The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 14. november 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Kirstine Marie Iversen
Sprog: dansk.

Rom den 14 november 1833

Kjre Mad: Iversen!

Ved min Ankomst her til Rom, den 18 October, fandt jeg Deres og Familiens venlige Linier, der vare bestemte til at have fundet mig i Schweits. De kan ikke troe med hvilken Glde jeg slugte hver og hvor taknemlig jeg er Dem derfor. De burde alt fr have hrt fra mig, men jeg fandt det rigtigere at udstte det lidt lnger, for at meddele Dem lidt om mit Romerliv, og da heller skrive et meget langt end flere korte Breve, eftersom disse blive Dem dyre, da jeg her ikkekkan betale det lnger end til Grndsen. Deres Datter, Jette og de andre kjre maa altsaa deeltage i dette Brev, som jeg skriver til Dem, da De maa betale det, Fru Seborg og Jette gjengjlder mig altsaa med en Skrivelse, som jeg venter i Januar, da jeg ved Slutningen af Februar gaaer til Neapel og maaskee Sicilien. - Men nu til min Reise, som gjlder Dem alle der hjemme.-- De gamle Tanter i det Hou rietske Huus, vadskede og stoppede om mig til min Afreise, saa det var nydeligt, mine Hoser bleve saa vel baldyrede at de gjerne kunde fremlgges paa Udstilling for Udenlansk-Kunstflid. De Smaabrn grd da jeg sagde lev vel! Det havde jeg ikke tnkt at de Uskyldiges Taare skulde flyde for mig i Schweits! - Den 14 September forlod jeg saaledes Jurabjergene, Nedkjrselen, om Aftenen, til Neufschatel var saa skjn at jeg aldrig glemmer det. - Dybt nede laae den blaae Se, hvor Skibene fld som hvide Elskovsbreve, hele Alpekjden laae udtstrakt for mig, den saae ud som var det Jordens uhyre Vinger, malede med Skove og Skyer og klare som et Glas. - Slet Veir forbd mig at bestige St. Bernhard. Sneen laae meget hit. Det fygede strkt, jeg maatte opgive det og tog nu gjennem Valisdalen med Diligensen. Skyerne hang i 6 a 8 Etager over hinanden paa de steile Bjergsider og kyssede Vandfaldet Pischewasche i det de fli forbi. - I Brieg maatte jeg for Veirets Skyld ligge paa fjerde Dag, men saae derved det smukke JesuitterKloster; Jesuiterne vare unge, venlige Mennesker; Nonnerne vilde jeg ogsaa ind til, men Portnersken udstdte et hit Skriig over min mandlige Dristighed. En Aften spadserede jeg der, langs med Rhonfloden, jeg var just ganske sort kldt, en Bonde, der vist antog mig for en Geistlig faldt paa kn foran mig; jeg blev ganske forskrkket, thi jeg begreb nok at han ikke vidste at Herts har sat mig mellem Helgnerne, som hellig Andersen, jeg fulgte da de kloge Generalers Exempel og vendte om, i den Tanke at Manden var gal. - Den 19. September om Morgenen Kl. 2 begyndte min Tour over Simplon. Hvilken Vei! Det er Giganten Napoleon der her har ridset Furer i Jordens Rygrad; rnen, hans stolte Fugl fli ogsaa som hans levende Vaaben oppe over dette Kjmpevrk. Under og over mig hang Skyer, jeg saae kun uformelig Klippemasser, der hang truende frem; en Gletsche var styrtet og havde revet Veien ned i Afgrunden, saa vi maatte over en gyngende Bjlkebroe. Snart hrte al Vegetation op, Klipperne vare rtsgrnne, men ikke af Mos, nei af Tidens drbende Aande. - Som Glasbjerge stode Laviner og Gletscher, ingen Fugl fli os forbi og Kulden isnede os Marv og Been. - Store Galerier ere sprngt gjennem Klipperne, her foer vi igjennem. Vandfald bruste ved Vandfald, og de fleste kom hiere oppe fra en 8 a 10 Gange St Knuds Kirkespiir. Det var farligt! Strax paa den anden Side Alperne, ved Isella hvor vi kom ind paa den italienske Grndse, forandrede Alt sig om os. Luften var saa overordenligt mild. Figentrer groede vildt ved Landeveien og Druerne hang store og tunge hen over Gjrdet; fra Domo d'Osola tog jeg samme Aften til den lille By Baveno ved Breden af Lago magiore og leiede nste Morgen for den skjndige Priis 8 Frank, (omtrent 3 Rdlr dansk) en Baad for at roe ud til Isola Bella, der ligger en Fjerdingvei fra Kysten. - Her vandrede jeg frste Gang under Laurbr og Cypresser, saae Citroner og Apelsiner under aaben Himmel, men dog svarede Lago magiore ikke til min Forventning! disse lave venlige Kyster, disse grnne er have vi ogsaa hjemme, Sen maa have faaet sin Bermthed i gamle Dage da Folk ikke vidste saa meget som nu; den taaler slet ikke at sammenlignes med Genfersen, denne er langt skjnnere. - Med Dampskibet seilede jeg nu forbi den hellige Boromi-Statue til Sesto hvorfra jeg kjrte samme Aften til Milano. - Kirken her, var den skjnneste og strste jeg havde seet! Det er et uhyre Marmorfjeld, oversaaet med Figurer. - Halv dunkelhed indvendig, de brogede Ruder og de altid brndende Lys og Lamper forstrke Indtrykket; Menneskene see ud som Tinsoldater paa et Bord. Fra Taarnets Spids nd jeg en Udsigt der mod:Nord begrndses af Alperne, mod Syd af de lune, venlige Apeniner. - Theatret La Scala har 6 Etager indvendigt, det er efter Neapels det strste i Verden. Jeg var der en Aften og travede ganske ene hjem Kl: 12 om Natten; Gaderne vare ganske de, kun en Lazaroni snorkede paa Kirketrappen. Her skal vre temmelig sikkert, derimod gaaer det ikke saa godt udenfor Byen, samme Aften jeg kom blev en Dame overfaldet af 10 strktvbnede Bnder og rvet Alt; i Selskab med Lieutenant Dinesen og Kammerjunker Neergaard, som jeg her traf sammen med, forlod jeg den 24 September Milano; en Romer mellem to Grenadeener var vort frste Mde, snart maatte vi prve alle Veturins-Plager, alle de Bedragerier og Optrkkelser der i Italien venter den Fremmede! - Apeninerne ere intet, naar man har paseret Alperne; Beboerne have de kleste, skumle Ansigter og Svineri var der overalt; vi laae een Nat i et usselt Hul midt inde mellem Bjergene, hvor vi skiftedes til at vaage over vort Ti. - Vore Bster kunde tilsidst ikke trkke og Veturinen spndte derfor vor Wiener vogn fast til et Mjls, der blev trukket af Stude, saaledes nrmede vi os Genua! - Den 29de kom vi her, fandt et prgtigt Hotel med Balkon ud til Havet, det farlige Hav. - O, det er saa blaat, saa uendeligt blaat, smukt som den italienske Himmel, hvor en Nordboer kun har den i de klare Frostntter! - Vi saae de glimrende Kirker med de store Mesteres Malerier, vare i Dogens Palais og gik over Gruset af Fjeskos Huus. - Ved Admiralen fik vi Tilladelse til at besee Galaierne. 6 a 700 Slaver arbeidede her. Vi vare inde i deres Sovesal, her laae de lnkede til Brixer; to droges med Dden og guulgrnne i Ansigtet, vi vare da indelukkede hos dem, store Laase hang for Drene. Den store Elendighed gjorte et saa strkt Indtryk paa mig, at jeg pressede inene sammen; en Romerkngt saa det, og loe mig lige ind i Ansigtet i det han rystede sine Lnker. - Den anden October tage vi fra Genua og valgte den smukke, men lidet besgte Vei, langs Havet til Livorno, da her skal vre usikkert, noget vi dog slet ikke mrkede. Den frste Dagtour, er det Skjnneste jeg har seet; tnk Dem, en hi Fjeldvei mellem Figentrer og Oliven, dybt nede, til Hire, det klare blaae Hav med sine store Skibe, hvor Solen skinnede paa de hvide Seil, hvor Klipperne staae indigoblaae med grnne Pinier, til venstre for Cypresskove, Ruiner og Klostre og paa selv den usleste Hytte, et Madonnabillede af Marmor. - Italien er Phantasiens Land; Hver Plet er et nyt Maleri. Druerne voxe ikke her op om en Kjp som i Tydskland, nei, i Guirlander hnge de fra Tr til Tr over alle Murrevner. - Capusinermunkene vi mdte, Nonnerne bag Klostrets Gittre, De gamle Bnderkoner med deres Haandtene og de deilige Brn foran de smaa Kapeller, gav Malerierne Liv! O, det lader sig ikke fortlle. Jeg drak den friske Luft i store Drag, syntes at Himlen var langt hiere end hjemme og pyntede vor Vogn ud med Krusemynter og Myrther hvoraf der groede nok langs med Veien. - Aftenen og Natten i de skidne Vrtshuus hvor vi altid maatte skjndes med Vrten for hans Ubluhed, var det vrste. - Den 4 October kom vi til Pisa, besteg det skjve Taarn, saae det interessante Campo Sancto med sin hellige Jord og de gamle Frescomalerier, spiiste os Krfter til i Byens frste Hotel og gjorde en lille Udflugt til Livorno hvorfra vi saae Elbas og Korsicas Kyster. - Jdekirken her i Livorno, der gjlder for den rigeste og strste Synagoge i Europa, lignede formeligt en Brs, Skriig og Skraal, Spt og Snavs, skidne Jdeunger og Komers, var Alt hvad jeg fandt, Alle beholdt Hattene paa. Der var ikke Tanke om Andagt. Men jeg maa ikke glemme en anden lille Udflugt, nemlig vort Besg ved Marmorbrudene i Carara. Hele Fjeldet var hvidt som nysfaldet Snee, Floden skyllede over den sneehvide Grund og jeg syntes ordentligt at see mgtige Guder og Gudin[d]er bundne fast i Stenen og vente paa en Mager som Thorvaldsen eller Canova der ved sin Meisel kunde forlse dem. - Den 8de October naaede vi Florents, der ved sine snvre skidne Gader, uanselige Indkjrsel slet ikke svarede til min Forventning; men da vi kbm til Kjrnen, de prgtige Galerier og Kunstskatte flte jeg frst at her var Musers og Gratiers Sde! Jeg sad vist over en Time for den mediciske Venus! hvilken Skjnhed, ja, det var Gudinden selv, der ved Marmoret endnu holdes her paa Jorden, vaagnede hun, da fli hun fra os. Niobegruppen og Titians jordiske Venus, hvorledes skal jeg kunde antyde Dem disse Herligheder. De raphaelske Madonnaner og hele den store Rkke af Aandens Frembringelser. 8 Dage svandt som en Time for mig - jeg reiser igjen til Florents! - Paa Gaden seer man selv Vrker af Michal Angelo, og Byens Omegn er en Blomsterkurv af Cypresser, Druer og Roser. Theatret var ogsaa ret smukt, de spillede "Elskovsdrikken", med ny italiensk Musik. Paa Gaden kogte Folk Kastanier og gik med brndende Lys i Hnderne. - (Ja, i Pisa kjrte vor Kudsk med et Lys i Haanden, den halve By igjennem). Den 13 tage vi fra Florents til Rom; 6 Dage varede denne Kjretour og var den piinligste jeg har oplevet, mine to Reisekammerater have ogsaa besluttet at tage til Ses hjem, for ei at die disse Lidelser. Italien er med al sinDeilighed en sand Svinestie at bereise!

Vi maatte for Reenligheds Skyld tye ned i Staldene, bleve dog selv opdre af de bkejndte brune Springlus, desuden vare Fluernes Anfald utaaleligt, og da vi ikke som i Italiens strre Byer, sov under Flor bleve vi saaledes stukne at vort Ansigt ophovnede og jeg talte hundred og nogle Stik paa min ene Haand. Fluerne ere formeligt giftige som Myg hjemme. Vi fik kun raaden g, syltede Oliven og Hanekamme kogt i Olie til at spise, saa kan De tnke Dem Levemaaden. Vi saae imidlertid alle Perugias Kunstskatte, Peruginos deilige Madonnaer, seilede paa Tracymenes Sen, hvis Bredder saae Hannibals Seir. - Vi lagde Veien over Terni for at see Italiens histe Vandfald, men det, tog sig ikke ud efter at have seet Schweits's; dog Omgivningen her, er ganske forskjellig, vi gik gjennem ttte Olieskove, havde en Alen paa 12 italiensk Miil, med de deiligste Oranger, hvor Frugten hang stor, men grsgrn; rundt om Vandfaldet nogle Laurbr, Rosmarin og Myrter.

Den 18. October kom vi til Rom Klokken 1 Middag, eller som det hedder her Klokken 19 (De veed man tller Timen her til 24, som er Klokken 6 om Aftenen). Vi tre som reiste sammen fik frst et privat Logie, men hvor vi for 14 Dage maatte give 18 Skudo, omtrent 36 Rdlr for fire Vrelser, nu ere vi flttede, jeg er nu alt en ung Romer, boer ene paa en af Roms Hie: Mons Pincius, i Gade med Thorvaldsen, nemlig i Via Sistina, ligefor Strada Felice, fra mit Vrelse gaaer en Altan, paa den voxe Nelliker , Myrte og rter jeg seer over Gjenboens Huus og Have der staaer ganske broget med Roser og gule Apelsiner, der nu modnes, og seer da ligefor mig hele Quirinalet med sin Have hvor Laurbrtrerne ere beskaarne saa stivt og gammelt Franskt, men en Pinie og en Cypres rager hit ud over det hele. - See nu ere vi jo i Rom. De er med paa mit Vrelse og nu kan vi flagre ud; jeg har et Madonna billede under mit Vindue, der brnder hele Natten en Lampe, de Smaabrn synge om Aftenen foran det, og Folk tage Hattene af. Forleden Aften hrte jeg en Guitar klinge dernede, jeg saae ud, der gik en Mand i en stor brun Kappe og spillede, lidt efter aabnedes Gjenboens Gadedr, han smuttede ind; det var vist en lykkelig Elsker; i den sidste Tid har man ikke hrt meer end et Overfald, og det var paa den spanske Trappe, der just frer op til min Gade, dog gaae ingen gjerne paa Gaden, efter Klokken 10; i Bjergene er der slet ikke sikkert! - Hver Dag bliver Rom mig mere og mere interessant, den staaer hverken over eller under min Forventning, men den er noget ganske andet end jeg havde tnkt mig; jeg spadserer nsten daglig mellem Ruinerne af den gamle Stad, og det er i en saadan Udstrkning at jeg forleden formeligt forvildede mig. - Store Viingaarde ligge mellem beboede Pladser. Ruin reiser sig ved Ruin; snart gaaer man indesluttet mellem hie Mure, snart er man ved praktfulde Kirker, der ofte ere byggede op imellem og ind i Ruiner af OldtidsTempler - For at komme op paa Ruinerne af Keiserborgen maa man gjennem et lille fattigt Huus. En Harefod hang i et Seglgarnsbaand, vi ringede paa og en gammel, skiden Kone frte os nu op hvor Csar havde levet, hvor Roms rne fli ud over Verden, hvor eengang Middelpunktet var for Jordens Pragt og Vlde.

Det er hndet mig, at jeg inden for Roms Mure har maattet krybe op paa en Ruin for at see til hvad Side jeg maatte gaa for at finde det nye Rom. Storheden af Peterskirken lader sig ikke omfatte med iet, saa den synes mindre end den er; jeg troer nsten at Hovedgangen i St Knudskirke hjemme ikke er strre end Entreen der frer inditil dette mgtige Tempel, det strste paa Jorden; mig har Kirken ellers ikke imponeret saaledes som Mailands Domkirke gjorde det; jeg kan ikke rumme Billedet af denne Storhed men dens Kraft, dens store Kunstvrker har tant dybt til mit Hjerte; her og paa Gaden har jeg flere Gange seet Paven, det er en kraftfuld Mand, der seer ud til at leve lnge. - Man er uhyre tolerant mod os Fremmede her i Rom, mere end man vilde vre det i Danmark, i omvendt Tilflde. Jeg har tidt seet de rigeste Damer falde paa Kn midt paa Gaden, naaer det Hellige bres forbi; den Fremmede behver blot at hilse og kan da rolig gaae sin Gang; i Kirken selv er han endnu mindre genert. - Her vrimler ellers, naturligviis af Prster og Munke, de gaae tidt i hele Regimenter og i de meest forskjellige Uniformer; Fransiskanerne i sneehvide Kapper med rde Kors, Kapucinerne i brune og med Sandaler paa de bare Fdder; ja her ere ogsaa violette og ildrde Geistlige; tidt seer man et heelt Compagnie af Drenge, bestemte for denne Stand, og mange ikke mere end 7 eller 8 Aar, aldeles kldte som de Gamle. Jeg har alt vret i vist 100 Kirker, men hvad vil det forslaae da her er over 300; i hver af de jeg saae fandtes et eller andet mrkelig Malerie i Olie eller Fresco, saaledes glemmer jeg aldrig Raphaels deilige Cybiller; Loftmalerierne i den store Jesuiterkirke, der straaler af Guld og hvor Skyerne med de Salige, virkeligt synes at svve over os. Mickal Angelos kraftige Moses (af carrasisk Marmor) er et Mestervrk. - Meest af Alt, og hvor jeg oftest kommer, saa jeg endnu har forsmt mange Billedgallerier, er Vatikanet, hvor Paven boer. Her er nppe mere end en Snees Malerier, men Skatte, som intet andet Land har dem. Raphaels sidste Vrk Transfigurationen, (De kjender det vist af Kobberstik?) er her som Original, (i Peterskirken staaer en ypperlig Kopie deraf i Mosaik) dog mere end dette verdensbermte Stykke tiltaler mig hans Madonna del Folignio; Har De seet en smuk Sbeboble berre et Silkerme, hvorledes den da synes at hvile der og dog ikke trykker det mindste, men egentligt svver i det den forekommer at hvile? Saaledes staaer ogsaa Madonnaen her paa de lette Skyer. En mere svvende, himmelsk Skikkelse har jeg aldrig seet. Hvor har dog Raphael faaet disse Hoveder, disse Former fra? Den lille Engel underneden er saa deilig, just som en Engel maa vre! - Gaae vi nu fra Malerierhe til Statuerne i de store Sale, de herlige Antikker, da veed jeg ikke selvom der i Maleriet eller i Marmoret er skabt det Skjnneste. - Laokoonsgruppen er Liv og Sjl. Det er Smerten der levende udtaler sig, saa selv Marmoret synes at sukke. Den saakaldte vaticanske Apollo er skjn som den mediciske Venus, jeg glemmer det aldrig; ja nu har jeg seet Digterguden! Af nyere Ting er her Canovas Perseus, det er et Ideal af Kraft og 5kjnhed og Medusahovedet i hans Haand er skjnt som om Raphael havde aandet det paa Lrredet. - Men hvad hjlper det jeg peger paa disse Herligheder for Dem, det er med disse som med Schweits's Vandfald, de lade sig ikke male, mindre beskrive. Meget har jeg seet og dog ligger der en halv Vetden tilbage i selve Rom. Jeg havde vret i Scipionernes Grave; gjennem en Viingaard steeg vi ned i Jorden, hver med sit brndende Lys og saae de stolte Steensarcofager. Katacomberne skal vre noget farlige at besge, de strkke sig under hele Rom og har i ldre Tider gaaet lige til Ostia; aligevel vovede jeg det med to Landsmnd, vi fik en Munk med og steeg nu gjennem Gravhvlvingerne i St SebastiansKirken ned til 13000 Helgeners Liig; vandrede i den udhulede Jordskorpe; hver med sit mindre Lys, udelukket fra Verden over os. - En Time vare vi vidst dernede. Coloseum staaer endnu i sin stolte Storhed, som Ruin, men hvor Fgterne strede, hvor Gladiatoren vandt sin Krands er nu reist Alter tt ved Alter; Folk knle der under aaben Himmel, Chordrengene svinge Rgelsekar og Munkene holde Messe. - Ruinen tager sig magelst smukt ud, ved Maaneskin; en saadan Aften kjrte jeg forbi den; nogle Reisende gik hit oppe i Buegangene med Fakler foran sig, det var malerisk deilig. Jeg har her inden i Brevet lagt en lille, simpel Blomst, som jeg har plukket til Dem der, den voxte paa et af Trinene hvor Vestalinderne i gamle Dage sad og saae Skuespillet derinde. Ligeledes er her et grnt Blad af Olietret fra Ruinerne af Vestas Tempel ved Vandfaldet i Tivoli. - Her i Rom seer man tydeligt hvor Jorden voxer, som jo ogsaa er naturlig, da Lvet falder hvert Aar og giver nye Jordlag. - Man har maatte grave flere Favne for at komme ned til den gamle Brolgning, for at blotte Fodstykkerne af de hedenske Templer. Men lad mig ikke glemme at fortlle Dem det interessante Held jeg havde med at komme til Rom, just den Dag jeg kom; man har her i Rom opbevaret en Hjerneskal der udgaves for den bermte Raphaels; Phrenologerne havde den i Gips og fandt alle raphaelske Organer; aligevel havde man her i Rom en Tvivl om den var gte; Paven gav derfor Tilladelse til at aabne hans Grav og der fandt man ham da heel og holdende og da Manden, i hvor godt Hoved han havde dog ikke havde to, befandtes den opbevarede falsk. Nu skulle Raphael da begraves igjen, eftersom hans Fred var forstyrret og til denne Begravelse indtraf jeg i Rom. - Pantheon var oplyst, Italiens Mestre, med Thorvaldsen gik med deres hvide Voxlys, usynlige Chor sang bag Altrene, Messen lstes, Folket bide sig dybt, og Kunstneren Raphael laae som en Helgen paa et ophiet Alter; jeg havde just, da jeg gik derhen, faaet Deres og Familiens velsignede Breve, De nok havde bestemt for mig i Schweiz, jeg fandt det, derimod paa Posthuset i Rom tilligemed Brev fra Jette Wulff, og Fru Lsse, hvilke jeg alle tilsammen lste derinde i Pantheon, saa at De og Deres, paa en Maade ogsaa vare med til Raphaels Begravelse. Tak, tak for de kjre Linier, de gjorde mit Hjerte saa godt. Dette lange Brev De nu alle faae forlanger jeg ogsaa et til gjengjld for, og jeg tr troe at De vil glde mig dermed. - Dersom Karnevallet i Rom bliver tilladt med Masker, da bliver jeg her Februar ud, ellers gaaer jeg herfra i Begyndelsen af Februarmaaned; det vil beroe paa Arangementet af mine Penge hjemme om jeg kommer til Sicilien eller Grkenland eller om jeg maa lade mig nie med Neapel, Vesuv og smaae erne. - I Schweits fuldendte jeg min Agnete, den er nu i Kjbenhavn og under Trykken; ved Juletider kommer den ud, og jeg tr tro, den vil grunde mit Digternavn; Thorvaldsen og de danske Kunstnere lste jeg den forleden for, hos Prindsessen og den greb dem dybt, som jeg ogsaa hre at de hjemme ere smltede i Taare.

Thorvaldsen greb min Haand og spaaede Agnete glimrende Lykke, nu faae vi see, Jeg er meget begjrlig efter at hre hvad Indtryk den gjr paa Dem og Deres. Jeg har Alt skrevet til Collins, at saa snart den er trykt, skal man sende Dem et Exemplar fra mig, det kommer viist gjennem Reitzel og Hempel til Dem. Da Jette Hank, saa ssterligt smukt tnker paa mig med Brev, skal ogsaa Exemplaret vre hendes, med den Betingelse at, Fru Seborg og Familien de frste fjorten Dag have samme Ret over den som hun og kan lse den igjennem, siden er den hendes, og saa faaer jeg et tt Brev fra hende og Fru Seborg, maaskee et Par Ord med fra Dem, min kjre og gode Madam Iversen, og det senest i de frste Dage af Januar sendt til mig. - Et Brev bruger en Tid af 18 Dage fra Danmark til Rom, men i Vinteren, da der er Snee paa Veien over Alperne og slet Vei mellem Appenninerne, gaaer der tidt Mer tre Uger, thi vi ere jo over 300 Mile fra hinanden. Jeg vil da sidst i Januar faae Fingre paa Brevet, som jeg sikkert venter; men lad os nu ogsaa selv Konvolutet vre beskrevet, det trster jo ligemeget! - Nu vil jeg fortlle Dem lidt om mine Udflugter til Roms Omegn, Albaner og Sabinerbjergene, skjnt jeg endnu har givet Dem meget lidt om selve Rom. - En uhyre Slette strkker sig fra Byen til Bjergene og her gaaer; nsten 4 Danske Mile, del store romerske Vandledning, med Kolonne ved Kolonne; hele den apiske Vei er Gravmonument Side ved Side; hist og her seer man et Trkors der siger os at her er Een overfaldet og drbt, her hnger hvide Been af en Rver til Skrk og Advarsel. - Vi leiede os sler i Frascati og reed nu om mellem Bjergene gjennem Aleer af Laurbr, ind i Kastanieskove, besteeg Ruinerne af det gamle Tusculum,

[hvor vi] melleme Tjrn og Nlder fandt Marmortrinene til et stort [Kloster].

Vi besgte Klostrene og vandrede ved de to deilige [Ser] Alma [c: Alba] og Nemi, der ere udbrndte Vulkaner; paa det hieste Punkt af Albanerbjergene ligger et Kloster, bygget paa Ruiner af Jupiter Stator Tempel; vi besgte Munkene her, der arbeidede i deres lille Have; en stor Skye skjulede den hele Bye under os, men snart fli den som en Luftaand forbi og vi saae det rige Landskab med de to runde, blikstille Ser under os; langt ude strakte Middelhavet sig, det var glimrende guult og Luften uendelig mrkeblaa. Et saadant Farvespil som vi saa her paa Skyerne er mig ganske fremmed. Tidt er Luften ganske Schamois og Skyerne olivengrnne. I Maaneskin gik vi gjennem Bjergene til Albano; vi gik 9 Mand strkt, og tt sammen, thi her er usikkert, mdte ogsaa enkelte Bnder, med Kniv i Bltet og Gevr paa Skuldrene, men de hilsede os venligt, det havde de maaskee ikke gjort om vi havde gaaet enkelt. Jeg har plukket Blomster ved Horatiernes Grav og hvilet mig paa Slavemonumentet over Askani, en Grav der kntter Grkenlands Historie til Roms. Min seneste Tour var til Sabinerbjergene, hvor jeg saae det romantiske Vandfald ved Tivoli, men som fr sagt, Vandfald og Statuer lader sig ikke beskrive. - I Thorvaldsens forskjellige Atalier har jeg naturligviis vret, en Byron tiltalte mig isr, det er et Arbeide for London. Thorvaldsen viiste mig et Basrelief over Raphael, som han for sin:egen Fornielse, beskjftigede sig med. Raphael sidder her og tegner efter Naturen, medens Kjrlighedsgenien rkker ham en Valmue, som Grunden til hans alfor tidlige Dd. - Theatrene i Rom ere slette. Forleden saa jeg " Svngjngersken" som Opera, med smuk Musik af Belini, men det tog sig ud som en Parodie paa den smukke Ballet vi have.

(skrevet i venstre margen):

* For at tydeliggre Deres Datters Dom at Rom er [graae] og trist, maa jeg sige, at den nye Deel, er ganske moderne, lys og lystig!

Naar nogen af Deres seer oberst Guldberg, da bring ham min hjertelige Hilsen, og tak ham for det lille Brev inden i Deres; jeg skriver &ham ved Juletider til, vilde have lagt en lille Seddel indeni dette Brev, men jeg saae at det blev for tykt; maaskee lader De ham see dette Brev til Gjennemlsning paa en Dagstid, det vil vist fornie Familien, og jeg behver da ikke i mit Brev at gjentage det samme, men kan fortlle noget Nyt, som han da vist til Gjengjld meddeler Dem. Hver Gang jeg har skrevet et Arbeide, har han ret faderligt sagt mig sin Mening, siig ham derfor at jeg, efter at han har lst min "Agnete" ganske sikkert venter Brev fra ham som i gamle Dage; man adresserer mine Breve paa fransk til mig: Cafe greco a Roma eller og post restante. I samme Caffee komme daglig de danske og her afleveres Brevene temmeligt sikkert, naar de frst slippe gjennem Grndselandene, hvor man er flere til at aabne dem eller at kaste dem bort. Maaskee faaer De ikke engang dette. - Den lille Seddel heri til min gamle Moder, er De nok saa god at sende hende, ligesom jeg altid lgger Dem hende lidet paa Hjertet. - Jeg har vret lidt syg i inene, nu ere de raske igjen. Om Morgenen er det meget koldt, men opad Dagen ganske Sommervarmt, skjnt det nu er den 14 November. Haverne staae fulde af Roser, Apelsinerne modnes, men frst i Februar skal de hstes.-Olieskoven ryste da Frugt af i denne Tid og Figentrerne ere saa grnne som i Sommeren; mange Trer stte alt Blomster og jeg saae i Dag modne Citroner og duftende Blomster paa samme Green. - Men nu lev vel! Dette er da et ordentligt langt Brev, men nu faaer jeg saa Gjengjld! Hils dem alle sammen fra Naboens Brn til den lille Christian og tnk venligt paa Deres snlige, gamle Andersen.

(Kuvertbrevets forside):

a madame

madame K.M. Iversen

(Enke efter Hr Bogtrykker Iversen)

a Odense

en Dannemark

Tekst fra: Solveig Brunholm