The Hans Christian Andersen Center

Dato: 13. december 1852
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 13de December 1852.

En yderst smertelig Flelse ligger om mit Hjerte i denne Tid ved Tanken om alle de Skuffelser og Savn jeg forvolder alle mine Kjre ved at holde Moder hernede og ved at bringe Skaar ind i Juleglden; men det er en Prvelse af Gud, at jeg skal bre al den Modgang, og jeg kan kun dagligt bede Ham om nye Krfter. Ogsaa Dem. min kjre Andersen! volder jeg Modgang, De sawner Moder forskrkkeligt det veed jeg og finder ikke i Kredsen den Forstaaelse De trnger til; De kan troe jeg har ofte tnkt paa Dem med et deltagende Hjerte og nsket, ogsaa for Deres Skyld, at Gud vilde gjre en Ende paa Ventetiden, men jeg kan kun tilfie, bliv ikke bitter imod mig, jeg lider mere i denne Tid end noget Menneske er istand til at fatte. Med Frelserens Hjlp vil det nye Aar ogsaa bringe alt hvad det gamle har ngtet, bringe os et lille elsket Barn, bringe Dem og Familien Moder og maaskee os ind til Kjbenhavn, og saa vil Jeg haabe at disse trange Tider snart skulle vre forvundne. Tak fra min lille Datter for Historierne og Folkekalenderen, hun lser stadigt op "fra kjre Ansen til lille Immy," og har jo ungtelig mest Sands for Bogen med Billeder, men vil i Tiden skatte Hjertets Gave, som ligger i Historierne. Ingen Bog er hende saa kjr som Deres Eventyr og Kay og Gerda ere hendes Yndlinge som hun aldrig kan see uden at tale med brudt Stemme; naar vi - om Gud vil - komme til Byen, skal De see hvor godt Deres lille Guddatter kjender "Eventyrbogens deilige Guld." Jeg har forniet mig saa grumme over Historierne, "Hun duede ikke," var jo en gammel Bekjendt, der foruden sin egen Skjnhed havde Mindets med. og den bragte atter Taarer i mine ine, men der var dog alligevel noget i "under Piletret", som gik mig dybere til Hjertet, det var for mig som om De havde anslaaet en dybere Strng i Deres eget Hjerte end man ellers hrer, som om alt det i vort Hjerte og vor Natur, der ikke finder Svar og Forstaaelse i Livet, om hvis Tilvrelse Ingen drmmer og som Ingen heelt kan forstaae, havde faaet Ord der. "Nissen hos Spekhkeren" morede mig saameget, og den er saa trffende sand, da man dog altid selv om man har lrt hvor Ens Hjerte gaaer hen, ikke kan undlade at give Verden en Deel af sig "for Grdens Skyld." Ja megen, megen Fornielse have "Historierne" bragt mig og megen Tak siger jeg Dem for dem.

Moder siger mig at De er forniet med Ingemanns nye Bog, det er grumme rart, det under jeg ham rigtig, han hrer vist ogsaa til dem, der lgge Hjertet i deres Skrifter; jeg glder mig til at lse Bogen. Fra Moder skal jeg sige at hun snart skriver; hun har vret lidt syg i de sidste Dage, derfor maa hun holde lidt tilmaade med Krfterne. - Det er sandt, De har skrevet til Moder om en Sang jeg skulde have faaet fra Dem. men er det ikke en Feiltagelse, jeg har ingen saadan faaet.

Hermed levvel, min kjre Ven! tak for al Deres Venlighed imod mig og mine i det nu snart forsvundne Aar; Gud give Dem sin rige Glde i det kommende og lade Dem eengang erkjende, hvor alle Savn vil blive forstaaede og alle Smerter lindrede! Han vre hos Dem i Verden!

Deres Jonna.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus