The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. december 1851
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 236. Fra Henriette Wulff.

St. Thomas d. 14 Dec. 1851.

Min kjre fortreffelige Andersen!

Hvor har jeg i Dag, som altid saa meget at takke Dem for, Brev2464 - udtrykket af uforandret Godhed og Venskab for mig og nu - Deres herlige Bog,2465 som jeg modtog for nogle Dage siden, og lever bestandig med i Glde og Beundring! Hvilke Timer fulde af Nydelse har jeg tilbragt og tilbringer dagligen med at lse den, nu for tredie

Gang! Og naar De nu som De plejer sprger mig hvad jeg deri holder meest af, svarer jeg - Alt! Det er et Digtertr der brer vidunderlige Blade, Blomster og Frugter af Alleslags og for Alle, de meest forskjellige Nature, jeg er blandt de Mange Lykkelige - der elsker det Hele! H. C. rsteds Aand har svvet Dem ubevist - eller maaske bevist - over en Deel af det Sidste i Bogen, den Hele [er] en Lovsang til Videnskab, og Digtkunst skjn, del - Dem vrdig! Syng, syng endnu lnge og fr os som i Poesiens Californien2466 Hvor glder jeg mig til at sende den engelske Oversttelse til Miss Mary Plane,2467 til det Land hvor De alt er saa beundret og elsket. Deres Bog vil fje et he[r]ligt frisk Blad til den Digterkrone, som det frie Land

alt stter paa Deres Hoved.

De vil nyfigen have modtaget Longfellows Digte, sendte Dem af ham selv, det gldede mig at hre, siig mig Deres Mening om ham, naar De faaer lst ham. Jeg holder af ham, isr behager mig for sin simple Skjnhed By the seaside. Hans Oversttelser ere mesterlige. Det er de frste Oversttelser der nogensinde har tilfredsstillet mig. Men det er ikke den eeneste nordamerikanske Forfatter, der har gldet mig, skjnt saa ung endnu, er den Literatur alt riig paa gode Forfattere af Prosa som Poesi, jeg haaber Frederike Bremer snart gjr Europa bekjendt med den, hendes lange Ophold i Fristaterne, som hendes hele Liv der, gjr hende jo ret i Stand dertil.2468 De vil nu have talt med hende, og hun vil have fortalt Dem saa meget derom, at jeg ikke vil gjre det, det var jo for Dem, kjre Ven, at stte en Bondemand oven paa en Herremand, som Ordsproget siger. - Snart nrmer nu Julen sig, den vkker meer end nogen anden Stund Mindet om Hjemmet, den kjre sde Juletid deroppe i Norden, naar Frost og Snee knager under Fdderne, og Juletret lyser i den varme hyggelige Stue - her - hvilken Forskjeld! Den evige tropiske Sommer lader os her pynte Juletret med friske duftende Blomster. I Dag skal jeg just ned i Byen og kjbe Legetj til Brn, det er nrmere end nogensinde den varmeste Sommerdag hjemme, man er kldt saa let og tyndt, som aldrig i Europa, med Silkesko; og naar jeg saa tnker hvordan vi i de Dage fr Julen vade

om paa stergade derhjemme i smltet Snee og Halvmrke med Stvler, caloscher, indsvbt i Foervrk, huha! Og dog bliver Hjertet varmt og Taarene kommer mig i jnene ved Tanken derom! Du kjre hellige Fdejord, der gjemmer mine elskede Forldres Stv, hvor endnu saa mange Elskede vandre, mit Hjerte hnger med de mmeste Flelser ved det Sted - og dog tnker jeg ikke uden en Slags Gysen paa at vende tilbage, kunde vi ikke Alle, der endnu er her paa Jorden mdes i det bedste Land der er til, hvor der er Soelskin og Frihed!

- Siig mig i Deres nste Brev kjreste Andersen om De for fuld og fast har besluttet ikke

at rejse til Nordamerika til Sommer? Siden jeg kom tilbage derfra, har jeg nu i nogle Maaneder levet paa mit lille eensomme yndige S: Jan, og haft det gandske fortreffeligt, lst en heel Deel, redet og touret lige saa meget, og er altid glad og fornjet og taknemlig af mit inderste Hjerte for Guds uendelige Godhed mod mig, at jeg lever og seer denne dejlige Jord, lrer at kjende dle gode Mennesker, og i det Alt Hans uendelige Miskunhed mod den hele vidunderlige Verden, hvoraf vi kun kjende et Stvgran, men ahner glad meer! Og kan man vre saa glad og lykkelig som jeg fler mig, ved Ahnelsen - hvad vil det da blive engang! - Min kjre gode Andersen, jeg holder saa inderligt af Dem, Noget De jo veed ligesaa godt som jeg selv, men jeg maae dog altid fortlle Dem det, naar mit Hjerte ligesom strmmer over af kjrlige gode Flelser for mine Egne, hvoriblandt jeg regner Dem som min Broder, men undertiden holder jeg ligesaa meget af hele Menneskehe[de]n, for jeg synes i Grunden den er god, og kan ikke saa rigtig fatte at man snakker om at den er saa frygtelig slet, jeg seer en Deel Svaghed hos mig selv og lidt hos Andre, men Herre Gud - svag er jo vores Natur - men god - ikke sandt Andersen? Jeg har en saadan Masse Ting at tale med Dem om, min gode Ven, men det vilde blive altfor vidtlftig at skrive om, med Guds Hjelp samles vi nok engang, hvor det saa bliver. De vil snart skrive mig til et rigtigt langt Brev. Giid jeg kunde sende Dem lidt af det dejlige Soelskin jeg har her, det er saa smukt og velsignet at det skinner mig lige ind i Hjertet. De skulde blodt see hvor her er dejligt paa S: Thomas - her fra mit Vindue at see Skibe fra alle Verdensdele sejle ind i den sikkre Havn omringet af grnne Bjerge, som hvide Svaner. - Men nu Levvel, hjertelig Levvel, min gode broderlige Ven, Gud velsigne Dem for alt godt! De omfavnes af den tro Sster

Jette.

[I Marginen paa 1. Side ] Tilgiv disse Klatter!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost