The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: "digt indgr"

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 21. februar 1852
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Til Frken Henriette Wulff i Westindien.

Kjbenhavn 21 Februar 1852.

Min kjre ssterlige Veninde!

mit sidste Brev - og det var et langt Brev - er gaaet op i Luer med det ulykkelige Skib Amazone, det var da kun et ringe Tab mod hiin store, forfrdelige Begivenhed. Dette Brev vil naae Dem, i deiligt Solskin under grnne Trer; vi have det herhjemme med en mrkelig mild Vinter, Sen har ikke vret lagt til, Storken kom alt i Januar, og Marken har vret grn hele Vinteren, men saa har vi prvet det med Taage og Regn, hu, vaade Trappe-Gelndere, jeg har skrevet en Vise derom, De skal faa den; men nu er det lidt Frost og i forgaars de vidunderligste Nordlys; det var, som maaneklart og vexlede med grnblaa Flammer og et Ild-Hav. Jeg er glad ved at De er saa vel og at De ret nyder Guds deilige Natur, ja jeg er nsten angest for Dem naar De kommer her hjem, men saa maa Deres Nrmestes Kjrlighed vre Dem for den tropiske Sol, og vore Digtervrker give Dem Natur-Friskheden, Farverne og den milde Luft. Her er dog et ganske smukt aandigt Rre! - Et Par unge Digtere dykke op, af Een faae vi snart paa Scenen en Episode af Evalds Liv.2508 De skal see Jerichaus2509 Jger og hans sovende Pige, det er fortrffelige Arbeider; Fru Jerichau har malet et gte dansk Stykke, Bnderbrn der lege med et Lam. Marstrand har under Arbeide Festen i Lecksand, saa farvebroget, som den er deroppe. [HCA 1983/167]. Gade componerer Romanzer2510 - jeg skriver Historier, men det er sandt De skulde have min Vise.2511

Mel: Menuetten i Elverhi.

Naar hjemme man paa Gadens Brt,

Faaer Saugspaan blst i iet,

Forstyrres i sin Fortougsret,

Saa er man misforniet;

Man finder meget ferskt og tamt

Og smaaligt, reent forbandet,

Sit Trappe-Rkvrk vaadt og klamt, -

UH ! Det er Fdelandet!

Man reiser - og som det gaaer frem,

Erindrings Englen kommer,

Han synger om det kjre Hjem,

Om Solskin der og Sommer,

Om Vintertid med Stjerners Pragt;

Hvad Bittert er vi glemme;

Og i vort Modersmaal er lagt

Et Kys fra Moder hjemme.

Flyv Verden rundt paa Dampsnel Baad,

Vor Fart er lngselsblandet,

Os binder en electrisk Traad

Altid til Fdrelandet;

Jo lnger bort, des mere fiin

Vil Traaden blive spundet;

Du Blodets Hjem, den Magt er din,

Dybt i Naturen grundet!

Ja, Hjemmets Jordbund har en Magt

For Syden, som for Norden;

Det er, som var en Rav-Bund lagt,

Der drog, selv gjennem Jorden!

Og denne Hjemvee, sund og sand,

Engang paa strre Vinger,

Os op til Aandens Fdreland,

Til Gud, vor Fader, bringer!

---------------

See, den Vise kan De synge og tnke paa os! selv flyver jeg nu snart ud,2512 jeg gaaer til Nrnberg og Mnchen, paa det sidste Sted - jeg har faaet Brev fra Theaterdirecteuren - vil man give: Hyldemoer; derfra tager jeg til Schweitz og Nord-Italien; jeg reiser fra Kjbenhavn den 10 Mai, altsaa kan jeg nok faae Brev fra Dem endnu - sidst i Juli er jeg hjemme; da sees vi jo, da tale vi ret sammen! - De har jo nu faae[t] Dagreotypperne, hvor jeg er den ene fjerde Part, hvad synes De om dem alle fire? Er De hos Rothes2513 naar De faaer dette mit Brev, da hils dem begge fra mig, jeg er, naturligviis ogsaa Student med Rothe; seer De Feddersen da siig ham at han er venlig i min Tanke! jeg husker ofte paa vort korte, smukke Samliv i Paris. - De veed da, at Victor Hugo og Alexander Dumas have ansgt Senatet i Hamborg om de maa boe der;2514 skeer det, da komme de vist i denne Sommer til Kjbenhavn; maaskee kommer ogsaa Rachel. Fra Fru rsted og Mathilde har jeg mange venlige Hilsener til Dem, ja jeg kunde ogsaa bringe Dem en hjertelig Hilsen fra endnu Een, som ikke har paalagt mig det, thi hun troer De ikke bryder Dem derom, men som i den sidste Tid tidt har spurgt om Dem og venligt beklaget hvor fremmede de ligesom ere for hinanden, det er Ingeborg Drevsen. De kan ikke troe hvor hun i de sidste Aar har taget en mrkelig dyb aandelig Retning, hvor meget hun i det dleste og Bedste har udviklet sig; Hun er en usdvanlig Natur, og hun skatter Dem og taler saa smukt om Dem, at det virkeligt er mig en Trang at sige Dem det. - I ethvert Tilflde er det jo ikke ilde at hre Folk vre een god! - Fru Abrahams2515 skranter desvrre bestandigt, hendes Mand er stadigt den samme livlige, venlige veltalende Person, som man maa holde af. De veed at han har en prgtig Haandskriftsamling,2516 den var ifjor nr brndt, har jeg fortalt Dem derom? Den mindste af Drengene,2517 havde vret ene inde i Stuen, tndt en Svovlstikke der stak Ild i Gardinet, dette tndte i Skabet, men man fik det betids slukket; det Morsomme derimod, som jeg vil fortlle, er at da det brndte skjulte Drengen sig og - da een af Brdrene saae ham sidde i en Krog, - sagde jeg er ulykkelig! Papa vil jage mig bort!, og nu tilstod han hvorfor, og sagde: Gardinet brndte, og saa, spttede jeg paa det for at slukke, men jeg havde ikke Spt nok! - See det var den Historie, lad den flyve over Havet! Lev glad, frisk og lykkelig!

Broderligst Hans Christian Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus