The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. november 1851
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 235. Fra Henriette Wulff.

Cruz Bay,2453 St Johns. d. 14d Nov. 1851.

Gldelig Juul!!

Min kjre gode Andersen! Hvormeget har jeg ikke at takke Dem for ved de to dejlige herlige Breve jeg har modtaget fra Dem, siden jeg skrev sidst. Det Frste fra Glorup af l5d July, det Andet fra Kjbh. af 24d Sept. Jeg vilde blodt nske De kunde see mig medens jeg lste et Sligt Brev fra Dem hvor jeg straaler af Glde, thi foruden at jeg holder med hvert Aar der gaaer meer af Dem, min kjre Barndoms Ven, og stter meer og meer Priis paa Dem og Deres Venskab, er et saadant Brev den yndigste Hilsen fra det fjerne Fdreland, der vkker Glde og Vemod paa een Gang. Tak Tak min kjre fortreffelige Ven for Alt Godt De har gjordt mig og gjr mig stadigen! Hvor ofte lser jeg ikke Deres Breve igjennem, og naar jeg saa ret har nydt dem selv, er der meget i jeg synes det er en Synd at beholde for mig selv, og saa lser jeg hjt deraf, for Een eller Anden jeg troer vrdig dertil, saaledes har jeg ofte lst hjt oversadt paa alleslags Sprog den Beskrivelse om Festen paa Glorup, det er saa levende gjengivet, at jeg synes at have vret med. Og De vil ikke see Niagara! Ikke see det Skjnneste i Naturen her paa vores Jord! Ikke skildre den for Deres Medmennesker med Deres gandske ejendommelig malende Ord, der gjr at man ofte troer at have seet, hvad De har beskrevet! Hvorfor vil De ikke nste Foraar gaae til Nordamerika? Intet er lettere! Jenny Lind2454 vil De endnu finde der, og leve og rejse omkring med hende, kan De forlange en bedre Vejviser? Det Sidste Brev bad De mig sende hende, men De troede nok jeg vilde modtage det i Amerika, dog nsker De det, er det mig en let Sag, da jeg endog godt kjender den Familie hun lever meest med og gjr meest af i New York, eller rettere i Brooklyn, en dejlig Forstad paa Long Island ved N: York. Men skriv hellere et Brev til hende selv og send mig, saa skal jeg sikkert besrge det gjennem mine Venner i Brooklyn, da hun jo vil rejse omkring i Vinter og give Concerter. Nvn mig deri for hende, at jeg er anbefalet, hvis jeg oftere i mit Liv skulde dagligen vandre med hende som ved Niagara, og sidde ved hendes Side og see paa det evig brusende Vandfald! Men alt ukjendt af hende, hvr med Slr og Parasol for Ansigtet. - Nu vil vel Frederike Bremer forlngst have vret i Kjbh: De har talt med hende, og jeg haaber hun har opmuntret Dem til at gaae til Amerika; jeg lnges meget efter resultatet af den Rejse, hvad hun vil skrive. - Jeg lever nu stille her paa denne lille eensomme , et herligt Liv, lsende skrivende i Guds dejlige Natur; jeg lnges ofte ret hjerteligen, inderligen, vemodigen efter Alle Elskede i Hjemmet, men jeg gyser for at vende tilbage til Kulde, Slud - og Tydskhed, som Danmark vandrer imde med store Skridt; troe ikke jeg har Noget imod Tydskland, nej det for sig er et Land med meget Godt, men at det vil gjre Danmark tydsk, at vi regjeres af Holstenere, at det er Lnnen for 3 Aars Kamp og Sejer - nej nej, det smerter og gjr det uhyggeligste Indtryk! At jeg her ude har mangt et Savn er vist, jeg maae saa godt som udelukkende holde mig til Naturen, for Menneskene der ere venlige og forekommende, naae ikke lnger end til hvad de kan see, tage og fle paa i deres Udvikling. Men hvor er der ikke Savn i Livet. De kan troe det derfor var en stor Nydelse for mig da Briggen rnen2455 kom herud, at tale med Lieut Pedersen,2456 Maleren, han er hjst elskvrdig og aandfuld. Destovrre seer jeg ham nsten aldrig, da jeg meest opholder mig paa S: Jan og S: Thomas, og Briggen altid ligger ved S: Croix; denne Brig at sige, thi de Andre pleje at deele dem, mellem alle erne. - Men min lille yndige her, er et lille Paradis, der kun mangler mine Venner for at vre fuldkommen! Hvor ofte tnker jeg ikke paa Dem, og nsker at De saa denne Himmel, dette Hav, denne Vegetation! Ja ved Alt Skjnt, hvor jeg trffer det paa den vide Jord, vender mine Tanker sig mod Dem, Naturens yndige Maler! De kan tnke Dem hvor lngselsfuld jeg er efter Deres: I Sverrig! Jeg haaber at faae den med frste Skib fra Kjbh: Bare De dog havde sendt den med Feddersen; hvor skal jeg nyde den! Fra Gouverneuren skal jeg hilse Dem, vi vente ham og Frue2457 herover til S: Jan. Fra Landfoged Hnschell2458 skal jeg ogsaa meget hilse, skjndt De ikke kjender ham, han glder sig ved at vre bleven Student med Dem. I Aftes fik jeg Brev fra Boston, der blandt Andet der gldede mig, fortalte at Longfellow ,2459 den nordamerikanske herlige Forfatter havde sendt Dem sine Digte med Capt: Magens.2460 Jeg har dem ogsaa, og just i denne Tid lever jeg stadigen med ham, og gldende mig over den yndige poetiske Natur der er i ham.

Det glder mig at han kjender Dem, skatter Dem, og giver Dem det Beviis paa sin Beundring; naar De nu har lst ham, vil De da ikke sende ham Noget af Deres? Veed De ingen lettere Vej, da sendt det blodt med et Skib herud til mig, jeg staaer i stadig Forbindelse baade med N: Y: og Boston, og skal sikkert lade det besrge til Longfellow. - Capt Magens vil fortlle Dem, hvorledes han har gjordt en Dame lykkelig med Deres Navn , han fik mig til at klippe ud af Et af Deres Breve til mig,[Brev] 2461 gjerne havde jeg givet hende et Brev, men jeg vilde af flere Grunde ikke skille mig ved det. Ja hvorfor De

ikke rejser til Nordamerika, maae Gud vide, det forstaaer jeg ikke, og min Skyld er det ikke, hvis De ikke endelig gjr det, jeg plager Dem vist nok dermed, og kan ikke lade vre. De har aldrig svaret mig rigtig derpaa, siig mig dog blodt een eeneste Grund, hvorfor De ikke vil rejse dertil; De ahner ikke hvilken uendelig Glde og Nydelse De ngter Dem selv, ved ikke at kjende Nordamerika, det frste Land paa Jorden! Tilgiv mig min kjre Andersen, for min bestandige Kommen tilbage dertil, men da jeg saa tydelig seer De i alle Retninger , ikke allene vilde blive tilfredsstillet men overrasket, da selv Deres mgtige Phantasie ikke kan gjre sig noget Begreb om det Land, Landet for alle Lande! - Af Longfellow gjr jeg isr af Digtene i anden Deel, hvoraf isr By the seaside2462 er mig kjr, dog hvorledes udhve Et, hvor de Alle ere saa skjnne! Jeg har kjbt en heel Deel Nordamerikanske Forfattere, saavel Prosa som Poesie, og her paa min lille stille eensomme lever jeg nu paa en Maade endnu bestandig i Nordamerika, eller rettere med Aanden der, medens jeg gotter mig i den tropiske Varme, der er mit Legemlige saa velgjrende. Jeg skriver en heel Deel til Venner, gamle og unge i de forskjellige Verdensdele og Lande, hvor gode Hjerter slaae venligt for mig, thi ogsaa den Lykke havde jeg i hiint friske herlige Land at venlige udmrkede Mennesker fik Deeltagelse for mig, og efter kun et kort Samliv fortstte vi det nu ved skriftlige Meddelelser. Ja hvor dog denne Jord er skjn og Menneskene gode, som Alt komme af Guds uendelige Naade og Kjrlighed! Vi kan jo aldrig vre taknemlige nok, ak nej, hvor lidt formaae vi i den Retning, som i alle Andre, af hvad vi burde! - Kom Andersen, see her ud af Vinduet mod Norden, hvor den friske kjlige Pasatvind kommer svejende ned af de grnne duftende Bjerge, og kruser den lille yndige Bugt der omslynger mit Huus paa de tre Sider, Palmetrerne neje for den, og Sukkerrrene rasle med deres lange spidse Blade, store Fiske springe i Overgivenhed, tnker jeg, op over Vandfladen og Pelicanerne dykke da ned for at fange dem. Saa mange forskjellige Skygger af Grnt havde jeg aldrig tnkt mig, og midt imellem det Mrkeste stikker Bomuldstret sine hvide uldne Dubber frem, der glimre som Snee i Solen, medens de smaae grnne Buske bre alleslags farvede vilde Blomster. Saaledes ere alle Bjergsiderne her paa denne frodige , bedkkede. I denne Tid er her ogsaa en usdvanlige Masse Blomster, og naar vi i Kjlningen tager vores daglige Ridetour har Negerdrengen der gaaer med, altid travlt med at plukke Blomster til mig Langs Bjergstierne vi ride; hvilken Pragt af Farver og Former! De seer min gode kjre Andersen at her lever jeg et aldeles idyllisk Liv; men ofte, naar jeg er paa S: Thomas er det igjen et visit og Bal-Liv, som ogsaa morer mig engang imellem, men det trtter mig rigtignok snart, og jeg iler da igjen til een eller anden landlig Indbydelse; hvor jeg ret kan leve efter min egen Lyst; og alt det med Billederne af mine Kjre levende i mit Hjerte, ja jeg lever meget meer med Dem Alle end De troer; men det er den Egenskab, levende at kunde forestille mig dem jeg elsker, og selv i Frastand leve med dem, der gjr, at jeg holder Adskjilligt ud, som jeg gjr det! Breve ere mig derfor en stor Herlighed og Fest i Hjertet, derfor min kjre dle gode Andersen, De som staaer, liig en Broder blandt mine Kjreste, De vil igjen snart skrive mig til ret langt og omstndeligt om Dem Selv! Tak nok engang for hvr Ord, hvr Tanke De sender mig! Siig mig Deres Mening om Longfellow. Hils Frederike Bremer, hils Fru rsted og Mathilde! Skriv snart til Deres uforanderlig ssterlig hengivne

Henriette Wulff.

[Med rdt Blk tvrs over sidste Side. ]

Jeg aabner Brevet igjen, da jeg hrer at De er bleven Professor,2463 for at gratulere, som man siger! I Grunden burde man gratulere Professor-Titlen til at De

brer den!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost