The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. marts 1852
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 4de Marts 1852.

De var saa god, da De laante mig "Evangeline," at laane mig den indtil "Foraaret," men efter at have lst den, har jeg ikke Hjerte til at beholde den saalnge, da den her vil komme til at ligge som en dd Skat, men i Deres Vrge vil kunne forskaffe Andre den samme Glde, som den har skaffet mig. Tak, min kjreste Andersen! for Deres Venlighed med at laane mig den, uden Deres Godhed havde jeg ikke lrt Noget at kjende, der har interesseret mig saa overordentligt. De maae endelig selv lse den, kjre Andersen! den vil fornie Dem ved sin Friskhed og Ynde og sin dybe Flelse; Naturskildringerne ere saa levende og skjnne, saa jeg synes jeg har vret i hiin fredelige La nds by og med " Eva ngeline" seilet op ad Floderne og frydet mig over den deilige Vegetation; men endnu meer har Characterskildringen tiltalt mig, denne sande qvindelige Trofasthed og Udholdenhed, der ikke alene taaler Savn og Mie og Verdens Misforstaaelse, men endog vinder Seier over Tiden og bevarer sin Flelse reen og inderlig indtil Gud i hendes Ddsstund giver hende Lnnen for et langt Livs Smerter, ls den endelig, og lad andre nyde Godt af den. Jeg har ved at lse denne Bog, faaet Kjrlighed til Amerika, som jeg ellers har havt Antipathie for, men min Kjrlighed er til det der var. og ikke det der er; til disse Folk, der elskede deres Hjemstavn, deres Fdres Skikke, men som af den dannede Europer bleve fortrngte, maatte adspredte sge sig en anden Arne, men intetsteds fandt Ro og Hvile, fordi det de sgte ikke var der: Hjemiandet; og som frst efter at have ledet Livet igjennem fandt det sande Hjem: Guds Rige. Jeg har ikke kunnet undlade ved Siden af det virkelige Billed Forfatteren maler, at tnke mig dette ideelle: den landflygtige Fdrelandskjrighed. Hvis De lser Bogen, saa sig mig hvorledes De opfatter den, og fortl mig lidt om dens Forfatter, er han Amerikaner af Fdsel eller har han levet meget i Amerika, jeg seer Bogen er sendt til Dem fra Cambridge, kjender De ham personlig? Det staaer skrevet i Skjbnens Bog at mit Ophold i Kjbenhavn ikke skal bringe mig nogen rigtig Samtale med Dem; jeg har i mit Hjerte den Flelse, at jeg forstaaer Dem bedre end De aner, men det vil aldrig ret vise sig; hvor Feilen ligger veed jeg ikke. Er det Guds Villie, at min sande og rodfstede Flelse for Dem. min kjre Andersen! ingen Gjerning skal have at udrette her i Verden til Glde for Dem. saa har Han vist sin Hensigt dermed; men det kan jo ogsaa vre at Tiden endnu ikke er kommet. De veed ikke hvor Beretningen om Deres Liv interesserede mig, jeg har aldrig lst den fr, thi - kald det kun Fordom! jeg vil ikke lse om En af mine nrmeste i et Sprog, der gjr dem fremmede for mig. Derimod det Lidet jeg lste i det danske Exemplar var mig uhyre kjrt, mit Hjerte slog Dem saa tidt, saa tidt imde; naar det bliver fuldstndigt, lad mig saa faae Lov at see det Hele.

De kan ikke troe, hvor det er mig en Trst at vide, at De forstaaer min kjre kjre Viggo, (der saa smerteligt ligger mig paa Hjertet), saa godt; han trnger netop til at forstaaes, saa forunderlig blandet hans Natur er, saa lidt bundet af Form og Hensyn; Gud vre lovet! at der dog er de, som kunne see "Gudsbilledet" hos ham og troe paa, at det i Tidens Lb, i Modgang og i Medgang nok vil vinde den rette Skikkelse, Ham til re, der skabte ham, og os Andre til Glde; men man maae holde ud med ham, maae ikke forlade ham, om han end er nok saa forunderlig, netop naar Faren og Fristelsen er strst, br Vennerne vre ved Haanden.Til Dem tr j eg tale saaledes ford i De har ham kjr, og veed at jeg netop paa Grund af min Hengivenhed for ham, seer ham med Bekym ring, de an d re, der misforstaae ham, vilde i mine Ord lse en Samtykken i deres Meninger, en Anklage imod ham. Derfor stoler jeg paa at dette Brev bliver mellem os, - Dersom De gjennemlser flere af Deres gamle Breve og deriblandt skulde finde mine, vilde De da ikke brnde dem? jeg kom tilfldigviis til i et af de Breve De sidst viste mig, at see Noget fra min egen Haand, skrevet i min grnne Vaar; det var usandt (med llensyn til min virkelige Natur) utaaleligt og tset, det var fra hiin Tid, da jeg ubevidst copierede en anden; jeg fler tydeligt og smerteligt hvordan jeg dengang var. kun Gud veed hvor meget jeg har bdet derfor og lidt derover; naar det trder tydeligt frem for mig, som i et Brev, bliver jeg saa uendelig skamfuld - derfor, hvis De har den mindste Godhed for mig, den mindste Flelse af, at man kan forbedre sig, saa brnd hine Breve. - Jeg haaber at de samme gode ine, der forrige Aar lyste Storken til dette Huus's Tag, igjen iaar gjster det og hilser paa de gamle Venner baade ude og inde; iaar har De jo ikke den gamle Greve at besge, lad da vort stille Hjem vre Deres Reises Begyndelse, vil De ikke nok kjre Andersen? Naar Rigmor seer Deres Billede i Bogen, kysser hun det. Hvis De vil glde mig med Brev, vilde De saa ikke huske at De engang har lovet mig et Digt fra "gamle Dage".

Deres Jonna.

E.S. Mit Brev er fuldt af Rettelser, men mine ine ere ikke gode og vilde blive meget bestyrtede ved at skulle skrive dette Brev om, vil De undskylde dets Udseende?

Tekst fra: H.C. Andersens Hus