The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 18. december 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Til Frken Henriette Wulff i Vestindien.

Kjbenhavn 18 December 1851.

Min kjre ssterlige Veninde!

tak for det hjertelige, rige, velsigne[de] Brev jeg sidst fik med Julehilsen. Endnu ere vi her ikke naaet op til Tret, frst i nste Uge er vi deroppe og derfra seer jeg altid ned imod det kommende Foraar, det oprullende Aar, der, hvad det endogsaa bringer, dog ogsaa har Solvarme, grnne Skove og aabent Hav og denne Gang bringer det jo Dem hertilbage. Jeg kommer umueligt nogensinde til Amerika, om De endogsaa ved Deres Hjemkomst, med al Deres Veltalenhed, al Deres Talent for at kunne skildre, viser mig Landet i fatamorganask Deilighed; De har troligt i hvert Brev til mig vinket og kaldet - men frst er der jo det uendelige Hav imellem, det fjorten Dgns brede, vrede, Hav hvor jeg i det mindste flere Dage for mine mange Penges Udgift, kun har Seonde at lide! - Fy, Andersen! raaber De allerede; nu, vi slippe min mme Traad og gaae til den egentlige Sag. - Jeg gjlder her, i det mindste herhjemme, for den personificerede Phantasie, men det er kun en Part af mig der er opfattet, jeg har ligesaa megen Tanke for det Practiske, det Reele! - De skriver: det er saa let at gjre Reisen til Amerika, et Dampskib med alle Beqvemmeligheder frer Dem over Havet og i America vil De blive modtaget og finde et Hjem hos Mange, Mange, med Jenny Lind kan De reise omkring; osv. Ja det er deiligt nok, men det er for mig kun en smuk Phantasie. Veed De hvorledes De skulde bedre faae mig bragt paa Reise-Tanker, det er ved at De skriver: Saa meget koster det med Dampskib fra Europa til Amerika, saa dyrt er det for Dgnet i gode Hoteller derovre, saa dyrt Veilngden paa Jernbanen; jeg vilde da maaskee gjre Beregninger, see hvad en saadan Reise kunde koste, vide om jeg havde Raad dertil, see om Udgift og Udbytte balancerede og saa bestemme mig. - Jeg har Angest for den store Sereise, thi jeg lider der, men Sligt kunde jeg overvinde og udholde, ja jeg kom bestemt strax til Amerika, naar derovre en riig Mand eller Kone, gav mig, ved deres Testament, Midler dertil, maaskee der kommer saadan en Person, og saa kommer jeg! - Men kom De nu hjem til os, kjre velsignede Sster Jette som Deres Broder siger, vi skulle ved Hjertets Varme og milde ine erstatte Dem det vestindiske Climat; Skoven vil staae deilig grn naar De kommer og i Casino skal vi spille for Dem: Hyldemoer.2469 Ja den Comedie, har Deres Broder nok allerede sendt Dem. De vil at jeg skal tale meget om mig selv, nu det vil skee ved at fortlle om Hyldemoers fata. Dette Stykke var det af alle dramatiske Arbeider, Directeuren2470 ventede sig meest af og tnk saa frste Aften blev det modtaget med nogen Hyssen2471 og Berlings Tidende, som De maaskee seer, udtalte denne Optagelse endnu vrre end den var og skrev at det var et aldeles meningslst Arbeide, der bestod af bare lse Scener uden mindste Forbindelse, limet sammen af en Phantasus.2472 Flyveposten erklrede at han ikke kunde hitte Rede i det Hele;2473 og Virkningen heraf var at der ved anden Forestilling var saa godt som aldeles tomt; nu skrev jeg et kort Indhold af Stykket,2474 viiste Eenheden og Sammenhngen hvor klar den laae og tredie Aften var der godt Huus og Stykket er nu givet elleve Gange, efter hverandre for srdeles godt Huus, med overordentligt Bifald, men det tale, naturligviis Bladene slet ikke om; dog nu er Publicum for Stykket og hvad der er det interesanteste for mig at nsten alle vore Poeter ere i hi Grad opfyldte af dette lille Arbeide. Ingemann2475 finder det saa overordentligt smukt, saa ganske efter hans Sind og udtaler sig i den strkeste Roes, Digterne Boye, Hauch, Holst etc. etc. ere srdeles opfyldte deraf, ja tnk Dem, fra Heiberg fik jeg iforgaars et nydelig Brev2476 hvori han bevidner mig sin Glde over dette Digterarbeide og siger at det er poetisk og dramatisk; gamle Rosenkilde saae Hyldemoer frste Aften og kom med Taarer i inene op paa Theatret, klappede mig paa Kinden og sagde: Der var en Mand,2477 som en Gang skrev om Dem at De reed paa et nattegammelt Fl, nu rider De hderligt og godt og han rider om paa et Sviin! Dette sidste sigter til en fl, gemeen Comedie af Hertz: Audiensen, der dreier sig om Stiftelsens Mysterier og i denne Tid gaaer paa det kongelige Theater.2478 - Fdrelandet og et ungt Studenterblad2479 har talt vel om Hyldemoer; der er blevet spottet med de ondskabsfulde borneerte Anmldelser mod min Digtning og jeg har saaledes endelig stor Glde og Erkjendelse af det. - Fra Longfellow har jeg faaet sendt hans Evangeline,2480 fra Bentlee et stort Vrk the Whale2481 og endelig er dediceret mig af Hurton,2482 hans a Voyage from Leith to Lapland; det lufter altsaa vel til mig fra Vester, og derfra kommer jo ogsaa Deres kjre Brev. Frken Brmer har slet ikke vret i Kjbenhavn, svenske Aviser fortlle at hun er kommet til Stockholm og at hendes Sster er dd.2483 Kjbenhavns hele Interesse, saa godt som er i denne Tid, meest henvendt paa Hr Hedt,2484 der er traadt [op] som Hamlet og som Elskeren i Nei , Folk staae endnu hele Natten for at erholde Billetter, man har aldrig seet noget mere fuldendt, han er Tidens Talma.2485 Gid jeg kunde vre enig med Mngden, men jeg er det slet ikke; min Dom er, Hedt har store Evner, siger sine Replikker fortrffeligt, han burde instruere Halvdelen af vort Personale, - jeg taler her om ham som Hamlet, - Alt bliver saa klart og forstaaeligt hvad han siger, men jeg har Flelsen af at vre ved en udmrket Forelsning, et dramatisk Foredrag, Alt gjennem Forstanden, men Hamlet selv fornemmer jeg ikke, jeg hrer kun den correcte Hedt, og interesserer mig ikke for ham. - Han mangler Pathos; Hjerte er der ikke Spoer af, Organet er dertil ikke behageligt og Ansigtet - paa inene nr livlst.2486 - Jeg troer at Hedt endnu ikke er traadt op i det Rollefag hvori han bliver det for Scenen, som nu Folk siger han er og som han selv ubetinget troer. I Nei er han mig aldeles ubehagelig; han er der en blaseret Student, spottende, overseende, hist uelskvrdig og det troer jeg ikke at en Elsker skal vre, skal han det, ja saa er han mesterlig, men jeg vilde i Jomfruens Sted ubetinget tage Klokkeren; hun bliver lykkeligere med ham, han har dog Hjerte. - I Ny Kongensgade er man ikke af min Mening! men det er man ikke mange Steder. Jeg skal her forudsige Dem Hedts Kunstner Bane. Enthusiasmen kjlnes om nogle Maaneder, han bliver rgerlig og da han er en riig Mand, bliver han saa vred at han forlader forstedse Scenen og et Partie og han selv sige: Det er et skrkkeligt Tab for Kunsten! - Det er Dem nok lidt for langt alt dette, men De slipper godt, var De her i Byen, saa kom De anderledes i Hedt U[d]gydelsen. - Endnu engang for ikke at misforstaaes; han er et begavet Menneske, siger sin Rolle med stor Forstand og Dannelse, men det er endnu slet ikke noget til at staae Natten over for at fange Billet til, eller kalde: det frste! - Dog Hedt er Begeistringens Bjergryg nu, som Clara Raphael var det, og fr hende Rossi2487 og i gamle Dage Madms: Pohlmann.2488 Kan De huske Madms: Pohlmann? Det var en hamborger Sangerinde, som nok ogsaa er glemt i Hamborg. - Dette mit Brev maa De ikke lade trykke, for saa bliver jeg myrdet! - Fra Fru rsted og Mathilde har jeg mange venlige Hilsener. Nylig var Fru rsteds Pension2489 for i Rigsdagen, Hr Frllund fandt at det var noget ualmindeligt at hun som Enke skulde have 1000 Rdlr, men saa sagde da Cultusministeren ogsaa: men hendes Mand var ogsaa noget ualmindeligt. Unge Moelbech2490 har udgivet Dantes Helvede og dertil et Bind smukke, originale Digte, Dmring. Christian Winther skrevet en Marionet-Comedie: En Student og en Jomfru.2491 Lose & Delbanco udgivet en dansk Folkecalender2492 der i Lbet af 3 Uger er blevet udsolgt, der var fire tusinde Exemplarer; i samme er to Eventyr af mig, der omtales vel, det ene Der er Forskjel , det andet: Verdens deiligste Rose. Dette sidste regner man for eet af mine bedste, men det er det ikke. - Jeg har ellers i Manuskript et Par endnu Den gamle Ligsteen,2493 Dommedag2494 og Svanereden,2495 dette sidstnvnte er en lille Danmarks Historie, Danmark er Svanereden og De kan vel tnke hvilke Svaner2496 der fli ud der fra for Verdens ine ikke at tale om de store Flokke der kaldtes Longobarder, Vringer og Normanner. Vil De hilse mine Venner og Veninder i Amerika, jeg haaber at De derfra har skaffet mig, som jeg bad Dem om fr Afreisen, en godtkjbs Udgave2497 af et Par, eller een af mine Bger, der skal vre Udgaver f E af O T og Spillemanden til 2 Schilling; har De glemt det, da husk det endnu medens De boer paa Hjrnet af den anden Verden. Daguerreotyppen med Deres Broder, Worsaa, Grimur og jeg er vel nu i Deres Hnder, hvad synes De om den? Jeg seer, siger de saa storagtig ud, det er af Tobaksrg, thi Hr Grimur dampede til sidste Moment og jeg kan ikke taale den Slags Rgelse. Vi ere nu langt henne i December uden egenlig Vinter, det er dette milde Veir, som det kaldes, vaad Taage, Dmring hele Dagen, klamme Trappegelndere; Conversation om Prsidenten2498 Hedt - Julepresenter osv. Maleren Roed er kommet hjem fra Dresden med sin Copie efter Madonna, Hammerich har faaet den og et eget Vrelse indrettes for hende.2499 - Marstrand er nsten frdig med sit store Maleri: Sommerfesten i Lecksand. De kjender den af I Sverrig.2500 Bogen selv har De vel nu faaet fra mig paa Dansk og Engelsk. Med den frste Svale haaber jeg at faae Brev fra Dem, ak gid Svalen snart kom, men Veien er jo lang over den rullende S, jeg maa vente, vente - og det er Noget jeg slet ikke holder af. - Men nu Lev vel! Det er jo blevet et Brev til et heelt trykt Ark, gid De lse det paa en klar Dag, i et lyst Humeur og staaer De ved Vinduet og en Fugl just flyver over Havet henimod Land, da er det et Varsel at jeg dog kommer over Havet og seer alt det Skjnne De har seet. - Siig mig om der kommer en Fugl.

Deres broderlige trofaste H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus