Dato: 17. marts 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl B Lorck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 17 Marts 1851

Kjære Ven!

forrige Uge var mig en bitter tung Uge, da døde to af mine kjæreste Venner, først Fru Hartmann, Componistens Kone, og et Par Dage der efter vor herlige Ørsted. Hos Hartmanns var jeg som hjemme, hun var Liv og Sjæl, en elskelig, sand Natur; i Torsdags blev hun begravet, og samme Morgen mistede Hartmann sin lille femaars Pige "Maria", hun er tidligere omtalt i mit Eventyr, (det gamle Huus). Det var en stor Sorg derinde hos de kjære Mennesker, og fra dem til Ørsteds er jeg i disse sidste Dage daglig gaaet. Jeg var endnu til Middag hos 0rsteds om Onsdagen, som han døde Søndag. Iaftes blev hans Liig bragt til Universitets Salen, hvorfra han imorgen føres til Frue Kirke. Fru Ørsted og Børnene bære deres Sorg saa smukt, de leve med ham i saa mange deilige Erindringer, men der er dog tomt derhenne. Jeg kjendte ham nu i 30 Aar, og netop i de sidste Aaringer vare vi ret blevne Venner, han talte ofte med mig om Naturen, Videnskaben og den hellige Skrift, med en Slags Glæde fulgte han just min nyeste Bog og det fornøiede ham saa meget den Indvirkning hans sidste Skrifter havde paa mig. De vil i mit Manuskript finde to Stykker: Poesiens Californien og Tro og Videnskab, disse især interesserede ham, over den nye Aandsretning hos mig der udtaler sig der; det sidste sagde han om, "ja nu kan man først læse Deres Indlæg, det er, som en Digter maa udtale det, jeg skriver maaskee senere da om det samme!" - Ørsted var mig saa uendeligt Meget, Ingen har mere end han, aandelig holdt mig iveiret, -opmuntret mig, forudsagt mig Erkjendelse og Glæde. Der er vel noget egoistisk i min Sorg, jeg er bedrøvet for hvad jeg har mistet; han var saa uendelig kjærlig, mild og velsignet. Mit Lille Digt over ham, ligesom Sangen ved Fru Hartmanns Kiste lader jeg her følge med.

Det er i Dag egentligt om Forretninger, om Resten af mit Manuskript jeg skulde skrive, men jeg maatte først og strax udtale hvad der meest opfylder mig, H. C. Ørsteds og Fru Hartmanns Død.

De faaer det Hele til Oversættelse og Trykning, det er i alt XXIII Stykker lagt i Nummer eftersom de følge paa hinanden, vil De see at have det Hele færdig til Slutningen af April-Maaned, omtrent ved den Tid vil det komme ud, jeg faaer først Correctur paa de to første Ark i næste Uge og efter Løfte kun to Ark om Ugen, saa at De vil see, det ikke [før] kan blive færdig til Udgivelse i Originalsproget. J eg skal senere nøiagtig opgive Dem Dagen og stoler aldeles paa at der intet kommer ud paa tydsk før De hører fra mig; jeg mister ellers, som De veed ganske mit engelske Honorar. Bentley seer jeg har anmældt Bogen hos sig til sidst i Marts, men det er umueligt; thi netop Dagen efter at jeg sendte Manuskriptet, læste jeg hans Anmældelse, han har saaledes ikke kunde have det, og har ogsaa paa egen Haand lavet en Tittel: "The poet in Sweden", et Navn der passer paa en Roman og ikke paa disse Billeder og Stemninger, Jeg har endnu ikke faaet Brev fra ham om Modtagelsen af noget Manuskript og kan først vente dette i Løbet af denne Uge. Imidlertid som sagt, tag kun nu fat og De skal nøiagtig høre Datoen min Original udkommer og med den Deres Udgave. Skriv mig til, dersom noget i Manuskriptet ikke er forstaaeligt! Hils paa det hjerteligste Deres kjære Kone og lille Pige; de glemme mig dog ikke! - Gud veed om vi sees i dette Aar; jeg trænger til at komme ud - om det hjælper! - jeg reiser vist aldrig niere med det unge Sind, som før, aldrig meer seer jeg Alle Kjære derude! - Lev vel, kjære Ven! Gud glæde og velsigne Dem og Deres!

Deres inderlig hengivne

H. C. Andersen.

Indhold af det her sendte Manuskript, (sidste Rest)

XIX Ved Siljan-Søen.

XX Tro og Videnskab (en Prædiken i Naturen).

XXI I Skoven.

XXII Fahlun.

XXIII Hvad Straaene sagde.

XXIV Digter Skildtet.

XXV Dal-Elven.

XXVI Danemora.

XXVII Svinene.

XXVIII Poesiens Californien.

NB med Hensyn til Mottoet paa Tittelbladet, da er dette skrevet ud af No I i Bogen; det Stykke med Overskrift "vi reise"; vil De, med Hensyn til Oversættelsen see at det bliver ordret eens begge Steder, dersom det ikke allerede er trykt hos Dem, da beder jeg Dem at rette i Stykket selv, saaledes at det der bliver ganske overeenstemmende med Mottoet, thi dette er i enkelte Udtryk gjort mere bestemt.

Jeg troer ved dette Citat at stille Læseren paa mit Standpunkt, at det ikke blot er Billeder fra Sverrig, men Tanker og Stemninger jeg der eiede, som vexle her.

Med Hensyn til Tittelen "I Sverrig", kunne vi maaskjee tale; paa Dansk bliver den saaledes; troer De det nødvendigt i Tydskland at give samme, en mere Kraft; f Ex: "I Sverrig, nyt Billed-Album af H. C. A." eller "I Sverrig, en Foraars Bouquet" eller noget lignede; skriv et Par Ord herom. Vil De til Stykket: XI "Diurgården", allernederst efter det, tilføie den Note, den Anmærkning om Bellmann: "Paa Clara-Kirkegaard i Stockholm er Bellmann begraven, men Ingen vide Stedet; hans endnu levende Samtidige kunne ingen Oplysning give".

NB Efter at have Alt lagt sammen til Afsendelse opdager jeg ved at see efter i den Doublet af Manuskript jeg selv har for min danske Bogtrykker, at der mangler det Stykke om "Siljansøen", jeg kan øieblikkelig ikke finde det og for nu ikke at være udsat for at laane det igjen hos Dem, tager jeg det strax ud af Pakken for at jeg kan erholde en Afskrift; her mangler altsaa det anførte Stykke, "ved Siljansøen", som jeg, saa snart jeg selv eller min Afskriver har taget en Afskrift deraf skal sende Dem; i Tilsendelsen her i Dag er jo nok til Oversættelse, om en Uge skal De have det manglende Stykke, der hører til eet af de større. - Den danske Udgave af hele Bogen vil nok blive 14 a 15 Ark, men Deres Udgave vistnok meget mindre, da De vel trykker den, som "Baronesserne". Vil De lægge Mærke til de første Nummere af "Neue illustrirte Zeitschrift: Stuttgard", deri (1851) staaer under" Characterer der Gegenwart", een af de meest rosende Artikler over mig jeg har læst, iøvrigt er det en sælsom Blanding af Sandhed og Usandhed. - Lev hjertelig vel.

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Emma Hartmann.

født Zinn

Her et Hjerte har hørt op at banke,

Som var glad i Verden og i Gud,

Viid og Lune og den dybe Tanke

For os, som et Stjerneskud slukt ud.

Bag Kistens Fjæl en Moder ligger Liig,

En Hustru - ja en Skat, en Skat saa riig!

Blomster elsked' hun og Blomster være

Som et Tæppe over Kisten lagt,

Toner elsked' hun og Toner bære

Vort Farvel igjennem Taarer bragt.

Meer tung end Jorden over Kistens Fjæl,

Er Sorgen, Hjertets Sorg i sligt Farvel!

Jesus Christus Du os Trøsten bringer

Gjennem Ordet, gjennem Tankens Lys,

Hun er fri, paa Aandens Engle-Vinger

Høit hun svæver over Dødens Gys.

Sit Hjem der staaer i Sorg, saa tomt, forladt,

Hun smiler til: det hendes Jordlivs Skat!

H. C. Andersen.

H. C. Ørsted.

Han var saa sand, han var saa eiegod,

Et Barnesind og dog den dybe Tænker,

F ar ham i denne Verden klart det stod

Hvad Gud til Mængden først bag Døden skjænker.

Han var et Fjeld i Danmark, seet vidt om,

De Vises Steen i dette Fjeld var inde!

Hvor var han kjærlig, ligefrem og from,

Og dog saa stor! han glemmes ingensinde,

Thi ved hans Tankelyn et Lys blev tændt,

Der viser Skatte saa umaalelige!

Og han var Danmarks Søn fra Ringhed sendt,

En Konge dog, og det i Aandens Rige.

Hans Liv er sluttet her, saa godt, saa smukt,

Hans Navn, den Stjerne bliver aldrig slukt!

For os, som stod ham nær, ham voxed' fast,

En Deel af Verden med hans Hjerte brast.

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus