The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. september 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 233. Fra H. C. Andersen.

Til Frken Henriette Wulff ved Niagara.

Kjbenhavn 24 September 1851.

Min kjre, ssterlige Veninde!

Det er Deres Fdselsdag i Dag! min Tanke er hos Dem; havde vi en electromagnetisk Traad gjennem Verdenshavet, da kunde alle disse mine Ord endnu i Dag naae Dem, nu gaaer der Uger og saa er det: en gammel Historie; Deres Festdag har her hjemme vret med Solskin og Sommervarme, ja i tre hele Uger har det vret som een smuk Sommerdag, jeg erindrer ikke en saa yndig September under vor[e] Himmelstrg; det er nu ogsaa tre Uger siden jeg kom her til Byen,2430 fra min lille Udflugt i Tydskland, De har hrt at jeg vilde det, De har fra Glorup, fr jeg drog ud faaet et lille Brev fra mig; deri hrte De om Festen for vore Soldater, Festen den gamle Excellense gav og hvor jeg var den Virkende. - Jeg reiste derpaa gjennem Hertugdmmerne, gjorde i Slesvig Bekjendtskab med Helgesen,2431 som ret behagede mig ved sin jevne, godmodige Ligefremhed, der var i den Noget der erindrede om den samme Natur hos Thorvaldsen. Jeg gik over Hamburg og Leipzig til Dresden, var i Teplitz og Prag, det var den hele Fart, men jeg havde taget Viggo Drevsen med mig, en ung Student, et meget begavet Menneske, ham jeg engang sang til Lille Viggo!2432 Det forniede mig at see hans Glde i Beskuelsen af Madonna2433 og i den for ham ny Natur, de fremmede Byer og Mennesker. Jeg fandt dernst hos alle Dannede en srdeles god Stemning for os Danske og ikke Faae sagde Die Dnen haben Recht! - Nogle havde lst Wegeners Bog2434 og vare ganske for os, de som derimod ikke deelte disse Anskuelser udtalte sig med srdeles Erkjendelse af vor Armees Fortrffelighed, af det Sammenhold den Aand der har viist sig i det danske Folk. Ude fler man ret hvor fast man er voxet til sit Hjem og det var deiligt at vre Dansk. Jeg var nogen Tid paa Landet, nogle Miil fra Dresden, hos en riig Familie,2435 der holder af mig, da jeg for 7 Aar siden var der sidst,2436 gik jeg med Fruen hen ad Fjeldveien; der laae henkastet et lille knkket Fyrretr, men det havde Rod, jeg bandt Tret sammen, gik ud paa en Skrnt hvor der i Klipperevnen var lidt Jord og plantede det. - Fruen har pleiet og opelsket dette Tr, i syv Aar er det skudt op og blevet tre Gange saa langt, som jeg, og har baaret en Plade med Indskrift: Den danske Digters Tr. Under Krigen have Mange spurgt hvad er det? Forrige Aar var det imidlertid kommet til at mit Tr ved sin strke Vxt kom i Berrelse med en stor kraftig Birk, der i sin Skjnhed var srdeles beundret af vor Ven Dahl,2437 mit Tr vilde blive forkuet, og tnk - da slaaer Lynilden ned, splintrer Birketret, nu sees kun dets Stub, og det danske Tr stod og staaer frit, svaiende for Vinden, hit over den bratte Afgrund Tilfldet har virkelig sin Poesie.2438 - Jeg nvnede Dahl, han spurgte meget om Dem; han er, synes jeg, ret vel, maler endnu flittig store Stykker, og Snnen2439 smaa, - men, mellem os, Snnen er endnu mere genial end Faderen, der er Poesie og Lune i ham. Paa Udstillingen i Dresden var af ham et Stykke, det alene vil sige Dem det. Det var en Pappegie der gyngede stolt med aristokratisk Bevidsthed, tt ved de halv optede Vinduer, gjennem hvilke man, udenfor, saae to fattige, forsultne Spurve knuge sig op imod Muren. - Det var et deiligt Billede. Her hjemme har jeg, og netop i Dag, ogsaa seet et Billede, som ret har henrykket mig, det er af Fru Jerichau, hun har malet to fattige Bnderbrn der ligge paa Marken og glde sig ved at give et Lam Grs.2440 Det er saa Dansk, som en Klvermark er det, som en Kjmpehi midt i Kornmarken ved den aabne Se. Igaar saae jeg ogsaa et smukt Stykke, et nyt Drama af Hauch: ren tabt og vundet.2441 Det spiller i Tydskland men med lutter Svenske; jeg blev ganske rrt og srt oplftet; Provst Tryde sad ved Siden af mig og gjorde spidsborgerlige Bemrkninger og endelig den at Hovedcharacteren var forfeilet, men den Mand kan ikke opfatte store Characterer, det har han viist i sin Tale over rsted og Thorvaldsen.2442 Skuespiller Rosenkilde2443 sagde ogsaa noget partiskt mod Stykket, men det hjlper ikke, det er godt, og det bliver det. Kjbenhavnerne have i denne Tid to Themaer til Konversation: Tardini2444 og Grundtvig; den frste er virkelig srgelig, en stakkels Luftskipper der faldt ned og druknede i Kallebodstrand. Konen og en lille Dreng der gik op med stode i Vand til Brystet over en Time til de frelstes. Prsten Grundtvig2445 denne underlige Personlighed, der snart er genial stor, snart Gadedreng, mistede for et halvtaarstid siden sin Kone; de vare gifte en 40 Aar, og nu forlover den gamle, 70 aarige Mand sig med en ret ung Enke, Fru Tofte, der har Gaard og Rigdom. Bruus Niagara! bruus! ja gid jeg kunde hre Dig! bruus i Din Storhed, den jeg aldrig faaer at see, men nok nsker det. Hvor det maa vre underligt der at hre om alt det smaa Menneskevrvl! De boer der nrved Jenny Lind, De har Brev til hende, men venter dog ikke at det skaffer Dem til hende; gid det dog var skeet, hun er mere end Niagara! lad det bruse i een Tone Guds Storhed, hun synger i Melodier hans Hjerte! - Jenny Lind har nu forladt Amerika2446 siger man, ellers skrev jeg hende et Par Ord til og jeg veed det, i min Tillid til det Gode og Skjnne her paa Jorden, at hun kjrligt og venligt vilde modtage Dem og naar hun lrte at kjende Dem, skatte Dem, som De hende. - Er hun der endnu - send hende dette

Brev med et Par Linier fra Dem, Brevet faaer De tilbage og en del Menneskesjl har De mdt, men at hun ikke modtager Alle, hun som vidst plages af Tusinder!, finder jeg aldeles rimeligt. - Min sidste Bog I Sverrig, som ogsaa er udkommet paa engelsk, tydsk og svensk, skaffer mig megen Glde, overalt omtaler man den vel - undtagen i Norge, der er den revet ned i et Blad,2447 skrevet i den Stiil, som man skrev om mig i, for 10 Aar siden, Normn

dene ere altid endnu bag efter hvad Poesi angaaer. Men nu lev vel, tilgiv at mit Brev nsten ender med at nvne de Norske. Lev glad og frisk.

Deres broderlige Ven Hans Christian Andersen.2448

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter