The Hans Christian Andersen Center

Dato: 7. august 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

65. Til E. Collin.

Paris den 7 August 1833.

Kjre Ven!

Hvorledes det gaaer med mine Breve veed jeg ikke, men det veed jeg at nsten hver 14de Dag har jeg skrevet til Dem eller Deres. At De fra den 29 Juni til den 27 Juli ikke har hrt noget fra mig, begriber jeg ikke og Deres Contrabebreidelser, bedrve mig, men hvad der endnu gaaer mig nrmere er de forunderlige korte Breve! De skriver, nsten altid kun paa frste Side, de tre andre er hvidt Papir. Det seer mere ud som Pligt Breve, end som Breve fra Vennen; til Udlandet pleier man dog at skrive lidt mere og man mangler aldrig Stof naar man holder af den man skriver til. De Breve jeg har seet til Petsholdt i Rom vare ogsaa ganske anderledes! Hele fem Breve har jeg rigtignok faaet fra Dem, medens jeg kun har skrevet 10 a 12, men kun et eneste af Deres, det med Subscriptionsplanen i, nrmede sig nogenlunde alle mine [i] Lngde. Tyve Linier er den sdvanlige Taxt der tildeles mig! De kan blive vred, slet ikke vilde skrive, ja det er jo vrre! maaskee straffer De mig ogsaa saaledes for min Misforniethed. Ludvig Mller har kun givet mig eet Brev paa hele min Reise, det havde jeg ikke troet, thi jeg veed, selv om man har meget Arbeide, man kan altid faae nogle Minutter til at tnke paa dem i, man har kjr. Maaskee forlanger jeg formeget! Hvad Fortjenester har jeg vel til at gjre saa store Fordringer? Paa Torsdag den 15 August forlader jeg Paris, jeg fler mig veemodig stemt der ved, her kommer jeg neppe mere. Meget godt har jeg fundet som jeg nu maa give mit Farvel. Jeg har vret mere tilfreds her end jeg havde haabet, havt frre mrke ieblikke end Hjemme. Den Mngde Danske der boede i samme Hotel som jeg bidrog vel paa een Side til Behageligheden, men var ogsaa en Deel til Fortrd. Alle Naturer passe ikke sammen! Sproget lrte vi heller ikke det af, vi kunde, og der blev tidt gjorte Arangementer der ikke vare saa ganske ocoenomiske. Flere Gange har jeg undslaaet mig og da gjalt jeg for lidt egensindig, andre Gange har jeg maatte vre med og det koster; for nu at bringe Balance igjen i Tingene maatte jeg undvre andre Fornielser, f Ex Theatret, der mere interesserede mig. Nogle af de gode Folk man lader reise i denne Verden er ogsaa Graasteen med Fernis, ikke polerede Marmorstatuer. (Det er en almindelig Bemrkning!) Jeg har levet saa indskrnket jeg kunde og dog er det altid gaaet til en 40 Species om Maaneden, Vadsk alene gjr et dybt Greb i Pungen. Jeg maa sige, at i hvor elskvrdig De var strax at sende mig den lille Vexel med 83 Species, Pengesorgen griber forstyrrende ind i mit Liv. Ved min Afreise fra Paris harjeg af 450 Species til Rest 75 Species og paa Creditivet 500 U Banko. Veed De nu, hvormeget Otto Mller har givet ud og han gjlder for en Oconom, over 1000 Species i lidt over et Aar. Schram, Schvartsen og Seeman have knap sluppet med 300 Species i tre Maaneder. Alt dette fortller jeg Dem kun for at De ikke skal troe jeg dsler eller brer mig uklogt ad. Tre Uger maa jeg anvende paa Schweits, skal jeg have Gavn deraf, Reisen dertil Og siden til Mailand, gjr jeg i den Tid ikke ringere end med de 75 Species. Nu har jeg havdt den Lykke, eller hvad skal jeg kalde det, den Behagelighed, at Madam Jrgensens Broder i Locle i Neufschatel har tilbuden mig at tilbringe 3 Uger i hans Kreds, jeg er af Manden selv indviteret og har taget derimod, da jeg saa i al den Tid bliver ndt til at tale Fransk, eftersom de ikke forstaae andet. Det er en stor Gevinst for mig paa Sprogets Vegne. Desuden en Slags Oeconomie, skjndt en Present maa jeg vel altid give! Frst i Slutningen af September vil jeg altsaa vre i Mailand, har da 500 U Banko til Reisen over Genua og Florents til Rom, med disse skal jeg leve til ind i nste Aar, egentligt til Marts ud, men det er umueligt for ethvert Menneske; I Januar slipper det bestemt og det er derfor min Bn at jeg i den Maaned faaer Penge fra Hjemmet. Jeg stoler fuldkommen paa Dem, thi har jeg ingen Penge, kan jeg lige saa godt springe i Tiberen! Hvorledes det nye Creditiv nu skal adreseres til mig veed jeg ikke, men De har rimeligviis besrget Pengene til Bindesbll og de ere vel komne rigtigt. Hvor der var saare meget, kjre Ven, at tale med Dem om, gid vi dog vare sammen! jeg gad saa gjerne udtale mig om min Omgivning, om Alt her i Paris og om mit eget Hjerte! troe mig, Dem kan jeg jo nok sige det, jeg forlader virkelig Paris, saa uskyldig som jeg kom, vel er mit re blevet meget forvent, jeg har selv kommet til at sige imellem en tvetydig Spg, forledt af Tonen her, men det er ogsaa al min Synd! gid jeg maa komme hjem, saaledes som jeg forlader Paris! Ved at nvne Hjemmet faaer jeg ellers altid en underlig Fornemmelse, De vil ikke misforstaae mig, men jeg frygter for den Tid jeg skal vende tilbage. Det staaer mig som en uhyre Smerte at komme hjem i de gamle Forhold; jeg maa blive ude halvtredie Aar, og det lader sig vel ogsaa gjre, i saa lang Tid forandres vel mit Vsen og der kommer mere Vand i mit unge Blod. Jeg har skrevet til Ludvig om at tale til sin Fader om det Lassenske Legat, vil De ikke skrive mig en Ansgning og indsende. Det er mig, som De seer, aldeles ndvendigt at jeg faaer dette, skal jeg ei vre ndt til at skrive for at faae Penge til Livets Ophold; og det vil man vel dog ikke naar jeg kan levere noget Bedre ved at arbeide efter min Muses Lune. Det vil vel meget komme an paa hvad Indtryk min Agnete gir paa Folk hjemme, om jeg faaer mere Opmuntring og Understttelse. Med Stage kommer en Afskrift af frste Deel hjem til Dem, ls den nie igjennem og siig mig om De har samme Haab for den, som jeg. I Schweits skriver jeg mere og i Rom vil den blive fuldendt og Resten sendt hjem sidst paa Aaret, vidste jeg blot hvorledes? Men kommer Tid, kommer ogsaa Raad!

Kjre, bedste Eduard!

Paris den 9 August 1833.

Hvorledes gaaer det dog til at De ikke faaer mine Breve hjemme! igaar fik jeg Deres sidste Skrivelse og seer at De endnu Intet har hrt fra mig over i 4 Uger. Har Deres Fader heller ikke faaet Svar paa sit Brev? Lnge fr Julidagene skrev jeg. Det er en Regel og Naturdrift hos mig, strax at svare paa Breve, isr til Mennesker jeg holder af som dem der hjemme. Gud veed nu om De faaer dette Brev! Med Seemann kommer der Breve til hele Familien, jeg har nsten siddet en Nat oppe for at sladdre med dem allesammen, og jeg skal synes at vre en daarlig Brevskriver! Det er virkeligt baade rgerligt og bedrveligt! Med Bjerring har jeg sendt Dem 18 Kobbere, Portrtterne koste hver 2 Sous Stykket, Taglioni og Vuerne af Paris hver 4 Sous, det er omtrent 1 Rdlr i danske Penge for dem alle sammen. Angaaende Bgerne har jeg ikke kunde udrette stort, De skal hre mere derom ved Stage. Seemann har La Fontaines samlede Vrker med, jeg kan ikke opknibe den billigere end 4 Frank O: omtrent 9 U i Danske-Penge, vil De ikke have den beholder jeg den selv. Jeg maa dog fortlle Dem lidt om de Danske, De veed her ere nogle Jder, Jakopsen, Salomonsen ect. ect., den sidstnvnte fortalte ved sin Ankomst at han havde vret paa Comedie med Kongen i Hamborg, talede kun om Hof etc. etc; ved den store Fete i Julidagene paa Hotel de ville, hvor De veed jeg var, vilde disse da ogsaa, men da de ikke kunne faae Billet gik de op til Mairen med deres Pas og bad, som Reisende, dog at faae Adgang114. Jeg tog hjem; fr Bordet, men veed det af de Andre, at Jderne sgte op til det verste Bord satte sig ved Thiers og de frste Ministre, hvad Begreb de have givet om de Danske maa vor Herre og det franske Hof vide. Stage eller Schram115 bildte den ene ind, han havde dandset med een af Prindssesserne. De gr Dem ikke Begreb om hvorledes jeg lnges efter Dem! Ja Eduard, De er mig uendelig kjr! Deres Jette kan, paa sin Maade, ikke holde mere af Dem end jeg! Altid nsten, er De i min Tanke, jeg veed ogsaa at De er og vil vre mig trofast! De kan ikke troe hvormeget jeg veier hvert Udtryk, hver Yttring i Deres Breve, derfor siig aldrig nogen Bitterhed eller noget der seer ud deraf, det falder mig tungt paa Hjertet og vi ere for langt fra hinanden til strax at kunne blive tydelige for hinanden. At jeg klager over Deres Breves Korthed viser Dem just hvilken Priis jeg stter paa, ret lnge at kunne hre Dem tale! Naar De nu har lst frste Deel af Agnete, skriv mig da til, men det maa vre fr den 8 September, skal det trffe mig i Locle. Det er en Landsby i Neufschatel og jeg boer hos Monsieur Houriet rimeligviis til den 17 September; dog troer jeg ellers det bliver bedst at De sender Brevet, ligesom fr, gjennem Legationen til Paris. Carstenskiold der er Attach her ved Legationen faaer alle Brevene i Hnder116, han har lovet at besrge hvad der skulde komme til mig, sendt til Schweits hvor han veed min Adresse. Jeg venter ganske sikkert Brev. Det sidste jeg sender her fra Paris (paa Torsdag) gjlder Deres Sster Louise, jeg har lovet hende det, men i Omslaget faaer De et Par Ord med. Otto Mller beder mig at hilse Dem og Gottlieb, vi boe Side ved Side, have to smaae Vrelser sammen. Han lider i denne Tid af Seinevandet, Stage befinder sig heller ikke vel, men det er kun en Overgang. Otto Mller mder med frygtelig store Knbelsbarter, jeg arbeider paa et Par til min italienske Reise for at see ud som de Andre. Dette Brev faaer De rimeligviis den 19 August, da er jeg, troer jeg, mellem Dole og Geneve, ja maaskee i Geneve. Tal med Deres Fader om mine Vaudeviller, det er mig af stor Vigtighed at faae dem omsat i solide Penge. Alt hvad De kan sige mig om Penge er Musik i mine re, og jeg digter bedst ved Musik. I Brevet til

Schweits maa De endelig bekrfte mig Visheden om det nye Creditiv i Rom i Januar, og efter dette tale meget om Agnete. Lev nu vel min bedste Ven! Gud lad Dem leve frisk og vel for os alle sammen! Jeg seer saa tidt paa Deres kjre Billede. Digteren Dport, (Forfatter til Qvkeren og Dandserinden) saae det igaar og fandt det lignede Par saa meget. Han har skrevet en nydelig fransk Oversttelse af Schillers: Jordens Deelning, i min Stambog. Det er kelt at Scribe ligger paa Landet, jeg vilde gjerne have kjendt ham. Lev nu vel! gid dette Brev snart komme til Dem,

Deres trofaste, broderlige

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter