The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. juni 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

240. Til E. Collin.

Glorup 18 Juni 1851.

Kjre Ven!

I denne Aften fik jeg Deres Brev og nu mod Midnat sidder jeg ved Skrivebordet for at tale med Dem, for at takke Dem, for at trykke Deres Haand; jeg kan just imorgen tidlig faae dette mit Brev afsted til Nyborg da der just gaaer en Vogn derind. Da jeg fik Beaulieus Brev blev jeg ved den frste Lsning deraf ilde berrt, jeg flte mig afficeret, senere, i en roligere Stemning, lste jeg det, jeg huskede tillige saa mange hjertelige elskvrdige Trk hos denne fortrffelige Mand, havde dernst i Tanke hvor opblussende han var, jeg vilde see hans Ord i det bedste Lys, og jeg var nsten derved, men dog ikke rigtigt, og nskede at jeg maaskee ved Lsningen havde vret for pirrelig, og derfor sendte jeg Dem det.–Forleden fik jeg et Brev fra Deres Sster Ingeborg, deraf saae jeg hvorledes De

og hun havde flt ved at lse hvad han skrev mig til, jeg havde imidlertid samlet mig og skrevet mit Svar, det jeg flte Trang til at sende ham, De maa nu have faaet det af Deres Sster, og vil, som jeg bad hende, bede Dem om, overstte det for mig og sende mig.–Det er forskjelligt fra hvad De har givet mig i Deres Concept og dog ikke saa forskjelligt, jeg vil nske at De i Hjertet maa vre tilfreds med mit, vistnok blde Svar, men, som vil gribe ham, thi Beaulieu har dyb, strk Flelse, De har seet den kan flamme op til Lidenskab.–Hvad De har skrevet til min muelige Afbenyttelse, vilde jeg kunde sige ham mundligt,–slet ikke som een af mine fortroligste Venners naturlige Udtalelse om denne Sag. Jeg maa huske, at er Beaulieus Brev Resultatet af en Stemning, da burde jeg ikke have viist det til nogen'ndash;De er virkelig ogsaa den eneste jeg havde denne Fortrolighed til; (jeg kunde dog ogsaa have viist Deres Sster Ingeborg det, men ellers til Ingen).–Imidlertid Tak for hvad De skrev og gav mig! Deres rlige danske Sjl lyser ud deraf, Deres Venskab for mig fler jeg ogsaa deri! tak, hjertelig tak! men sig mig Forbeholdent, om De ikke troer, at min Skrivelse, sprunget naturlig ud af min Sjl, vil have samme Kraft og om De ikke ogsaa synes at den er bedst at sende.–Jeg kommer ikke til Weimar!–Hvor smerteligt dette er mig, hvor mange Flelser og

Tanker der krydse, ja det er til ingen Nytte for Dem eller mig, her at sige.–At kjre paa Jernbanen tt forbi denne By, hvor jeg har nydt saa meget godt, saa meget Venskab, men hvor hele min danske Flelse'ndash;der nok kan maale sig med Enhvers hjemme'ndash;styrer min Villie, vil bringe mig i en saa tung Stemning at jeg heller ikke tager forbi!–Gjerne tog jeg slet ikke til Tydskland'ndash;dog, dette siger De ikke til Nogen, jeg forudseer jeg vil fle mig smertelig berrt i dette Land, men jeg har lovet Viggo

denne lille Udflugt, jeg glder mig endnu til det, at fre ham ud til noget Nyt, og Smukt,–hvorledes jeg vil fle mig i Dresden veed jeg ikke ret, dog der er jo Uger til endnu, jeg har nemlig bestemt Afreisen til den ellevte eller 14de Juli, een af disse to Dampskibs?Dage, dog derom betids nrmere, naar Pas skal besrges.–Den sjette Juli, til Erindring om Fredericia?Slaget'ndash;vil gamle Excellense give en stor Fest for de her hjempermiterede soldater, da vi imidlertid til denne bestemte Dato ikke kan faae Musiken fra Nyborg, saa bliver Festen Dagen efter, den syvende Juli.–Der komme i alt en 400 Mennesker og der spares ikke paa nogen Ting, jeg har paataget mig det festlige Arangement og skrevet en Vise, som jeg med nste post sender Dem; der skulde hos Bjanko?Luno trykkes 250 Exemplarer og disse med Regningen sendes til Excellensen. De er jo nok saa god at lse Correcturen; ja jeg plager Dem skrkkeligt, skammer mig derover og plager Dem dog igjen!–En tydelig Beskrivelse af Festen skal De faae fra mig, thi Aviserne bringer Dem den neppe.–De sidste Dage have endnu vret mere kolde end de tidligere, det stormer i et Vk og jeg har da begyndt at vre plaget af min gamle Tandpine, den jeg i et Par Aar var fri for, imorgen skal jeg have en Tandbyld skaaret og medens jeg skriver dette sidder jeg med stor Krydderpose om Kinden; er mit Brev derfor lidt lst i Stilen, saa veed De hvorfra det har sig. Hils Deres Kone, jeg skrev hende et Brev til med sidste Post. I Dag, samtidig med Deres Skrivelse fik jeg et rart Brev fra Augusta Collin, det gldede mig saa meget, siig hende forelbig min Tak.–Ogsaa fra Qvisthuusgaden kom Brev, det halve fra Sophie, som jeg havde skrevet til og gratuleret, det halve fra Gade, de ere saa lykkelige begge to, saa ungdomsfriske, med den aabne lyse Verden, hvor Nutid og Fremtid synes dem eet! De lykkelige! Skriv mig nste Gang et Par glade Ord til, et Par Ord'ndash;som jeg trnger til!––Hrer De noget om I Sverrig! Nathanson anmldte den aldrig!–Har der i engelske Blade, f Ex Atheneum eller litterary Gazette staaet noget om den, sprg Gerson, der kommer i Atheneum; jeg er bange at Bogen er saa daarlig oversat at den kun lidt lses, eller at Oversttelsens Mangler ere udpegede. Lohmeyer pleier ellers fr altid at sende mig de engelske Blade, hvori staaer noget om mig. Fra Lorck, om den tydske Udgave, har jeg heller intet hrt; derimod fra Sverrig faaer jeg stor Tak og et Par Danske have gldet mig med at udtale deres Tilfredshed.–Men nu lev vel!– jeg fler der gaaer graat Veir gjennem mine Tanker, det er ogsaa nu Midnat forbi! Gud glde og velsigne Dem, min ldste, min altid hjlpende Ven, den meest deeltagende'ndash;vi ville glemme Beaulieus Brev, gid jeg kunde give Dem i een Sum de smukke Erindringer jeg har om ham, som jeg maaskee aldrig mere mder!

Deres trofaste

H. C. Andersen.

E.S. Hils Brnene, hils Deres Fader og Theodor, og nik til Ssteren paa i Strandveien. Er der ivrigt Noget i dette Brev der stder Dem, saa br over med mig, kjre Ven!–

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter