The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. november 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 15 November 1850.

Min kjre ssterlige Veninde!

Deres Sster er saa venlig at lade mig vide at jeg imorgen kan faae Brev til Vestindien og uagtet jeg alt for et Par Dage siden sendte Dem eet, saa kommer jeg dog nu igjen; jeg har desuden i Mellemtiden faaet en lille Skrivelse fra Dem, dateret Deres Ophold paa Madera; Deres Sster var saa god at lade mig lse hele det Brev hun fik, saa jeg ret levende har fulgt Dem og staaet i Solskin, mellem Grnt og Sydfrugter paa det deilige Madera. Jeg har af Deres to Breve inddrukket et levende Billede af den deilige , den jeg i Virkeligheden aldrig faaer at see. Det Bedste endnu af Alt er, at De er frisk og glad, bliv det! og glem os ikke herhjemme. I Dag har jeg det meget godt, Aviserne der bragtes af Obotrit, mlder gode Efterretninger; det seer igjen fredeligt ud. sterige og Preusen nrme sig hinanden i god Forstaaelse; Preusen tillader de sterigske Trupper at marschere gjennem de preusiske Lande ind at pacifisere Holsteen; Hanover slutter sig til Preusen og saa kommer der dog Ende paa Oprrernes Trods. Vore magelse Soldaters Udholdenhed skylde vi saa saare meget! - Gud er for Retten, han er for Danmark; Fred, Fred! vil det snart klinge igjennem Landene! det danske Navn staaer smukt, hderligt og stort. Fra rsteds skal jeg hilse Dem, ligesom fra Forchhammer. - Jeg har stor Glde af, i den senere Tid ofte at samtale ene med rsted om Naturvidenskab og Religion; hans Tanke er saa sund og klar, vi have i aandelig Henseende saa mange Sympathier, at jeg der har mine bedste Timer. rsted mener ogsaa, ligesom jeg selv, at jeg er paa et nyt aandelig Overgangs Punkt, og han lyknsker mig til at etsaadant kan findes hos mig i den modnere Alder, medens jeg endnu har hele Ungdomssindet; hvor hen det vil fre veed jeg ikke, men jeg venter rolig til Blomsten springer ud. Jeg har skrevet en lille Afhandling: Det Skjnnes Beviis for Uddeligheden! rsted siger mig at jeg digterisk har udtalt hvad allerede Kant har sagt, men jeg kjender ikke et Ord af Kant, det er mig derfor interessant at jeg selv ved Selvtnkning er kommet til samme Resultat, som een af de tidligere Tnkere. - I disse Dage beskjftiger Byen sig med en fl Historie, et Mord-Overfald i Hotellet Phnix ; der boede en Ungarer, som er Overlber fra Insurgenterne, han er om Natten trngt ind i en af de andre Reisendes Vrelser, ind til en Mgler Frst og har villet bestjle ham, og da Frst vkkes og griber fat paa Fyren, saa har denne en Dolk og giver ham 16 betydelige Saar, man veed endnu ikke om disse er ddelige, Ungareren tog en Pistol, da Folk kom til, og skjd sig selv i Hovedet, men han er ikke dd deraf, begge ligge paa Hospitalet og Historien varieres nu paa mange Maader. - Komponisten Gade, veed De, boer nu i Deres Broders Vrelser, sammen med Worsaae, det er jo et ganske hldigt Valg; de komme begge prgtigt ud af det. Skuespilleren Wilhelm Holst har udgivet: Krigs Billeder tegnede for Ungdommen, der er Portrtter af Kongen, Hedemann, Krogh og Blov; Bogen er dediceret Professor H. P. Holst; den ender vrigt med Tak til Soldaterne, og i den er Tilfielsen af mit Digt til Landsoldaten. - Ved Ole Bulls Concert var ikke udsolgt, Indtgten tilfaldt vore Saarede, men det stod ikke paa Placaten, da han vilde at Folk skulde komme kun for hans Skyld. - Professor Abrahams har oversat en net lille Bog med Historier for Ungdommen; Hauch skriver en Tragedie. - Det er alle de aandelige Nyheder jeg ieblikkelig erindrer.

Lad mig vide i Deres nste Brev om jeg i Vestindien er mere kjendt paa engelsk eller dansk; De forstaaer mig, hils Deres Broder og de af Officererne som De veed bryder sig om en Hilsen fra mig. Seer De eller Deres Broder Fru Petersen fdt Boye, da hils! - Og nu hjertelig lev vel! bliv paa Landjorden i de stormende Dage og tnk i den varme Luft paa os i Kulden.

Deres broderlige Ven H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus