The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. april 1851
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 228. Fra Henriette Wulff.

Cruz Bay - St. Johns d. 2d April 1851.

Min kjreste gode Andersen!

Skjndt mine Tanker daglig ere i al Venlighed hos Dem, drages de dog i Dag med dobbelt Kraft til Dem! Gud velsigne Dem! Og gjre Dem ret glad og lykkelig! For Deres Breve, De sender mig i det Fjerne, de hjerteligste Tak, Hvert Ord fra Dem, er mig dyrebart, Deres Breve lses ofte og atter igjen. Jeg holder jo saa oprigtig ssterligt af Dem og lnges ofte ret efter Dem, som efter Alle mine Kjre -! Forleden Dag blev jeg sjleglad, jeg fik fat paa et Fdreland der stod 2 Vers af Dem til de hjemkomne Soldater,2365 det var smukt Andersen! Jeg lever meget med en dansk dansksindet

Herre, der bestandig gaaer og recitere de to Vers, isr holder han af at lgge Vgt paa den Linie om de fineste Frken Lber der kan kysse Soldaten2366 og overstter dem for engelske lidt pne Damer, der slaae jnene ned, og finder det vel strkt, ja En tog Mod til sig og sagde: I would rather kiss the colonel!2367 Vi fandt det meget moersomt, og meget oprigtigt.

Nu haaber jeg De har modtaget det Brev hvori jeg foreslaaer Dem at rejse til Amerika, mon De vil gjre det? Man siger at Frederike Bremer2368 er rejst til Havanna, saa vil mit Brev jeg har skrevet til New York, ikke trffe hende, og jeg ikke see Niagara! Hvor ofte taenker jeg ikke paa Dem min kjre gode Ven, naar jeg ret seer Noget Smukt, saaledes i Gaar, da jeg saae 3 dejlige Colibri's paa et magelst dejligt Tr, med store hjrde Blomster, yppige som man kun seer dem i den tropiske Zone; men naar Colibri's suge Saft af Blomster gjre de ikke som Bier, nej, de stikke deres meget lange Nb ind i de saftige Blade, uden at stte sig paa Blomsten; og holder sig svvende ved at slaae med de dejlige smaa Vinger, der glimre i Solen, saa usammenlignelig med noget andet; - som var det et farvet broget Fyrvrkerie i Soelskin! Ved det lille Billed flte jeg i det jeblik saa til Fulde at jeg var i et tropisk Land! Thi ofte begynder jeg nu at finde mig som hjemme, naar Vinden suser i Sukkerrrene og i Cocus Palmerne uden for mit Vindue, forekommer det mig ikke mere fremmet, det er mig en bekjendt Lyd, der minder mig om behagelige og smukke perioder og Scener jeg alt har oplevet her. Det er en herlig, skjn Himmelegn; den yppigste Natur, jeg nsker alle mine Kjre maae faae et lille Glimt af. Hvor vilde De min kjre Ven, begejstres og give os det igjen i varme skjnne Beskrivelser. Menneskene ere gode og venlige imod Fremmede, jeg er mange Steder som hjemme. Brn har, jeg her om mig, jeg viser dem Billederne i Deres Eventyr, og en sd lille Dreng paa 3 Aar siger altid: Viis mig den syge Dreng der der!2369 Det Billede imponere ham meget, da jeg har bildt ham ind, at Drengen der fordi han ikke vil tage Salt og derved bevirket, at han

nu tager Salt, som man aldrig kunde faae ham til fr. Jeg vil ikke de fra min Moder, siger han, og tager Medicinen, og stirrer derpaa hele Timer paa det dende Barn. - Broder Chr har jeg ikke seet i nsten 5 Uger, han er med Briggen nede ved Trinidad,2370 en dejlig tour, nu haaber jeg snart de komme tilbage. Skjndt jeg med Villie ikke bryder mig om at flge med i Politik og Literatur der hjemme, kommer dog engang imellem lidt for mit re, saaledes skrev De sidst om Clara Raph[a]el, af hvem jeg har nok,blodt ved at hre hun vil Qvindens emancipation, den gamle Snak! Scandinaviens Qvinder har en saa smuk Frihed, som de kan nske sig, er Mandens Fortrolige og Raadgiver, Trster og Hjelper, agtet og ret af ham! Hun virker efter min Mening, naar hun er som hun br , ligesaa meget som Manden, ved at fde og opdrage Brn, at de kan blive til saa dygtige gode og gudfrygtige Mennesker som muligt. Er der Nogle, der ikke ere saa lykkelige at kunde virke paa den Maade, saa har de jo den strste Frihed af Verden til at gaae hvorhen de vil, til at virke Godt paa saa utallige Maader, efter deres Evne, i al Stilhed, hele Jorden staaer dem jo aaben, og ofte forekommer det mig at vi Fruentimmer ere friere end Mndene, der bindes, til en Stand, til et Land, i et Embede, og Alt Sligt. Naar jeg seer Qvinder der vil vre Rigsdagsmnd og Prster, maae jeg hjertelig lee, saa vil de jo frst bindes til et Sted, ved en Eed! Hvor langt dejligere er en Moder bundet til sit Hjem, til sine Brn, blodt ved sit Hjerte! - Nej - Qvindens frste Gode hun har faaet, er Qvindlighed, ude over de Grndser er hun fortabt. Jeg hrer at Fruentimmer i Nordamerika kunde disputere, faae et Slags diplom paa at prdike offentlig, der skulde Clara R: gaae hen, synes mig. I det Hele skal de unge Damers Frihed i Nord A: gaae til en hj Grad, men derom vil Frederike Bremer vel i sin Tid, give os sine tnksomme Bemrkninger, og som vi kunde stole paa, opfattet med hendes skarpe Blik, og givet igjen med Sandhedskjrlighed. Tilgiv, min kjre gode Andersen, at jeg blev lidt vidtlftig, og jeg havde i Grunden Lyst til at vre det endnu mere, men Tiden iler, og Papiret er snart fuldt, ikke at tale om Deres Taalmodighed til Ende. Nu vil De vel snart skrive mig til, langt og omstndeligt om Dem selv!

Hvordan lever Hyllemoer?2371 Er den frdig, eller er andre Arbejder kommet den i Forkjbet? Hvad De i et foregaaende Brev skrev mig om den Overgangsperiode, De sporede hos Dem selv, da interesserede og gldede det mig hjerteligen. Hils rsted og Alle Hans ret meget fra mig, at komme til dem, skal vre et af Lyspunkterne der drage mig hjem, hvis jeg kommer engang. Hvad De skrev om Gr: P: gjorde mig i Grunden Ondt, det lod til som hans ironi var endnu meget fremherskende, men det er dog egentlig en hjst elskvrdig og interessant Personlighed, i det Mindste staaer han saaledes for mig. Forsg at tage ham saaledes og De vil have Glde af ham. Hils ham, Worsaae og andre flles Venner. Nu lev De vel, min kjre gode fortreffelige Andersen! I det Fjerne som nr, altid er jeg

Deres uforandrede Sster Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost