The Hans Christian Andersen Center

Dato: 30. november 1850
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 224. Fra Henriette Wulff.

Leinster House St Johns1 d. 30 Nov. 1850.

Til Andersen.

Min kjre tro broderlige Ven!

Det er dog ret dejligt i denne smukke Verden, at man ogsaa har den Velsignelse, at Tid og Rum ikke svgger Vennens Flelser! Behver jeg at sige Dem hvor inderlig glad jeg bliver for hvert skrevet Blad De lader flyve til mig over Havet, der siger mig saa meget godt og Venligt! Kun een Ting savner jeg, og smerter mig at savne, at De selv var mere glad og tilfreds! - Det ligger mig saa tungt paa Hjerte, hvad er det dog Andersen, der trygger Dem? Veed De det selv, da siig mig det, Meddelse letter Hjertet; - men er det Dem selv uforklarligt, da har jeg et godt Raad for Dem, som De endelig maae flge - det er at drage fra Danmark for en liden Stund, Intet forfrisker som det! Hr nu lidt paa mine Planer for Dem. Her ude har jeg alt talt med Flere der ere komne fra Nord-Amerika, og Alle tale de om Andersen, om den Forgudelse han er Gjenstand for overalt i Nord-Amerika . Frederike Bremer har jo ogsaa i sine Breve talt derom. Hvorfor skulde De ikke gjre en Rejse dertil, hvad enkelte Damer kan gjre allene og med Lethed, vil jo ogsaa De kunde; jeg kan ikke troe Andet, end De vist ogsaa kunde overkomme det materielle ved den Rejse. De gik da i Maj Maaned til England, til Liverpool derfra gaaer hvr 14 Dag store Dampskibe til New-York, Overfarten skeer paa 10 Dage i al Magelighed. De blev da en 3 Maaneder i Nord-Amerika, kunde opholde Dem hvor det behagede Dem, med den strste Lethed see Niagara og andre Herligheder, og tage hjem endnu samme Efteraar, eller hvis De flte Dem tilfreds der, som jeg er saa vis paa, da Alle vilde bre Dem paa Hnderne, blive der den Vinter og tage nste Sommer tilbage til Europa. To gode Veninder vil De jo trffe der, og den Tredie (den Lille her sidder) spekulerer paa en Rejse did; men herom er nu ikke Talen. Hr nu min egen gode lille Andersen, tnk nu alvorligen herpaa, og vr flink, bestemt og st dette i Vrk; rent ud sagt, har De blodt lidt Penge, som De jo siger det kommer ikke an paa for Dem, saa gir denne Rejse; De er lidt Europa trt! De kan ikke troe hvor en tour over det virkelige Hav forfrisker, udvider Hjerte og Hoved, naar de ere nr ved at snrpes sammen af det kjedelige Europa Vrvl. Og bryd Dem ikke om naar de Kjbenhavner Srenserner og Inder gyse og vrvle fornuftigt for Dem, angaaende en saadan Rejse. Hv Dem over Alt Sligt og vr Dem selv!

Gud give denne lille Spire, jeg her har lagt maae frste Rod i Deres Sind, det vilde voxe til en herlig Palme, der vilde bre Frugter for os Alle, og vre Dem til Velsignelse! Og sprge De mig nu, lidt om mig selv, saa siger jeg Dem, at jeg har det gandske fortreffeligt, Climaet er jo varmt, men det passer sig for mig, jeg har ikke vret et jeblik uvel siden jeg forlod Danmark, altid rask og munter, og nyder denne Guds dejlige Jords Herligheder med friskt og taknemligt Sind, selv Orkaner, Uvejer etc: interesserer mig, det hrer jo med til det Hele. Og hvilken Mngde smukke Billeder har jeg alt i min Errindrings Samling, blodt en Ridetour som forleden Dag nede i en Cocus-Alle ved Stranden, der skyllede op over Hestens Hove, mens Pelikanerne laae og gyngede dem lidt lnger ude i Brnningerne og Vinden susede i Cocus-Trets Blade og gjennem Sukkerrrene langs op af Fjeldet. Eller en stille Maaneklar-Aften, der er saa lys at man skjelner de forskjellige grnne Farver ovre paa Tortola, 1 medens Sydkorset og Venus isr, lyser som smaa fjerne Sole. Saasnart Solen synker farves jo Himlen her i de tropiske Egne med de forskjelligste skjnne Toner, der ikke kjendes nord for Tropicus, 1 der hviler da et Skjr saa fiint, saa gjennemsigtigt over de dejlige fjernere er, som ligge i denne Gruppe, at Ord ikke kan beskrive det, vel heller ingen Mester Pensel efterligne det; - Det er maaske Vor-Herres eget Vrksted! Dog det er jo overalt i Alt Skabt! En Mngde store herlige Fugle seer jeg daglig, og sprger jo Negerne hvad de kaldes, men deres creolske Benvnelser gjr mig lige viis, jeg beundrer da den store flyvende Skjnhed uden at vide dens Navn, og det kan jeg godt. Hvilket Liv i Naturen, saasnart Solen er nede, begynde en Masse Grshopper, Faarekyllinger, smaa uskadelige Slange[r] etc. etc: at istemme Deres Gniddren, det er en saadan Virvar af Stemmer, der holde dem skadeslse i Kjligheden fordi Varmen om Dagen har ndt dem til at tie stille. Mange sige de kan ikke sove for dem om Natten, mig genere det aldrig, jeg kan tvrtimod godt lide det; der er noget veltilfreds ved de smaa Stemmer, der gjr mig et behageligt Indtryk. Men for i Dag maae jeg sige Farvel, min gode kjre Andersen! Fra vores kjre Chr: kan jeg egentlig ikke bringe Dem nogen directe Hilsen, jeg har ikke seet ham i 14 Dage, jeg venter ham dog i disse Dage her til St. Johns. Deres Eventyr lste jeg i, daglig for nogle sde smaa Brn, en lille Dreng paa 5 Aar, grd igaar heftigen over Engelen.1 Jeg burde egentlig forre ham mit Exemplar, men jeg er selv saadant et Barn, at jeg ikke kan skille mig ved dem. Farvel, Farvel, Hestene staae sadlede, vi skal ud at ride. Hils rsteds paa det Allervenligste og Worsaae! De omfavnes kjrligt af Deres

Sster Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost