The Hans Christian Andersen Center

Dato: 9. juni 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Niels W. Gade, Sophie Hartmann
Sprog: dansk.

Glorup den 9 Juni 1851.

Kjre Frken Hartmann!

Hurra for Sophie og Niels!!! - ja saaledes maa jeg begynde, for nu veed jeg det! ja jeg har da mrket det lidt fr. Nu, Gud velsigne Eder begge to, I kjre, kjre Mennesker. I vide da hvor meget jeg holder af Eder! De maa vre opvoxet der med og hvad Gade angaaer, da har De jo selv gjort Lier med min Varme for ham! jeg holder af ham for det han er dygtig og god, fordi der er aandelig Sundhed hos ham og jeg vil nske at han maa vre og blive mig saa hengiven som jeg er ham. Det er Excellensen Collin der har mldt mig Forlovelsen, ellers havde jeg ikke saaledes buset ud, for om Sligt hrer man jo saa ofte og det er ikke saa, eller endnu ikke kundgjort. Husker De, for lang Tid tilbage, da Gade var kommet hjem; da lukkede De mig op en Dag, loe og skjndte; "Hvad er det, Andersen, De har sagt i Byen, at jeg er forlovet med Gade!" - Jeg forsikkrede, som sandt var, at jeg aldrig havde sagt det, ja ikke engang hrt, fr nu af Deres egen Mund! - Det husker jeg nu, og veed altsaa at De har talt til mig om Forlovelsen, fr til noget andet Menneske, jeg betragter det nu, som en srdeles fiin Opmrksomhed, ellers skulde jeg jo ogsaa vre stdt, thi De eller han, kunde ellers gjerne have betroet mig det, eller selv mldt det. Jeg kan kun, maa De tro, nsten lige saa godt, som Forfatteren til "den nye Barselstue". - Ellers har man da nok mrket til hele denne Kjrligheds Komposition, Gade kom for meget i den Gade, til at det skulde bare vre for Musikens Skyld; ved et Tilflde{t} er det ogsaa blevet rbet for mig i den sidste Tid, men jeg har vret delikat, som sig hr og br. - Nu faaer jeg da Brev fra Dem eller Kjresten, i det mindste skal De lade ham skrive paa Bagsmkken af Brevet! - tryk hans Haand fra mig, saa Zeuse=Lokkerne rulle derved. Deres Fader er jo, seer jeg af Avisen, taget med til Norge, det glder mig, han kan ret have godt af den Adspredelse, gid nu Veiret nogenlunde maa vre heldigt. Hils den elskvrdigste af alle Veninderne, "Pigen fra Hindustan!" - Emil, Carl, Fritz, Emma og Clara hilser De efter de forskjellige Choraltoner, med Kys eller Nakkedrag som de er meest modtagelig derfor. Den fortrffelige Tante Jette en Hilsen, som jeg nsker at Wiehe maatte lgge for hendes Fdder, saa tog hun den nok op og satte den ved Dren til Hjertet. - Hele Huset er vel nu taget paa Landet; hvor Skoven maa vre grn i Aar, Strandveien yndig, Luften varm og - de smaa Sdskende noget skrkkeligt Vrvl, thi Aarets Devise er jo "ung Elskov!" - Er det nu virkelig saa behageligt? Synes De jeg skulde lgge mig der efter? Sprg Gade. - Medflgende lille Seddel beder jeg Dem sende Reitzel. Brev til mig gaaer til Glorup ved Nyborg. Deres hjertelig, deeltagende Ven:

H.C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Glorup den 9 Juni 1851.

Kjre Frken Hartmann!

Hurra for Sophie og Niels!!! - ja saaledes maa jeg begynde, for nu veed jeg det! ja jeg har da mrket det lidt fr. Nu, Gud velsigne Eder begge to, I kjre, kjre Mennesker. I vide da hvor meget jeg holder af Eder! De maa vre opvoxet der med og hvad Gade angaaer, da har De jo selv gjort Lier med min Varme for ham! jeg holder af ham for det han er dygtig og god, fordi der er aandelig Sundhed hos ham og jeg vil nske at han maa vre og blive mig saa hengiven som jeg er ham. Det er Excellensen Collin der har mldt mig Forlovelsen, ellers havde jeg ikke saaledes buset ud, for om Sligt hrer man jo saa ofte og det er ikke saa, eller endnu ikke kundgjort. Husker De, for lang Tid tilbage, da Gade var kommet hjem; da lukkede De mig op en Dag, loe og skjndte; / "Hvad er det, Andersen, De har sagt i Byen, at jeg er forlovet med Gade!" - Jeg forsikkrede, som sandt var, at jeg aldrig havde sagt det, ja ikke engang hrt, fr nu af Deres egen Mund! - Det husker jeg nu, og veed altsaa at De har talt til mig om Forlovelsen, fr til noget andet Menneske, jeg betragter det nu, som en srdeles fiin Opmrksomhed, ellers skulde jeg jo ogsaa vre stdt, thi De eller han, kunde ellers gjerne have betroet mig det, eller selv mldt det. Jeg kan tie, maa De tro, nsten lige saa godt, som Forfatteren til "den nye Barselstue". - Ellers har man da nok mrket til hele denne Kjrligheds Komposition, Gade kom for meget i den Gade, til at det skulde bare vre for Musikens Skyld; ved et Tilfldet er det ogsaa blevet rbet for mig i den sidste Tid, men jeg har vret delikat, som sig hr og br. - Nu faaer jeg da Brev fra Dem eller Kjresten, i det mindste skal De lade ham skrive paa Bagsmkken af Brevet! - tryk hans Haand fra mig, saa Zeuse-Lokkerne rulle derved. / Deres Fader er jo, seer jeg af Avisen, taget med til Norge, det glder mig, han kan ret have godt af den Adspredelse, gid nu Veiret nogenlunde maa vre heldigt. Hils den elskvrdigste af alle Veninderne, "Pigen fra Hindostan!" - Emil, Carl, Fritz, Emma og Clara hilser De efter de forskjellige Choraltoner, med Kys eller Nakkedrag som de er meest modtagelig derfor. Den fortrffelige Tante Jette en Hilsen, som jeg nsker at Wiehe maatte lgge for hendes Fdder, saa tog hun den nok op og satte den ved Dren til Hjertet. - Hele Huset er vel nu taget paa Landet; hvor Skoven maa vre grn i Aar, Strandveien yndig, Luften varm og - de smaa Sdskende noget skrkkeligt Vrvl, thi Aarets Devise er jo "ung Elskov!" - Er det nu virkelig saa behageligt? Synes De jeg skulde lgge mig der efter? Sprg Gade. - Medflgende lille Seddel beder jeg Dem sende Reitzel. Brev til mig gaaer [overstr: over Nyborg] til Glorup ved Nyborg. Deres hjertelig, deeltagende Ven:

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 56, 127-28)