The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. september 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

69. Til E. Collin.

Le Locle paa Jurabjergene den 2 September 1833.

Det er alt lnge siden jeg talte med Dem min kjre Ven! hvorunderligt er det ikke at vre saalangt borte fra de120, man ret holder af! Det er alt en Tid siden vi saae hinanden, vi ere begge blevne nogle Maaneder ldre og ude i den vide Verden, gjr hver Maaned saa meget som et Aar hjemme. Hvormange Ting har ikke grebet mig i den sidste Tid! Jeg forlod da Paris den 15 August, og var ordentligt ganske veemodig der ved, maaskee kommer jeg her aldrig meer og der ligger mig altid noget smerteligt i at sige et Farvel for stedse fra Noget jeg har faaet kjr. Kammerjunker Carstenskjold og Lieutenant Dinesen vare mig to kjre Landsmnd og Otto Mller boede jeg sammen med og fandt saa meget elskvrdigt hos, at jeg, ved ganske ene at forlade Paris, syntes at gaae ud i en ret fremmet Verden. Otto var oppe med mig Klokken fire om Morgenen og fulgte mig paa Vognen, hvor det gik bedre med det Franske, end jeg havde troet. Vi forstod godt hinanden og jeg generede mig ikke men lod Munden lbe, (rigtig nok ikke saa strkt som hjemme). I Dijon saae jeg den smukke Kirke i Maaneskin, og paa Veien stjal en lille Dreng blandt Pasagererne Druer, som han deelte med mig. Der var nok af dem, hele Marken stod fuld. Fra Dole kjrte jeg ganske ene i den store Diligence, saa jeg kunde lgge mig paa langs derinde og sove ret godt; Jurabjergene begyndte, de ligne ganske Harzen, Jorden viser ret sine ngne Steenknokler; mange Steder121 seer det ud som det var Snee der laae. Om Natten, i en lille By, jeg troer Champagnole, kom der to unge Pigebrn ind i Vognen til mig, de saae ud som Prstedttre hjemme. De spurgte mig frst om jeg var en Engelnder, siden om jeg da var Spaniol; de vare srdeles nysgjrrige efter at vide Navnet paa min Fdeby, jeg sagde Copenhague og de gjentoge Corporal, anderledes kunde de aldrig udtale det; den ene sagde, det er i Stokholm, jo jeg kan nok Geographie, jeg husker det! Nste Station forlod de mig alt. De vare mig ellers temmelig nrgaaende, men det er nok den sydlige Natur der begynder at yttre sig. Hit oppe paa Jurabjergene, hvor vi kjrte tt ved den dybe Afgrund, uden Rkv[r]k, og med Skyerne under os, mdte vi Deligencen fra Geneve; vi holdt, jeg stod ved Vognen og sang Kong Christian, da kom der en Mand til mig og sagde paa maadeligt Dansk: God Morgen, De nok ere en Danske? Det var en Kjbmand fra Altona, som kjendte Melodien og som nu kom og gav mig et Landsmands Haandtryk. Landeveien gik som i Luften, og det morede mig at stirre ned i det svimlende Dyb, hvor Landsbyerne laae som Blomsterpartier i en Have. Hvad jeg troede var Rg fra Hytterne under mig, var Skyer, som laae paa Bjergene, nu kom vi til et Pas og jeg saae Genfersen og Alperne for mig! O kjre, kjre Ven, havde De dog vret med! jeg var frdig at grde, det var saa stort og smukt. Som violette Glas Blger med Sneeskum, malede hit op paa Horizonten stode Bjergene, de svmmede alle sammen paa en blaalig Taage, og Dalen neden under var saa frodig, saa frisk grn, som i den smukkeste Tid hjemme hos os. Veien gik i Ziksak ned af Bjerget, vi svvede i Luften og det faaer jeg maaskee aldrig meer at see! I Geneve, hvor jeg ankom den 18 August, besgte jeg den gamle Puerari, der ret hjerteligt modtog mig, talte Dansk og ret levende og kjrligt erindrede sig Danmark og alle Danske. Et Par Aftner var jeg hos ham og Familie, og han har givet mig et Anbefalings Brev med til sin Sn i Milano, hvori det blandt andet hedder om mig. Ses inpirations partent du cur. Jamais de recherche tout est nature, vraie sensibilit, point de sensiblerie. Quand j'entends ses vers, il me semble que je viens de les faire et qu'il a ercrit ma pense. Ils resterons. Il a beaucoup de raport avec Baggesen! etc. etc. Jeg fandt her min gamle Fodreise. Puerari oversatte det dende Barn paa Fransk, men i Prosa for at en god fransk Digter kunde give det i Vers for de Franske. Det er en nydelig, fredelig By Geneve, jeg hrte flere rrende Trk, hvorledes den Enkelte gjorte Alt for Staden. Paa Theatret her, saae jeg Scribes La maraine, og Rosinis Barberen i Sevilla, der havde det mrkelige at den blev udfrt af bare gamle Mennesker. Figaro lignede noget Cetti, isr paa den fede Mave! Den fire og tyvende, tog jeg med Dampskibet fra Geneve til Lausanne, Sen var saa blaae, at neppe nogen Maler tr male os den saaledes, den syntes farvet. Montblank viiste sig nogle ieblikke, men svbte sig derpaa ind i Skyer. Det var en deilig Dag. Fra Lausanne har jeg deels med Posten, dels til Fods gjort en ganske herlig Udflugt til Vivis og Slottet Chillon, bekjendt ved Byrons smukke Digt: De Fangne i Chillon. Vandringen fra Vivis til Chillon er det Frste af den Slags jeg har seet. - Tnk Dem en snever Landevei mellem Maismarker og Viingaarde. Bndernes Tage overgroede med Meloner; tt ved den blanke, klare Se, hvor store Kastanietrer kastede Skygge. Det gamle Slot Chillon med sine skumle Mure og hele Baggrunden indsluttet af Fjelde, hvor Skyerne laae hit oppe, og hvor den verste Top var hvid af Snee i det klare Solskin. O Gud, hvorfor har jeg Dem dog ikke med, min kjre, kjre Eduard! Jeg var nede i Fngselet, holdt ved Jernringen hvor den ulykkelige Boniward sad122 lnket til i 6 Aar; verst paa Pillen viiste man mig Byrons Navn, som han selv 1826 har hukket ind i Muren. I Slotsgaarden skrev jeg et Digt, et lille Hjerte Udbrud til ham, Friheden og en Dame, der hjemme!De kan faae det en anden Gang!Dagen efter tog jeg med Posten til Neufschatel for at besge Houriets (Mad: Jrgensens Broder) her i Locle. Det seer uroeligt ud i Schweits; i Basel har det vret meget blodigt, Flere ere drbte og saarede. Man ventede i Neufschatel paa en endelig Afgjrelse af Cantonets Skjbne. Det seer ud til en Borger Krig; her ere tre Partier, et for Preusen, at Cantonet ganske skal vre preusisk, et andet at det bliver ved det Gamle, et tredie vil en sveitser Republik. I denne Uge skal det afgjres. Jeg er dog et underligt Menneske, hjemme vilde jeg have frygtet for at vre her, nu jeg er paa Stedet, har jeg ikke Tanke om Frygt. Lad skee hvad der vil! I Sndags den 25 kom jeg til Locle, en lille By i en Dal hit oppe paa Jura, den ligger 1787 Fod over Neufschateller-Sens Flade og endnu betydeligere over Havet. Bjergene er srdeles grnne, dybe sorte Granskove omgiver det Hele. Her er en forunderlig Stilhed, Skyerne ligge paa Bjerget hvor Kerne grsse! her er srdeles123 koldt; i Dag har det sneet og regnet, jeg har faaet i Kakkelovnen; det er som Vinter. Familien jeg er hos, er ganske elskelig, isr to gamle Sstre til Mad: Jrgensen; de beboe Stue-Etagen, og der indviteres jeg om Formiddagen ned paa Kaffe og Honning. Man forstaaer ikke et dansk Ord i hele Huset, i hele Byen; det er ganske fortrffeligt for mig; jeg maa sige Alt paa Fransk og jeg skal i disse 8te Dage jeg alt har vret her, [have] gjort betydeligt Fremskridt. Ja tnk jeg overstter dem Phraser af mine Digte paa Fransk og mirabile dictu de forstaae det. Det er moersomt med de smaae Brn her, naar jeg ikke forstaaer dem, skrige de Ordene af fuld Hals, i det de troe at jeg er dv. Disse 8te Dage har jeg fra 6 om Morgenen til 8 om Aftenen kun spadseret, digtet og spiist. Den dybe Eensomhed i de ttte Skove, det forunde[r]lige Halvmrke mellem Bjergene og Granerne, har ganske forunderligt grebet mig; det er frste Gang i mit Liv at jeg har vret saa ganske ene, thi her er slet intet for Adspredelse i denne By; jeg har vret formelig hensjunken i Digtningen af min Agnete; hjemme har jeg kun i ieblikke, naar jeg skrev et lyrisk Stykke, flt slig en124 Fornemmelse, her har jeg i fem Dage vret i denne Exstase og Resultatet er at jeg har fuldendt Agnete. Jeg fler mig lidt angrebet deraf, men jeg er tilfreds med mit Arbeide, De vil ogsaa gldes, thi vi faae re af det, spaaer mit Hjerte mig. Jeg bliver her endnu 8te Dage i Locle; al den Tid anvender jeg til at file paa det Skrevne, stte til og reenskrive, saa at jeg, den Dag jeg reiser herfra kan sende det hjem, paa Ouverturen nr til anden Deel, den faaer De i et Brev fra Rom, strax ved min Ankomst der, hvor jeg, om en Maaned, ganske vist125 venter at finde Brev fra Dem og hre deri om De har modtaget Agnete. Det maa vre sikkert! Trykningen kan da begynde og Bogen kom[me] ud ved Juletid Reitzel maa give 100 Rdlr Slv for den, han kan godt vove det og jeg faaer 12 Exemplarer. Pengene sender De mig med Stipendiet for nste Aar, det er da tilsammen 300 Species. Reisen her i Schweits er magels dyr. En Middagsmad koster 4 Frank, (De veed 5 Frank er omtrent en Species) tusind Udgifter trnge sig paa, man mindst drmmer om; saaledes kostede det 10 Frank i Paris for at faae mit Pas paaskrevet. De gjr Dem ikke Idee derom. Nu eier jeg 450 U Banko paa Creditivet og har 10 Napoleondorer i min Lomme, med disse 10 skal jeg give Drikkepenge i Locle, gjre Reise i Schweits og naae Milano; jeg kan ikke faae det halve at see af hvad jeg vilde; kommer slet ikke ind i det Midterste af Schveits. (Bern, Uri, Untervalden etc.) men maa vlge een bestemt Vei, jeg tager da den vildeste, over, Martinack, Leuk, Simplon og Domo d'Osola til Lagomagiore; af Vandfald faaer jeg da kun Pischewasche at see, og nogle smaae ved Foden af Simplon. Jeg forudseer tydelig at mine Penge slippe126 ved Aarets Udgang og at jeg vil have meget lidet at begynde det nste Aar med, tr derfor ikke flyve om som jeg vilde og skulde. Jeg kan nsten grde derover; jeg vilde saa gjerne have seet Staubbach! Da jeg nu har viist at jeg ogsaa arbeider, og min Agnete er hjemme, send mig da Pengene saaledes at de indtrffer ved Nytaarstider; ja hellere fr end efter; jeg vil blive meget ulykkelig hvis jeg kommer i Forlegenhed, og De kan troe, det staaer sig vist ikke stort bedre med de andre Landsmnds Finantser. Deres Fader har ogsaa sagt at i December kunde Stipendiet alt sendes mig. For Guds Skyld kjre Eduard, jeg lgger Dem ret paa Hjertet, heller for tidlig end for sildig. Lad mig endelig faae det ved Nytaar eller selv Juul, og husk paa at der gaaer en Maaned nsten, med et Brev fra Kjbenhavn til Rom. Adreseer det, saaledes som De vel har gjort til Bindesbl eller Post restante; med Hensyn til Vexelen, da lad Hambroe udstde den paa spanske Pjaster, thi ellers bliver jeg skammeligt narret af Snyderen Torlonia i Rom, det sige alle Reisende. Mine Klder holde neppe lnger ud end til den nye Ladning Penge komme, men briste de127, saa trster jeg mig ved at der er varmt og maaskee nok findes strke Figenblade. De skulde see mig i min graae Bluse og brogede Hue; De kjendte mig vist knap. Lev nu vel min kjre, kjre Ven, hils Fader og Moder, Sdskende og Kjreste ret meget fra mig. Fr til Rom skal De ikke skrive men gjr det, omtrent 14 Dage efter De har faaet dette Brev, thi tnk paa den lange Vei det har at gaae; jeg vil blive meget uroelig finder jeg ingen Brev i Rom. Send mig for Guds Skyld Pengene til den omtalte Tid, skriv en Ansgning for mig til Mller om det lassenske Legat og vr mig kjr som altid. Af et Brev fra Odense, hrer jeg at Prinds Christian har vret i Hospitalet hvor min Moder er, spurgt efter hende og da han hrte jeg havde skrevet hende til, fundet dette saa ganske elskvrdigt, (det underlige Menneske, det er jo naturlig), at han har holdt Lovtale over mit Hjerte. Paa den Maade hre der kun lidt til at vinde ham, men det er jo altid godt og jeg har tnkt paa, skulde vi ikke dedicere ham Agnete? Hvad siger Deres Fader? Lev nu vel min inderlig kjre Ven! Gud lnne Dem for Deres broderlige Sind mod mig,

Deres trofaste

Andersen.

[I Margen: ] I dette ieblik fik jeg et herligt Brev fra Jette Wulff, den velsignede Pige. Eduard glemmer mig. Nei! nei! nei!

Locle 2 September.

Kjre Eduard!

I Paris fik jeg et lille Brev fra Hartmann hvori han og Holstein beder mig skrive en Vise for Pantalone i Ravnen, istedet for den Scene med de 3 Masker; dette er ingen let Opgave; nu har jeg forsgt det og sender det her paa samme Papir, vil De klippe det af og give Hartmann, han stter da en smuk Musik til og saa er jo den Qval hvet. Nu kan altsaa hele frste Scene gaae ud i 2den Act og Pantalone synge dette Stykke. Naar han er frdig og gaaet, forandres Scenen som fr og Millo kan tage fat. Er det nu godt? Skriv mig endelig til om mine to Vaudeviller; om vi endnu ere begavede med de samme Theaterdirecteurer og hvad der er sagt om Udgaven af mine Digte: han iler saameget med at give ud! han har taget Alting med! den sdvanlige grammatikalske Skdeslshed. etc. etc. etc. Ikke sandt! Gud veed hvad de finde at stte ud paa Agnete; da hun er saa mange Aar i Havet maa hun dog endelig have vadsket sig! Send Mad: Jrgensen medflgende Brev. Hvad siger min lille Viggo og de andre Brn hjemme? Hils dem ret meget. Min Reiseplan fra Milano, er over Genua, Lucca, Pisa, Florents til Rom, der bliver jeg i Vinteren, tager i Foraaret til Neapel, mod Efteraaret 1834 over Rom og Florents til Venedig, vandrer om i Tyrol, gaaer over Mnchen, til Wien, hvor jeg nsker at vre nste Vinter, i Foraaret til Prag og Dresden og da ud paa Sommeren til Danmark. Smukke Drmme! Det Lassenske Legat faaer jeg vel, og fra Rom sender jeg vist et nyt Epos hjem; hvis Gud vil (?) Lev vel.

Deres hengivne Ven,

Andersen.

[I Margen:] Agnete, sender jeg ufrankeret med Posten, hvad De betaler er De saa god at trkke fra mine Penge hjemme.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter