The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: *opmuntr*

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 2. august 1833
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 25. Fra Henriette Wulff.

Traventhal d 2den August 1833.

Hvor inderlig glad blev jeg ikke ved at modtage Deres kjre Brev! Jeg skynder mig strax at besvare det, for om muligt at dette kunde treffe Dem i Paris, hvilket dog er ikke sansynligt, naar De virkelig rejser den 10de. Jeg vil sende det til Castenschiold, og bede ham videre besrge det til Dem? da jeg ingen idee har om hvor man nu skal sende Deres Breve hen, dog mit nste bliver vel til Rom, og De vil modtage det i Caffe greco, hvor jeg troer alle Danske mdes.

Nu synes mig frst De rigtig drager ud i Verden, hidintil har jeg altid sidst hvor jeg skulde tnke mig Dem; men nu vil De flyve som en Fugl fra Busk til Busk, eller rettere fra Land til Land. Men lad mig frst ret takke Dem for Deres Brev, for Deres Beskrivelser deri, for Trsnittet af Napoleon; men frem for Alt, for Deres kjerlige broderlige og trofaste Yttringer for mig, der ret gjr mig godt, og som troe mig, jeg af Hjertet gjengjelder. Jeg modtog dette Brev paa Christians Geburtsdag,339 og De veed ikke hvor meget De bidrog til at gjre den Dag gldelig for mig; jer fejrede den ret i Stilhed med alle mine Kjre. I Tankerne havde jeg samlet dem fra fjerneste Egne, og var ret lykkelig derved, hvad vilde det ikke vre, havde jeg dem Alle i Virkelighed! - Hvor spendt og begjerlig jeg har vret paa at vide af Dem Selv , hvad der beskjeftigede Dem nu, kan jeg ikke sige Dem. Jeg har jo ikke selv talt med van Dockum, da jeg endnu er her i Holsten; men til Moder har han sagt at De skrev en Tragedie; jeg var meget slukret derover, thi jeg har altid haabet at Agnete, vilde som en anden Venus trde frem af Blgerne; og De errindrer vist hvor henrykt jeg var over Deres blotte Udkast, og bestandigt haft den Ahnelse at det saaledes behandlet af Dem vilde blive Skjndt. Tnk Dem da min Glde, da jeg seer dette store nske gaaer i Opfyldelse. Som jeg lnges efter det har jeg endnu ikke lngtes efter Noget Ubekjendt, og jeg beder Dem kjreste Andersen for Guds Skyld saa snart som muligt, at lade mig see Noget, da jeg venter mig sand Nydelse deraf. Emnet tiltrkker mig saa meget, som Havet Agnete! Og bliver jeg tilfredsstillet?! Jeg haaber og troer det.

Tak for Beskrivelsen af Deres Vrelse; jeg kan ret tnke mig Dem, naar De spejler Dem baade i det lille og det store Spejl; De er dog den Gamle! Men det glder mig just at see, at De dog beholder nogle af Deres gamle Fejl, ellers er jeg bange De blev altfor fortreffelig! Denne Yttring er fremkaldt as Een i Deres Brev, der ret glder mig. De har sadt Dem for med Kraft at bre hvad der ligger tungt paa Dem, og det lider jeg Dem for Andersen. Der gives vel neppe et Menneske der ikke maae resignere paa sine kjreste nsker og Haab, og lad os da gjre det modigt og kraftigt og ikke lgge Mrke til hvor meget Hjertet blder derved!

Malerstuen 13de August 1833.

Her sidder jeg atter, hvor jeg saa ofte har talt med Dem, hvor jeg saa tidt har indgydt Dem Mod til at bre hvad der ej kunde vre anderledes; hvor De saa ofte og isr sidste Vinter opmuntrede mangen mrk Time for mig, hvorfor jeg bliver Dem evig taknemlig; jeg har for mig Josephs Portrait med de svrmende jne, som De nsker dem, Deres lille Engle Hoved af Frken Stub,340 Alt minder mig ret levende om Dem. Jeg havde haft i Sinde at blive med at skrive Dem til, til Brdrene vare komne hjem, vi vente dem hvrt jeblik; men i Gaar modtog jeg Deres Brev om Julidagene, og jeg kan nu ikke lnger styre min Lyst at sende Dem nogle Ord, og takke ret af Hjertet for den interessante Beskrivelse. I disse Dage forlader De Paris, og drager mod det skjnne Italien, hils hils det fra mig! der jeg ej af andet, da bliver det af Lngsel efter det skjnne Fee-Land, som jeg vel aldrig seer, uden med Deres jne, derfor min kjre Andersen see ret dygtigt og lnge, da to skal have godt deraf. Tnk paa mig naar De seer Pinier og Sypresser, naar De seer de skjnne Kunstvrker, SantPeters Kirken, de dejlige Menneske[r], den blaa rene varme Luft ved Neapel. Ak min Lngsel efter Alt det er ubegrndset!!

Medens De min Ven lever hist i Herlighed og Glde, fryse og vrvle vi her i Kjbenhavn som altid; jeg vil derfor ej drage Deres Tanker hertil, uden maaske for nogle jeblik her hos de Mennesker der fle varmt for Dem og Deres Held; naar De da i Tankerne har nikket venligt til os, da vend Dem igjen til det Skjnne De er omringet af, lev og nyd der med alle Deres Evner, elsk os her; men gjr aldrig det nske De vil fortryde, atter at vre i det kolde Danmark, det gode dle, men kolde Land!

Min Rejse til Ostindien er ej endnu bestemt, saasnart en Beslutning er taget, skriver jeg Dem til. Ingen af Deres Venner har jeg endnu seet, og lnges meget efter at tale med Collins men isr efter Fru Lesse, som jeg med det frste besger, endnu har jeg ej kundet, da jeg nylig er kommet hjem341 og jeg har en elskvrdig lille Nordamerikanerinde342 hjem med, en Plejedatter af Frue Adeler343 i Holsten, hvor jeg har vret i Sommer, (en lykkelig Sommer!) Denne unge Pige maae jeg jo leve for i denne Tid og vise hende vores Byes Mrkvrdigheder; som jeg gjerne gjr, da hun er mig meget kjr. - Vi ere ellers Alle forstemte i disse Dage her, en srgelig ja skrkkelig Hndelse har tildraget sig. Tre unge Se-Officiere Dahlerup (min kjre favorit, De errindrer ham vist?) Bang og Johannes Krieger,344 vare for otte Dage siden gaaet en Lysttour ud at sejle med en lille Baad, og man har Intet siden hrt fra dem, saa man nu har den faste Overbeviisning, at de ere druknede. En svensk Skipper har i haart Vejr seet en lille Baad i Havsnd ved Hveen, han gjorde hvad han kunde for at komme dem til Hjelp, da Baaden pludselig sank. Det er sandsynligt at det var dem og saaledes er al Haab forgjeves! - Hvor vil min stakkels Joseph srge over sin kjre Ven! Dog vil vel hans Lands Lykke mildne hans Sorg. Ja De veed vel for lnge siden, naar De seer disse Linier, at Lissabon er befriet fra Tyrannen?345 Det har gjordt almindelig sensation her, naar man nu tr haabe at Rolighed og Fred vil bygge lidt i det stakkels Land. Min lille Jorge er for 2 Maaneder vendt tilbage til sit Fdeland, og har ret Sundet leve denne catastrophe med. - Men nu til Noget gandske Andet. Tak for Hilsenen fra Heine; hans Broders346 Bekjendtskab havde jeg just gjordt paa samme Tid, jeg fik Deres forrige Brev. Broderen Maximilian ligner Digteren; at sige Digterens Portrait, frappant. - Det morer mig utrolig at De kjender H: Heine; men Victor Hugos Bekjendtskab har De vel ikke gjordt. Det er ogsaa godt at have noget tilgode.

Continuation.

De plages ret af Landsmnd, og jeg begriber det ret, nu vil De vel treffe frre, jo lngere De kommer bort; jeg har dygtig leet af Hr. Oberon Schwartzen,347 da jeg kan see ham gaae og kjede sig i Paris. Jo han skulde ha! Derimod vil De blive elskvrdigere i Rom, da det for det meeste er Kunstnere der leve, saasom Christian Hansen,348 Christensen,349 Kchler350 og Flere. Hils Hansen meget fra mig, dersom han erindrer mig, jeg tnker ofte med megen interesse paa det fortreffelige Menneske. De sprge mig om Lotte! - ja, Andersen, det er en traurig Geschichte; egentlig veed jeg Intet og vil Intet vide; men Alle ryste de paa Hovedet ved Tanken om den ulykkelige Familie. Faderen er i denne Tid i Norge,351 og jeg haaber det skal adsprede ham, og gjre ham godt. Jeg talte med Lotte for frste Gang siden hendes Giftermaal i Forgaars ved Kirsten Piils Kilde; det gjorde et besynderligt Indtryk paa mig, da jeg dog bestandig har hende kjr. Gud hjelpe hende og dem Alle! - Jeg nskede ret at vide forud hvor dette Brev treffer Dem, om i Schweitz om i Italien, la bella, l'adorabile Italia!

Den 18de August. Endelig skal dette bort, dog uden at jeg kan bringe den glade Tidende, for mig i det mindste glade, at Brdrene ere komne. Dog jeg veed De vilde ogsaa glde Dem derover for min Skyld, min kjre Ven!

Naar De treffer Wilhelm Dinesen hils ham da ret meget fra mig, og tak ham fra mig for Victor Hugos portrait og hans lille venlige Billet; begge gldede mig srdeles. Jeg betrakter daglig Victor med stor Liebe.

Jeg har hrt at Deres Digte352 ere komne ud i disse Dage, og jeg glder mig af Hjertet til at see dem, som gamle Venner; de vil levende errindre mig om Dem, som jeg saa ofte har lst dem med; de skal ligge her paa mit Bord, og jeg vil tidt tale med dem om deres Fader, og fortlle de smaa Brn at der er en stor dejlig Sster paa Vejen hjem til dem. Ikke sandt? Agnete kommer snart? I Dagen morer det mig at lse Beretninger fra Paris,353 som jeg tydelig kan see er taget ud af Deres Breve, frst ligner det Deres Maade at skrive paa, dernst de Breve jeg faaer fra Dem. Hvem de egentlig ere addresserede til, veed jeg ikke. Men Levvel! det gjr mig ordentlig ondt i Hjertet, naar jeg tnker, dette Papir skal til Italien, og jeg ikke! Gid jeg havde Vinger det skulde ikke vare lnge fr jeg var der, fr jeg med Dem saae Roms og Neapels Herligheder!! Dog jeg er lykkelig, at det er Dem til Deel, min kjre gode Andersen, De vil nyde det med Deres hele Sjel, og det vil bre de skjnneste Frugter for Alle, men isr for Deres Venner, der har Dem kjr. Hils hils Alt Skjndt, delt og Godt De treffer i mit forjettede Land og tnk ret ofte paa Deres trofaste ssterlige Jette .

Jeg er en stor Synderinde, at have glemt at bringe de mange kjerlige Hilsner der ere mig paalagde til Dem, fra min kjre Moder og min hele Familie. Fra Weyse, som jeg troer temmelig flittig, enkelte Ting jeg har hrt, ere skjnne, af Kenilworth nemlig. [Herefter en Rkke Ord overstreget og ulselige . - Undskyld dette Klatterie, jeg betnkte mig.

Skriv mig endelig snart til, jeg lnges ret efter Noget fra Dem, fortl omstndelig Alt, men isr om min kjre Ego ; jeg gjentager at hver lille Omstndighed om ham, er mig det kjreste, De kan skrive om!

[I Marginen paa 1. og 4. Side:] De seer at Nyheder faaer De ej af mig, da De vist har langt bedre underrettede correspondenter end jeg, men Ingen der mener Dem det bedre. Det er De overbeviist om, ikke sandt? [Paa 3. Side ] Man siger nu at Lotte ikke gaaer til Theatret,354 da hun ej kan blive antaget, uden som Elev.

[Udskrift] ST Hrr Cand: phil: H: C: Andersen

[med fremmed Haand]

chez Mr Houriet355

Fabricant d'horlogerie

Lockle prs de Neufschatel en Suisse

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost