The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 15. maj 1851
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 15de Mai 1851.

Vor kjre, kjre Ven! Vi bleve saa meget bedrvede, da Moder skrev at De ikke kommer Sndagen, da det just var i Betragtning af Dem at vi havde valgt den Dag; som jeg sidst sagde Dem. havde det hele Tiden vret bestemt, at vi vilde bede Dem vre Fadder, og da De saa skrev, at De vilde komme d. 18de eller 20, satte vi alt i Gang for at faae Htideligheden i de Dage, og vi udfandt at Sndagen vilde vre den mest passende Dag, da vi nok troede at kunne bede Dem komme en Dag tidligere. At De ikke fr fik Brev derom, var fordi vi frst maatte hre om der blev gjort Indsigelser fra Nyse. Vi tnkte strax paa at opstte det, da der blev skrevet at De ikke kom, men den formindskede Postgang herfra lagde Hindring iveien derfor; thi Moders Brev fik jeg frst Tirsdag Aften Kl. 10, og det Svar der skulde vre derpaa kunde frst komme til Kjbenhavn om Lverdagen, paa samme Tid som Vedel og Fader ventedes herud, til hvem der flgelig ikke var Mulighed at sende Aflbud. Vi vidste desuden at Vedel havde grumme knap Tid, saa vi turde ikke narre ham ved at lade ham komme og maatte vente paa Daaben. Tilmed ventedes der Fremmede til INyse, som vi ndig vilde have med. men som, engang komne, ikke kunde udelukkes. Ja, De kan jo nok selv stte Dem ind i, at det kunde have mange Vanskeligheder, at opstte dette, og De maae derfor troe at vi begge bleve meget bedrvede ved Deres Afbud. Men ligesaavel som De vil forstaae vore Vanskeligheder, forstaae vi Deres, og takke Dem af Hjertet fordi vi maae indskrive Dem som Fadder! hvilket igaar er sket, og tillige fordi De senere vil glde os med Deres Komme. Ja, saa inderlig velkommen er vores kjre Andersen, om De endog komme for sent til at vre personlig tilstede som Fadder; jeg glder mig saa umaadelig til at De skal gaae i den Iyse Skov, og hre al den Iystige Fugleqvidder, og see hvor muntert Solen spger paa de Iysegrnne Blade! Jeg havde saadan nsket at Storken havde bygget hos os til De kom, men forgjves, her er flere Gange kommet en eenlig Stork, der har staaet her Natten over, og som vi have velkommet med vor stille men inderlige Hilsen; jeg troer det maae vre en ulykkelig Elsker, den er altid kommet ene, har staaet og knevret med Nbet; har ikke villet bygge og slaae Bo, men er rastlst fliet til og fra; Folkene sige at den ikke vil bygge fordi den ingen Mage har; men hvis den nste Aar kan faae een, kommer den nok tilbage. Jeg kan nsten ikke begribe, at den kan nnne at blive borte, thi jeg hilsede den nsten med Taarer, og maatte halvt skamme mig over, at det gik mig saa nr til Hjerte da den forlod os. Jeg tnker at jeg vil hilse Dem paa samme Maade, saa De ikke behver at sprge om "her er Plads" til Dem 4 Dage, men at De skal fle naar De har vret her lidt, at vilde De blive her 4 Maaneder, saa var der baade Huus? og Hjerterum dertil. En kjrlig Hilsen fra Henrik! Deres Jonna.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus