246. Til E. Collin.
Dresden den 6 August 1851.
Kjæreste Ven!
forlænge siden skulde De have havdt Brev fra mig, men da jeg paa denne Reise er baade Mentor og Fører, saa ere Dagene saaledes fløiet hen at jeg kun i Tankerne har skrevet Dem til. I Dag sidder jeg hjemme, febersyg efter den voldsomste Tandpine jeg i Aaringer har prøvet; det halve Ansigt er ophovnet og i Hovedet hamrer og kaager det, dog skriver jeg; Viggo reiser hjem paa Fredag, han bringer Dem Brevet, vi have været 21 Dage sammen, og han har været opvakt og god; jeg havde gjerne udvidet Reisen til Wien, men da havde det gaaet for meget i Gallop, han foretrak der for selv at see i Mag hvad vi have seet.–I Flensborg tog Helgesen sig meget hjerteligt af os; han var det første Menneske jeg mødte paa Gaden, jeg syntes at kjende ham efter Portrættet, der iøvrigt er meget slet; jeg spurgte om han var den jeg troede og nu var Bekjendtskabet gjort. Befæstningerne ved Dannevirke ere høist interessante.–I Hamborg vare vi en halvanden Dag, i Magdeburg saae vi den storartede Kirke, hvilede godt ud i Leipzig og har nu, da Viggo er meget indtaget i Dresden, været her paa Fredag, paa ellevte Dag, det vil sige i Touren før og efter Prag. Paa Veien til Dresden fra Leipzig, havde vi et Eventyr, som jeg jo er saa heldig altid at faae, skjøndt Comandeur Wulff sagde: »Det er den Onde brække mig, Løgn!« Viggo er nu Vidne. Der var en Dame med sin unge Broder, en Ledsagerinde og en Tante, hun var særdeles dannet, talte flere Sprog, saae særdeles nobel ud og var rask paa det; en ung Baron i Vognen, talte til mig om hvem hun dog kunde være, »enten »et Fruentimmer«, en Gouvernante, eller en Kunstnerinde« da jeg senere sad og talte med Tanten, vidskede denne til mig, det er den bekjendte Demoiselle Bourbon, altsaa en Datterdatter af Maria Antoinette, hvis Fader, som Dreng blev under Revoulutionen sat til en Skomager. Siden fik vi i Dresden Vished herom. Viggo har seet en Deel Berømtheder, Auerbach, Kohl, Fru Zöllner, Reinech o f a; en heel Dag tilbragte vi paa Landet hos den rige Familie Serres, der særdeles ynde mine Skrifter, Fruens »egen Vogn« sendtes efter os, tre Mile ud og tre tilbage, her saae vi Solformørkelsen og det var tillige stor Fest, nemlig Hr Serres Fødselsdag. Viggo morede sig særdeles fra det humoristiske Standpunkt; Professor Dahl gjorde Touren med. Vi gik fra Dresden til den bøhmiske By Aussig, derfra til Teplitz, hvis Slotshave er ganske feeagtig deilig; herfra til Prag, uagtet vi vare raadede derfra, da her skal rase Cholera, vi mærkede imidlertid intet dertil, men vare begge nær forgaaede af Stank; en saadan Lugt, et Sligt Svineri i Gaderne, har jeg ikke, gjennem Næsen, mærket i selve Constantinopel. I Jødeqvarteret hvor Synagogen er fra det 6 Aarhundrede og i al den Tid ikke renset, det er mod Skik og Tro, var Alt sort, Støv, Snavs, Stank, saa at jeg og Viggo vare ved at besvime.–Jeg følte mig meget nerveus her og da der er saa meget Vrøvleri med Pas og fik at vide af Viggo, da vi skulde give vor egen Haandskrift for at Poletiet kan sammenligne den med den paa Passet, at han slet ikke havde skrevet sit Navn paa Passet, hans Fader ikke sagt ham det, blev jeg i høieste Grad forskrekket og sov ikke hele Natten; Viggo kunde slet ikke gaae ind paa den Ubehagelighed og meente at det vilde være et Eventyr til at komme paa Poletiet, men jeg var ikke af den Mening; en Feil var det; dog slap vi godt!–Vi saae Alt i og om Prag gik saa i 4 a 5 Dage med Dampskib og Jernbane omkring i den bøhmiske og saxiske Elbdal; besteeg nogle Høider og lod os bære op paa Bastey, da jeg troede ikke at have Kræfter til at gaae, her især tog min Tandpine til, der nu synes at sove, men jeg er i en Grad ophovnet, især mellem Næse og Mund, saa at jeg ikke kjender mig selv, lider dertil af Hovedpine og Ømhed i alle Lemmer. Hele sidste Nat havde jeg Feber; imidlertid haaber jeg snart at bedres; Overmorgen om Eftermiddagen gaaer Viggo alene til Berlin, jeg har givet ham Brev med til Bjelke, samt laant ham nogle Penge, som han kan ty til, hvis han[s] egne slippe. Paa Onsdag kommer han rimeligviis hjem, med Dampskibet fra Stettin. Iaften seer han Göthes Faust og imorgen hører han Vestalinden; vi have i det Hele været særdeles hældig med Theatrene, saaledes saae vi i Prag et meget fortræffeligt engelsk Lystspil: the love chase af Scheridan Knowles.–Jeg tager paa Søndag ud til Serres hvor jeg bliver en otte Dage, drager saa langsomt hjemad og venter, de sidste Dage af Maaneden igjen at naae Glorup hvorfra det da gaaer hjem til alle mine Kjære. Hils kjærligt Deres Kone og Børn, Deres Fader og Brødrene.–I Fyen finder jeg vel et Brev fra Dem. En Engelænder, jeg ikke kjender har i et Brev, som Deres Fader sendte mig, indbudt mig at komme til London og boe hos sig en 3 Uger under denne Udstilling, men jeg tager ikke mod Indbydelsen. Tal med Viggo om Reisen, han vil kunde fortælle en Deel, især som Humoristikker.–Lev hjertelig vel!
Deres trofaste
H. C. Andersen.
