Dato: 12. december 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl B Lorck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 12 December 1851

Kjære Ven!

De har faaet mit tidligere Brev om Forslaget til det lille Jule-Hefte, De har fra Delbanco erholdt de to Historier, "Der er Forskjel" og "Den deiligste Rose"; senere har jeg sendt Udhængs Ark af "Hyldemoer", men jeg veed ikke endnu om De har sat det i Gang eller om De venter til anden Tid. Af berlingske Tidende har De faaet en fæl Forklaring over min sidstnævnte Digtning og dens første Opførelse i Casino, men da denne er grundfalsk, og min Digtning gjør Lykke og spilles og atter spilles maa jeg fortælle Dem lidt herom, uagtet De maaskee fra anden Kant har hørt det samme som jeg nu vil berette. - Ved første Forestilling blev "Hyldemoer" optaget med stærkt Bifald hvorefter fulgte nogen Hyssen; men "berlingske" vender dette aldeles om og giver, som De seer, en Forklaring, som om Stykket aldeles faldt og kun et Par Venner af Pietet for mig klappede; dertil er han dumdristig nok til at skrive: "i Stedet for Handling giver Forfatteren os en Række isolerede Scener, som han selv, da de mangle al indre Forbindelse, har seet sig nødsaget til at lime sammen ved Hjælp af Phantasus!" Denne Anmældelse virkede at der var ikke godt Huus ved anden Forestilling, men Stykket vandt dog udeelt Bifald; nu kom i Fædrelandet min simple Gjengivelse af Stykkets Indhold, der viiste hvor usandt Berlingeren havde talt og strax blev der godt Huus, dette er hver Gang tiltaget, i Søndags var der aldeles udsolgt, og sidste Onsdag høist brillant, og altid eenstemmigt Bifald, men derom har nu Berlingeren og Flyveposten, fordi Folke-Stemningen og Erkjendelsen er blevet saa ganske andet, end hvad de vilde [intet sagt]. Jeg har hos de meest begavede Mennesker den største Erkjendelse af at det er et ægte, sandt Digterarbeide jeg har bragt, Hauch, Thiele, ja en Mængde kjendte Navne kunde jeg give Dem paa Folk som stille min Digtning saa høit jeg kan ønske det. - Fra Ingemann fik jeg nyelig et Brev, han skriver at dette Digt just er efter hans Sind og det just "for det Liv, den Friskhed, og Humor, den Inderlighed og yndige Phantasie der gaaer gjennem det Hele". - Sangen: "Det gamle Træ", finder han mesterlig, medens Berlingeren forkaster hvert Vers. Nu er Hyldemoer allerede givet syv Gange paa Theatret, den spilles igjen iaften og er ansat til overmorgen, saa at den i Løbet af 14 Dage har oplevet 10 Forestillinger. Jeg har altsaa god Grund til at være tilfreds uagtet jeg rigtignok har maatte først døie stor Uret og Ondskab, dog det hører nu eengang til min Udviklings Historie. Nu længes jeg efter at høre hvad De siger og maaskee - Tydskland. - Conversationen her i Byen er forresten meest om Høedt, der forekommer Folk at være en fuldendt stor Kunstner, min Mening om ham, som jeg har vovet at udtale til Enkelte, vil De kunde læse Dem til ved at læse sidste Hefte af Nord og Syd, det er omtrent det samme hvad jeg føler, som Goldschmidt udsiger. - Jeg troer virkeligt at Høedt end nu ikke er optraadt i sit egentlige Rollefag, dette mener jeg er Characteer-Rollen; det Ironiske, det Dæmoniske, det pikant Spidsfindige er hans Element, han maa virke gjennem Forstanden, ikke gjennem Gemyttet. - Nu, -hils Deres fortræffelige Kone og Svigerfader og tænk med Venlighed paa Deres hjertelig hengivne

H. C. Andersen.

Til

Hr Boghandler C. B. Lorck i Leipzig.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus