The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. december 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjbenhavn 11 December 1851.

Kjre, kjre Ingemann!

Tak for Deres hjertelige, digteriske Brev, det kom, som en velgjrende Solstraale ind i min Stue og ind i mit Hjerte; det har gldet og gjort mig godt at De og Deres Kone have syntes vel om min lille Digtning, tak fordi De har udtalt det. Jeg blev ganske skammeligt medtaget af Anmlderen i berlings tidende, han frakjendte det al Poesie, ja selv indre Sammenhng, skrev: i Stedet for Handling giver Forfatteren os en Rkke isolerede Scener, som han selv, da de mangle al indre Forbindelse, har seet sig ndsaget til at lime sammen ved Hjlp af Phantasus. Ligesaa falsk var, hvad han sagde om Optagelsen den frste Aften, han meddeelte om det uhyggelige ved Stykkets Fald, hvor et Par af mine Venner af Pietet mod mig havde klappet og saa var det snarere det modsatte, der var strkt Bifald og bag efter et Par der hyssede.

Nu er Stykket senere spillet hver Aften og har faaet udeelt Bifald; ved anden Forestilling var som en Indvirkning afBerlingeren og Flyveposten, daarligt Huus, men efter at jeg havde simpelt fortalt Stykkets Indhold, kom der ved tredie Aften godt Huus og siden har der vret brillant, ja ganske udsolgt; det synes at behage meget og hos saa Mange modtager jeg Tak og Erkjendelse. Hauch synes saa godt der om, og gamle Rosenkilde var ved frste Forestilling allerede ganske henrykt, saa at han kom op paa Theatret, klappede mig paa Kinden og sagde: der var en Mand, som en Gang skrev om Dem at De reed paa et nattegammelt Fl, men nu er Fllet voxet vel til og han rider paa et Sviin! - det var nu noget strkt sagt og De vil kun kunde forstaae det naar De kjendte til de to sidste dramatiske Arbeider af Hertz, som Nathanson, naturligviis srdeles har roest; det ene: en forkldt Frier, finder jeg moersomt, men kelt, Helten er en fuld Kudsk; det andet Stykke er Audiensen, der er raat og uanstndigt, man lever kun i Fdselsstiftelsens Mysterier. Dog en Digter kan en Gang vre uheldig, men naar saa Critikken er aldeles partisk, blind og frk, da oprrer det! - Men Gud skee Lov, mit Sind er nu deiligt i Ligevgt igjen og jeg har en heel Have fuld af Foraarsgrnt, to smaa Spirer af denne Slags har De vel lagt Mrke til i Lose og Delbancos Folkecalender, det er Der er Forskjel og Den deiligste Rose. Ls disse, jeg troer De og Deres Kone ville synes om samme.

Nyelig besgte jeg Fru Jerichau, hun har malet et praktfuldt stort Stykke: Italienerinder der i Carnevalet staae paa en Altan og kaste Blomster ned; det er blndende smukt og vil ved Udstillingen vist vinde stor Opmrksomhed, isr fordi alle Italienerinderne ere Portrtter af kjbenhavnske Skjnheder; men jeg gaaer forbi Billedet og bliver hos et mindre Stykke af Fru Jerichau, det er to fattige danske Bnderbrn der lege med nogle Lam og giver det ene af disse Grs at de; det er saa yndigt, saa flt, saa sandt, saa gte dansk, at jeg ved at see det udenlands vilde fle Hjemvee.

Men nu lev hjertelig vel og gld mig med et lille Brev, naar De er i Stemning dertil. Fra alle Hartmanns, Gade inclusive, de hjerteligste Hilsener, ligesaa fra Excellensen Collin. Nu Gud bevare og glde Dem! tak for al Deres Venskab og Godhed mod

Deres trofaste, taknemlige

H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Kjbenhavn 11 December 1851.

Kjre, kjre Ingemann!

Tak for Deres hjertelige, digteriske Brev, det kom, som en velgjrende Solstraale ind i min Stue og ind i mit Hjerte; det har gldet og gjort mig godt at De og Deres Kone have syntes vel om min lille Digtning, tak fordi De har udtalt det. Jeg blev ganske skammeligt medtaget af Anmlderen i berlingstidende, han frakjendte det al Poesie, ja selv indre Sammenhng, skrev: "i Stedet for Handling giver Forfatteren os en Rkke isolerede Scener, som han selv, da de mangle al indre Forbindelse, har seet sig ndsaget til at lime sammen ved Hjlp af Phantasus". Ligesaa falsk var, hvad han sagde om Optagelsen den frste Aften, han meddeelte om det uhyggelige ved Stykkets Fald, hvor et Par af mine Venner af Pietet mod mig havde klappet og saa var det snarere det modsatte, der var strkt Bifald og bag efter et Par der hyssede. /

Nu er Stykket senere spillet hver Aften og har faaet udeelt Bifald; ved anden Forestilling var som en Indvirkning af Berlingeren og Flyveposten, daarligt Huus, men efter at jeg havde simpelt fortalt Stykkets Indhold, kom der ved tredie Aften godt Huus og siden har der vret brillant, ja ganske udsolgt; det synes at behage meget og hos saa Mange modtager jeg Tak og Erkjendelse. Hauch synes saa godt der om, og gamle Rosenkilde var ved frste Forestilling allerede [overstr: Eet] ganske henrykt, saa at han kom op paa Theatret, klappede mig paa Kinden og sagde: "der var en Mand, som en Gang skrev om Dem at De reed paa et nattegammelt Fl, men nu er Fllet voxet vel til og han rider paa et Sviin!" - det var nu noget strkt sagt og De vil kun kunde forstaae det naar De kjendte til de to sidste dramatiske Arbeider af Hertz, som Nathanson, naturligviis srdeles har roest; det ene: en forkldt Frier, finder jeg moersomt, men kelt, Helten er en fuld Kudsk; det andet Stykke er / Audiensen, der er raat og uanstndigt, man lever kun i Fdselsstiftelsens Mysterier. Dog en Digter kan en Gang vre uheldig, men naar saa Critikken er aldeles partisk, blind og frk, da oprrer det! - Men Gud skee Lov, mit Sind er nu deiligt i Ligevgt igjen og jeg har en heel Have fuld af Foraarsgrnt, to smaa Spirer af denne Slags har De vel lagt Mrke til i Lose og Delbancos Folkecalender, det er "Der er Forskjel" og "Den deiligste Rose". Ls disse, jeg troer De og Deres Kone ville synes om samme.

Nyelig besgte jeg Fru Jerichau, hun har malet et praktfuldt stort Stykke: "Italienerinder der i Carnevalet staae paa en Altan og kaste Blomster ned"; det er blndende smukt og vil ved Udstillingen vist vinde stor Opmrksomhed, isr fordi alle Italienerinderne ere Portrtter af kjbenhavnske Skjnheder; men jeg gaaer forbi Billedet og bliver hos et mindre Stykke af / Fru Jerichau, det er to fattige danske Bnderbrn der lege med nogle Lam og giver det ene af disse Grs at de; det er saa yndigt, saa flt, saa sandt, saa gte dansk, at jeg ved at see det udenlands vilde fle Hjemvee.

Men nu lev hjertelig vel og gld mig med et lille Brev, naar De er i Stemning dertil. Fra alle Hartmanns, Gade inclusive, de hjerteligste Hilsener, ligesaa fra Excellensen Collin. Nu Gud bevare og glde Dem! tak for al Deres Venskab og Godhed mod

Deres trofaste, taknemlige

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 301-04)