The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. juni 1851
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

241. Fra E. Collin.

Kjre Andersen. Jeg har desvrre idag kun liden Tid til at skrive; jeg siger: desvrre, fordi jeg netop nu havde Lyst til at skrive ret meget i Anledning af Deres sidste Brev. Det var et godt, et smukt Brev. Gud bevares, hvor vi to dog ere forskjellige, og dog komme vi godt ud af det med hinanden. Sagen er jo kortelig den: jeg, forandrer ikke min Mening om Beaulieus Brev, men forlanger aldrig, at De, som har et personligt Indtryk af ham, skal lade Dem anfgte af mine Yttringer om ham. Saameget som Deres Brev til ham end var mig imod da jeg fik det, skal jeg dog nu overstte det og snarest sende Dem det.–Og dermed lade vi den Fugl flyve.

Jeg skulde meget tvivle om, at De er udsat for at komme i nogen tung Stemning ved at tage til Tydskland. Navnlig troer jeg, at De vil befinde Dem godt i og ved Dresden; naar De blot undgaaer at berre Berlin (og Beaulieu) og gjr Dem det til Regel at afbryde enhver Samtale, der berrer den danske Sag. Jeg stoler paa, at den dannede Tydsker (og kun med dem omgaaes De) vil erindre, at De er Gjst. Altsaa, med frisk Mod paa Reisen. Vi have det Gud vre lovet Alle ved det Gamle herhjemme. Veiret har vret nedrigt i lang Tid; idag skinner Solen. Lad Solen ogsaa skinne i Deres Hjerte; savner De meget i denne Verden, saa har De ogsaa meget, Og deriblandt sande Venner. Lev vel kjre Ven.

Deres

21 /6 51.

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost