The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. juni 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

243. Til E. Collin.

No 1.

Glorup 21 Juni 1851.

Kjre Ven!

i mit sidste Brev til Dem fortalte jeg at den gamle Excellense vilde give en stor Fest for de paa hans Godser hjemvendte Soldater, Dagen var ansat til den 6te Juli, Slaget ved Fredericia, men da vi fra Nyborg kun kan faae Musiken Dagen efter, saa bliver nu Festen den 7 Juli. Jeg har her en Vise, som Excellensen vilde have trykt, og da jeg anseer det bliver bedst hos Bjanco-Luno, og De nok er saa god at lse Corecturen, saa sender jeg Dem Visen, De kjender saa godt min Haandskrift, at dersom man i Trykkeiet tager Feil af et Ord, vil De niagtig kunde lse det; vr saa god at see efter at ingen heel Linie overspringes.–Vil De lade Bjanco Luno vide at der skal trykkes 250 (O: to hundrede og halvtreds) Exemplarer, alle eens, uden Indhftning, kun beskaaret og om han da med Pakkeposten sidst i Ugen, eller med frste Pakkepost i nste, vil sende Sangene, med Regning, til Excellensen Grev Moltke-Hvidtfeld, Ridder af Elephanten etc. paa Glorup ved Nyborg.–Er De ikke saa venlig mod mig at udrette dette; lad mig ved Leilighed hre fra Dem, skriv naar De er i et rigtig godt Humeur, lad mig mellem Linierne see Deres milde Ansigt og Deres Kones med, dersom hun ikke, til Gjengild for mit sidste Brev, skulde falde paa at skrive mig til.–Har De Intet hrt om nogen engelsk Anmldelse af I Sverrig.–Reitzel, som jeg forleden skrev til for at vide hvorledes Bogen gaaer af, lod mig igaar vide, at uagtet intet Blad, uden Flyveposten har anmldt den, er der solgt omtrent 500 Exemplar,–kan man kalde det godt! der er trykket 2000. Den tydske Udgave, mlder han, er kommet til Byen, den svenske derimod ikke.–Min Tandpine er nu forbi, men jeg har maattet lade en Tandbyld skjre. Veiret synes i de to sidste Dage at bedre sig! Hils Alle i Deres hjem og tnk imellem paa Deres trofaste

H. C. Andersen.

No2.

lses efter No 1.

Glorup den 22 Juni 1851.

Kjre, kjre Ven!

Mit lille Brev til Dem, betegnet345 No 1 var allerede med Bilag forseglet, for at komme afsted i Dag, men jeg aabner igjen Conveluten, lgger dette lille Blad ind og slaaer et nyt Papir derom. Jeg fik nemlig i dette ieblik Deres Brev, det gjorte et saa dybt, et saa velsignet godt Indtryk paa mig at jeg maatte ud af Stuen hvor de Andre sad, for at de ikke skulde see min Bevgelse; jeg sidder nu paa mit Vrelse, og skriver i hast, i Glde og Tak, dette Par Ord; min egen kjre, velsigne[de] Ven! tak for Deres kjrlige Sind mod mig; der er Noget i den korte Skrivelse De gav mig, saa hjerteligt, saa kjrligt,–og i hvor forskjellige vi to, efter Deres Sigende, end ere, vi blive dog altid Venner, her og i den Verden, som venter os. Tak, tak! Gud velsigne og glde Dem, som De har gldet mig!–jeg havde saa meget endnu jeg vilde sige, men Posten venter, derfor Lev vel ! hjertelig Lev [vel], kjreste Ven. Deres trofaste

i hast!

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter