The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. juli 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 232. Fra H. C. Andersen.

Til Frken Henriette Wulff i Vestindien.

Glorup ved Nyborg den 15 Juli 1851.

Min kjre ssterlige Veninde!

Gud veed hvor De modtager dette Brev, om i Vestindien, i Amerika eller hjemme i Ny Kongensgade ved Volden; nsten kunde jeg vre saa egoistisk at nske det sidste, thi saa havde jeg dog en Forvisning om at see Dem, at tale med Dem endnu i dette Aar, dog, hvor end Brevet finder Dem, min Tanke er hos Dem, Deres Trk, Deres lysende ine er det jeg seer, Dem er jeg hos og tnker ikke Stedet. - Tak for det lange, velsignede Brev De sendte mig, det var saa fuldt af Solskin, af tropisk Skjnhed at jeg fik ordenlig Ud-Vee efter det skjnne Land, hvor De nu aander; men at De tnker paa at blive der, blive ganske borte, det er noget, som ingen af Deres Venner kunne finde sig i, og De selv vil det heller ikke, Hjemmet er en Ravbund, der virker selv gjennem Jord-Diameteren og trkker med sin usynlige Kraft; De vil nok komme hjem - for igjen at flyve ud. Kan De undvre at see Lieutenant Hennis2407 unge Brud, naar den Tid kommer? - Nu, jeg fler det, De kommer til det kolde, vaade Land, hvor der slaae varme Hjerter og hvor Sproget er en Deel af Deres Sjl; men bliv ude til De fler Lngsel der efter; Deres Kjre vil lade Brevduen flyve over de salte Vande til Dem. - Hvad mig angaaer da har min nyeste Bog I Sverrige, hvoraf De jo har hrt omtrent Halvdelen, vundet srdeles Opmrksomhed, ingen af mine Byger, ikke engang Eventyrene, ere ieblikkelig blevet saa vel optagne og godt anmldt.2408 Kun Berlingstidende har slet ikke nvnt den, Nathanson har kein Herzlichkeit fur mich.2409 Min Vittighed er dog tydelig, det er saa kjedelig at skulle selv forklare den. De kan tnke, at endogsaa Corsaren har talt godt om I Sverrig og skrevet:2410

En Skandinav , hos hvem der var mindste Gnist tilbage af den nordiske Aand, maatte indsee at vi ei havde Brug for en Artikel, som indsendte angaaende H. C. Andersens sidste smukke Arbeide. Det er paa Tiden, at den danske Kritik vender sig mod de solrige Partier af denne Forfatters Arbeider og ikke forbliver liggende i Skyggen for defra at udskyde Pile, hvssede paa Ondskaben. Det er i Grunden ogsaa en Skam, om vi lade Fremmede vre mere skarpsynede i saa Henseende, end vi selv!

Er det ikke en ganske mrkelig Corsar Artikkel. - De andre Blade og Folke Dommen er her Bogen srdeles gunstig, fra Sverrig, hvor den er udkommet svensk er det nsten endnu varmere; de engelske Anmldelser2411 jeg har seet ere i hieste Grad venlige, og det uagtet jeg selv bedst veed at den engelske Udgave2412 kun er en Skygge af Originalen. - De maa have Bogen over, dersom De ikke kommer hjem. Deres Exemplar venter paa Dem. Kammerherre Beskov var meget glad over Dedication[en], og skrev mig et poetisk begeistret Brev til[,] ogsaa fra Kongen af Sverrig bragte han mig Tak for disse Tegninger af hans eget Land.2413 - Dog maaskee De gjennem engelske Blade har hrt lidt om Bogen, fr jeg skriver Dem Alt dette til.

Jeg forlod Kjbenhavn den 24 Mai, og har tilbragt al den Tid, paa Glorup, her blev det mig imidlertid forlnge, ikke at hre et Ord fra Dem, som medens jeg var i Kjbenhavn aldrig blev Tilflde, hvor Deres Sster imellem lod mig lse et eller andet af Deres Breve; jeg skrev hende da til og en 14 Dage efter - da hun modtog Deres

Brev til mig, fik jeg strax samme tillige med et Par venlige Ord; siden Modtagelsen ligger her imellem en stor Fest paa Glorup,2414 om hvilken jeg maa fortlle Dem lidt; den gamle Excellense, der under hele Krigen har viist stor Energi og Interesse som gte Dansk, vilde paa Fredericia-Slag-Dagen, give en Fest for de paa hans Godser hjempermiterede Soldater, Festen blev den 7 Juli, (istedet for den 6te); der var 160 Soldater, hver med en Pige og til denne Forsamling kom nu Andre Indbudne saa at vi vare omtrent 400 Personer. Et stort Telt, 16 Alen bredt, 10 hit og 50 langt blev reist til Dandsesal; jeg var Festens Bournonville,2415 stod for det hele Arangement og vandt derved Beundring lige nede fra Rgteren og Malkepigerne lige op til de aller Hieste paa Gaarden, og det var ogsaa ganske storartet. - Teltet var reist i den lange Alee og jeg havde benyttet Trerne selv til Colonner omviklet dem med rdt Damask og Blomsterguirlander, nsten skjult Loftet med lignende, og under dette selv, som i de pompeianske Huse gjort lange Vindues Aabninger imellem hver Sile, paa den ene Side af Salen ud mod en lille Se var en aaben Veranda med Statuer, Blomster og vaiende Vimpler; mellem de to Hovedindgange reiste sig, et Par Alen i Veiret, Orcestret med en Glorie over af Flag; hele Vggen paa begge Sider behngt med Skjolde hvorpaa stode Generalers Navne og i Enden af Salen, hvor to Udgange frte til et meget stort, Dannebrogs draperet Telt-Cabinet hvor man hele Natten kunde faae Forfriskninger, var reist en hngende Have, med Blomster og frugtbehngte Orangetrer; paa hver Side her, SrgeUrner med Skjolde hvorpaa stode Faldnes Navne; hiere oppe, midt for, et Skjold med Vers af mig til Landsoldaten2416 og udenom igjen fem Skjolde, hver med et Seiers Navn: Bau, Fredericia, Idsted, Missunde og Frederikstad! over det Hele svvede en stor Krands af Blodbg og mange Dannebrogs Flag. Udenfor Teltet paa en var mange Flag, et lille Farti laae med Flag og om Aftenen med Lamper, ligesom ogsaa Aleen var med Lamper i Guirlander. Det var meget moersomt at see den magiske Virkning det gjorte paa gamle Bnderfolk: At vi dog skulle opleve at see Sligt! sagde de, ja, tilfiede Een, aldrig havde jeg troet at der kunde vre saadan Herlighed til i Verden - :Den Mand som har gjort det, maa have et forfrdeligt fiint Hoved! - ja jeg kan tnke, han faaer vel ogsaa af Greven en god Drikkeskilling for det! - Det er Himmeriges Rige! sagde den gamle Gartner da han traadte ind i Salen. Kan jeg forlange mere! ingen af mine Bger have vundet en saadan Beundring. - Festen begyndte med at Musik-Choret fra Nyborg blste: Vor Gud han er saa fast en Borg, saa traadte Prsten2417 ud paa den hie Trappe i Borggaarden og holdt en Tale til dem, og efter den blstes: den tappre Landsoldat, med hvilken de gik til Teltet hvor Bordene stode dkkede, hvor jeg

havde skrevet en Sang;2418 Prsten, dennes Fader,2419 samt Degnen2420 havde hver ligeledes een, og nu fulgte Skaaler hvor min blev udbragt af Provsten2421 og ledsagede med hele Skarens gjentagne Hurra; om Aftenen og Natten stod Ballet.

Det var nu altsammen prgtigt, men nu kommer Svien, i det mindste for mig, Dagen efter

blev Skylregn og den flgende Dag igjen Orkan, Stormen flngede i Teltet, saa Folkene maatte tage det ned; jeg skulde da see paa dette og i det jeg gaaer over nogle henkaste[de] Granqviste, som skjuler en Lgte hvori sidder et firetomme Sm med Spidsen opad, trder jeg dette op igjennem Stvlen, og dybt ind i Foden, Blodet strmmede, Docteren2422 blev hentet og fra Onsdag til Lverdagaften2423 laae jeg stadig med kolde Omslag;2424 men det gik dog daglig fremad, om Sndagen kunde jeg ved Stok komme ud af min Stue, i Dag Tirsdag2425 har jeg - ved Stok - gaaet om i Haven og Overmorgen tillader Lgen mig at reise; han siger jeg har det sundeste Kjd at helbrede, som han endnu er truffet paa; jeg har aldeles Intet brugt uden koldt Vand, men rigtig nok Nat og Dag. At jeg strax var bange for Koldbrand, Mundklemme2426 og Sligt kan De nok tnke Dem, da De jo kjender mig.

Overmorgen, vil Gud, gaaer jeg fra Svendborg til Flensborg, seer Idsted, Dannevirke etc og gaaer da over Hamborg til Dresden, Prag, Wien etc men venter at vre igjen i Danmark i Begyndelsen af September; deiligt var det om jeg ved min Hjemkomst mdte Dem, eller hrte at De kunde ventes snart. Der er saa meget, synes jeg, vi endnu have at tale om i denne Verden. Conferensraad Bang2427 har skrevet en stor Bog og ved sit Slv-Bryllup dediceret den til sin Kone, den er et Sidestykke til Paludan-Mllers beundrede Adam

Homo, denne hedder derimod Eva Homo , jeg har, med megen Fornielse allerede lst den frste Halvdeel, det er ungtelig den bedste Bog og det egentlige Digteriske vi have af denne Forfatter, saa vidt jeg kan dmme af hvad jeg har lst. - Sommeren her hjemme er iaar meget ustadig, Blst og Regn vexle som i September og October, kun otte Dage var det rigtigt sommerligt. - Jeg tnker derfor tidt paa det smukke Clima De lever i og det er blevet mig end tydeligere idet jeg stadig lever paa Reise med Corvetten Galathea af Bille;2428 frste Deel var jeg slet ikke tilfreds med, jeg syntes det maatte og skulde anderledes levende og frisk kunde gjengives, anden Deel derimod har i hj Grad interesseret mig og nu tager jeg begjrlig fat paa tredie. Gamle Fru Bille2429 er i disse Dage dd, hrer jeg, Snnen med Familien er imidlertid i Paris. - Men nu lev hjertelig vel, min trofaste ssterlige Veninde fra BarndomsDagene; hils Hr og Fru Bushby og Enhver der med Venlighed have i Tanke

Deres broderlige Ven Hans Christian Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter