The Hans Christian Andersen Center

Dato: 19. juni 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Glorup den 19 Juni 1851.

Kjre Ingemann!

tak for Deres kjre hjertelige Brev; det er fra Kjbenhavn reist efter mig ud til Christinelund, hvor jeg var en otte Dage, nu frst, jeg er paa det stille, hyggelige Glorup, kommer denne min Tak og Hilsen. - Den kolde Sommer med Regn og Blst har fulgt mig hele Tiden og jeg maa mere vre i Stuen end i Skoven. Denne saae jeg iaar i al sin Friskhed ude hos Henrik og Jonna Stampe, de leve meget lykkelige i en lille Gaard, der er pudset op og ligger ved Udkanten af Skoven tt ved Fjorden. Allerede forrige Aar blev der lagt et Hjul op paa Taget for at Storken skulde komme at bygge, men der kom ingen. Ja vent til jeg kommer, saa have I Storken med! skrev jeg i et Brev, og er det ikke et eget Tilflde, et lille Stykke NaturPoesi, netop den Dag jeg indtraf til Christinelund, kom om Morgenen to Storke, satte sig paa Taget, flte sig velkomne og begyndte paa Reden. Nu har Madammen lagt g og Storkefader staaer ved Siden og fler sig. Fra Jonna har jeg srdeles mange Hilsener til Dem; den lille Rigmor er det venligste Barn jeg endnu har seet, naar den Tid kommer at hun kan lse Deres Romaner, vil hun nikke mod Sor Skove til sin Digter der!

Gamle Excellense paa Glorup har paalagt mig at hilse fra sig; han er saa rask og rrig; en stor Fest har han bestemt at give Soldaterne den 7 de Juli, det skulde have vret den 6te, Fredericia-Slaget, men den Dag kan han ikke faae Musiken fra Nyborg. Alle de paa hans Gods Hjempermiterede, omtrent 160, ere indbudne, de komme til Middag og om Aftenen komme Kjresterne; thi da skal Dandsen staae; hele Forsamlingen bliver over 400 Personer; et meget stort Dandsetelt reises i Haven, og mig er det overdraget at vre Festens Bournonville, der styrer Arangementet. - Blus og brogede Lamper tndes, et lille Skib tiltakles. - Skjolde med Navnene paa vore Seiers-Steder, samt paa flere af Krigerne, blive malede og ophngte, en Vise har jeg allerede skrevet; det kan blive meget net! og det er smukt af den gamle, halvblinde Mand, saaledes stadigt at tnke paa de flinke Soldater.

Nogle Dage efter Festen reiser jeg til Udlandet, det vil sige, frst besger jeg Idsted og Dannevirke; om jeg tager til Paris eller Wien, deri er jeg endnu ikke enig med mig selv. Weimar kommer jeg neppe til, ligesom jeg aldeles omgaaer Berlin og flyver paa det snareste gjennem Nordtydskland, mit danske Sindelag vil der fle sig uhyggelig, jeg vil ikke udstte mig for at fle mig ilde berrt. - Det er srgeligt at see hvor megen Lgn der endnu gaaer ud fra flere nordtydske Blade.

Tak for de venlige Ord om I Sverrig; fra Hauch fik jeg, kort fr han reiste til Norge, et ligesaa smukt Brev, han dvler isr, ved den uforandrede Ungdommelighed hos min Musa; Beskow synes at jeg har viist ham og hans Landsmnd saa meget i Sverrig i et nyt og poetisk Lys, at han spaaer mig den bedste Tak derfor. - Ellers er det underligt at de danske Blade, paa Flyveposten nr, saa lidet omtaler denne min nyeste Virksomhed. Nathanson, der ellers har en Spalte for hver Gang Kong Renes Datter opfres i en tydsk By har ikke med et Ord omtalt min Bog, det er vistnok ikke ganske Ret!

Hils deres kjre Kone saa hjerteligt og kjrligt fra mig og er De selv en Dag i en smuk Solskins Stemning, saa gld mig med et lille Brev, Glorup ved Nyborg, er Adressen.

De veed da at Sophie - Hartmann og Componisten Gade ere blevne forlovede, det er et smukt Par, de passe vist herligt for hinanden og for Hartmann med. Igaar fik jeg et Brev fra dem begge to; de ere saa usigeligt lykkelige; naturligviis manglede i Brevet baade Sted og Dato, men for Lykkelige glemmes saa let Sted og Tid, det er ganske i sin Orden. Lev nu hjertelig vel!

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Glorup den 19 Juni 1851.

Kjre Ingemann!

tak for Deres kjre hjertelige Brev; det er fra Kjbenhavn reist efter mig ud til Christinelund, hvor jeg var en otte Dage, nu frst, jeg er paa det stille, hyggelige Glorup, kommer denne min Tak og Hilsen. - Den kolde Sommer med Regn og Blst har fulgt mig hele Tiden og jeg maa mere vre i Stuen end i Skoven. Denne saae jeg iaar i al sin Friskhed ude hos Henrik og Jonna Stampe, de leve meget lykkelige i en lille Gaard, der er pudset op og ligger ved Udkanten af Skoven tt ved Fjorden. Allerede forrige Aar blev der lagt et Hjul op paa Taget for at Storken skulde komme at bygge, men der kom ingen. "Ja vent til jeg kommer, saa have I Storken med!" skrev jeg i et Brev, og er det ikke et eget Tilflde, et lille Stykke NaturPoesi, netop den Dag jeg indtraf til Christinelund, kom om Morgenen to Storke, / satte sig paa Taget, flte sig velkomne og begyndte paa Reden. Nu har Madammen lagt g og Storkefader staaer ved Siden og fler sig. Fra Jonna har jeg srdeles mange Hilsener til Dem; den lille Rigmor er det venligste Barn jeg endnu har seet, naar den Tid kommer at hun kan lse Deres Romaner, vil hun nikke mod Sor Skove til sin Digter der!

Gamle Excellense paa Glorup har paalagt mig at hilse fra sig; han er saa rask og rrig; en stor Fest har han bestemt at give Soldaterne den 7 de Juli, det skulde have vret den 6te, Fredericia-Slaget, men den Dag kan han ikke faae Musiken fra Nyborg. Alle de paa hans Gods Hjempermiterede, omtrent 160, ere indbudne, de komme til Middag og om Aftenen komme Kjresterne; thi da skal Dandsen staae; hele Forsamlingen bliver over 400 Personer; et meget stort Dandsetelt reises i Haven, og mig er det overdraget at vre Festens Bournonville, der styrer Arangementet. - Blus og / brogede Lamper tndes, et lille Skib tiltakles. - Skjolde med Navnene paa vore Seiers-Steder, samt paa flere af Krigerne, blive malede og ophngte, en Vise har jeg allerede skrevet; det kan blive meget net! og det er smukt af den gamle, halvblinde Mand, saaledes stadigt at tnke paa de flinke Soldater.

Nogle Dage efter Festen reiser jeg til Udlandet, det vil sige, frst besger jeg Idsted og Dannevirke; om jeg tager til Paris eller Wien, deri er jeg endnu ikke enig med mig selv. Weimar kommer jeg neppe til, ligesom jeg aldeles omgaaer Berlin og flyver paa det snareste gjennem Nordtydskland, mit danske Sindelag vil der fle sig uhyggelig, jeg vil ikke udstte mig for at fle mig ilde berrt. - Det er srgeligt at see hvor megen Lgn der endnu gaaer ud fra flere nordtydske Blade.

Tak for de venlige Ord om "I Sverrig"; fra Hauch fik jeg, kort fr han reiste til Norge, et ligesaa smukt Brev, han dvler isr, ved den uforandrede Ungdommelighed hos min Musa; Beskow synes at jeg har viist ham og hans / Landsmnd saa meget i Sverrig i et nyt og poetisk Lys, at han spaaer mig den bedste Tak derfor. - Ellers er det underligt at de danske Blade, paa Flyveposten nr, saa lidet omtaler denne min nyeste Virksomhed. Nathanson, der ellers har en Spalte for hver Gang "Kong Renes Datter" opfres i en tydsk By har ikke med et Ord omtalt min Bog, det er vistnok ikke ganske Ret!

Hils deres kjre Kone saa hjerteligt og kjrligt fra mig og er De selv en Dag i en smuk Solskins Stemning, saa gld mig med et lille Brev, Glorup ved Nyborg, er Adressen.

De veed da at Sophie - Hartmann og Componisten Gade ere blevne forlovede, det er et smukt Par, de passe vist herligt for hinanden og for Hartmann med. Igaar fik jeg et Brev fra dem begge to; de ere saa usigeligt lykkelige; naturligviis manglede i Brevet baade Sted og Dato, men for Lykkelige glemmes saa let Sted og Tid, det er ganske i sin Orden. Lev nu hjertelig vel!

Deres inderlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 296-99)