The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. maj 1852
Fra: H.C. Andersen   Til: Heinrich Zeise
Sprog: tysk.

Magdeburg 18. Mai 1852.

Kjre Hr. Zeise!

Ja, jeg er allerede inde i Tydskland, jeg komher til Magdeburg for en Time siden og flyver strax i morgen til Weimar hvor jeg bliver hele 14 Dage. - Deres kjrkomne Brev fik jeg i Kjbenhavn netop i de allersidste Dage, som jeg skulde afsted, hvor jeg var overvldet med Brevskrivning, ikke blot for mig selv, thi jeg havde udsat det med at skrive til flere, der maatte have Brev fr jeg forlod Byen, men jeg maatte ogsaa levere nogle Anbefalings Breve for Fru Jerichau der gik til London. - I Sndags Middag skulde jeg afsted med Heyses, kjrte ud til Toldboden, men Skibet var ikke kommet og jeg gik reisekldt og ventede, endelig kom det mod Aften og ved Solnedgang foer jeg afsted, men kom altsaa for seent til at gaae videre med Banetoget fra Lbeck, jeg vilde nu efter Bestemmelse herfra skrive Dem til, da jeg havde hele Aftenen igaar, men da jeg i min Mappe skal sge Deres Brev er det ikke at finde, og jeg kunde ikke udenad erindre hver Ting De har spurgt om, jeg var ganske ilde derved og havde nr lagt Veien om over Altona for at tale med Dem, men da man venter mig imorgen i Weimar kunde jeg ikke godt gjre det, dog var jeg det til sinds, da opdagede jeg imorges, ved mit Creditiv og ved de lse Penge i Tegnebogen, stikker Deres Brev, der har jeg af Forsigtighed gjemt det, naa nu var det for sent at skrive, jeg opgav Altona-Farten og besluttede, som jeg her udfrer, paa den allerfrste Station at svare Dem; see det er en lang Indledning, men den vil sige Dem hvor levende De har vret i min Tanke og undskylde at jeg ikke hurtigere har kunnet bringe Dem Svar og min Tak. Hyldemoer c: "Fliedermtterchen"! - Havunge c: "Meerkind" skriver De, men i Dansken veed De ligger der en lille Forskjel mellem Hav-Barn og "Havunge", dog kald det som De vil. - Muskedonner c: Schilfrohr. - Pag. 13 Graber ist so trist, Whler ist zu bezeichnend, Kellerbewohner, - dette sidste er nok ikke brugeligt paa Tydsk, den danske Kjlderman, har ingen beslgtet i Tydskland, troer De ikke det bliver bedre at vlge et andet Navn, f. Ex. de Folk som har med Vandrender at gjre nede i Jorden, eller Bewohner des Rathskjlder, dog gjr hvad De vil, Deres Smag og Kjendskab leder Dem bedst. - Oldfrue c: "Haushalterin" - Ordsprogene ere bedst at gjengive ved beslgtede eller naar de slet ikke findes da ordret, "det kriller i Jorden, i Foden &. c: kan ogsaa oversttes ved killer c: kitzelt, Meningen er at Hyldegrenens Komme virker pludselig ind paa dem, Minderne komme, Lyset kommer. "Til Natten til Katten", er en Forkortning af det gamle Ordsprog, "den der gjemmer til Natten han gjemmer til Katten", altsaa det der udsttes det gaar tabt. - "Lfter du gav - til Natten til Katten!" vil altsaa sige, deilige Lfter som du gjentog saa lnge, saa de tilsidst raadnede hen. -

I Aarets Historie pag. 9, "havde saalnge Fodfste", betyder kunde saa lnge staa fast, uden at blive blst bort. - Pag. 15 Skovmrken, den kaldes i Kjbenhavn Bokar; det er en duftende grn Skovvxt tidlig paa Foraaret, der bindes Krandse af den og ved Rhinen kommer man den i "Maitrunk". - Pag. 19 den gule Kidike, er en Blomst der ligner Agerkaal, og ogsaa den unge Rapsblomst, Fret seer ud som Krudt, det blandes i de til Kanariefugle og Blandingen kaldes Hampefr og Kidike. 46 Hjald, er det Stillads Hnsene flyve op og sidde paa. - "Et Lys i hver Kjbe paa Maanen c: Kjbe er det samme som Kind, die beiden Wangen d. Monds. - Luft Suphit kaldes paa Theatret de Stykker der danne Loftet, og enten nedhnge som Luft, eller Loft eller Skovens Grene; de hnge fra Coulise til Coulise hen over Scenen. I Der er Forskjel staaer Fandens Mlkebtte, den er ikke den samme som Smrblomst, tvrt imod Fandens Mlkebtte er den almindelige gule Blomst, der nsten seer uldagtig ud, Rdderne kunne bruges til Kaffe; De erindrer den vist naar De i Tanken gjennemlber Blomstens Historie, saaledes som jeg har fortalt den, at den tilsidst bliver lige som en fiin Uldkugle der kan blses bort; i den trykte Bog, som De vist har er den Trykfeil at der staaer gule Stilk, hvor der skal staae hule Stilk, nemlig hvor der fortlles at Brnene gjr Kjder og Lnker af dem. 41 veires hen for Vinden c: blser bort, rives af og som Avner veires hen. -

Og nu hjertelig lev vel! Hils Deres Fader fra mig, og behold mig venlig i Erindring.

Deres meget hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus