The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. oktober 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 18 October 1850.

Kjre Ingemann!

Det er venligt og hjerteligt af Dem at De altid sender mig Deres Bger, tak for "Den stumme Frken", jeg fik den forleden men har frst i disse Dage med Ro kunne lse den. I hele Deres senere Virksomhed fornemmer man hvor fast Deres Rod staaer i Danmark, hver Glde og Smerte i Tidsbegivenhederne her gaaer gjennem den; ved Lsningen af Deres sidste Bog havde jeg Indtrykket af at see et Tr, jeg i Alt kjendte at vre fra Deres Digterhave, men hvis Blade gjennemsuse af ieblikkets store Bevgelse, det er just denne Susen som har tiltal mig; i den forrige Bog var det den naturlige Forbittrelse mod Oprrsstifterne der digterisk hos Dem fik Luft, det var mig, om jeg tr sige mere af psychologisk Interesse hos en Natur som Deres. I "Den stumme Frken" er Folkelivs Bevgelsen, som vi Alle fornemme den, som vore Brnebrn skulle hre den fra de Gamles Mund. Jeg har endnu ikke seet nogen Anmldelse af denne eller Deres forrige Bog, men det ligger vistnok allermeest deri at Alle leve i Tidsbegivenhederne, om hver ny Bog tales kun flygtigt og henflyvende, Folk stte sig ikke engang hen at lse, de hre kun Digteren, naar han fra Scenen giver dem det mageligt ind medens de udhvile./ Men hvo der i Literaturen har sin Deel saa sikkert hegnet, som De har det, kan rolig vente paa bedre Tider; Det "Skjnne" i den sovende Skov findes [overstr: nok] en Gang igjen af en kommende Ridder. Dersom jeg tr vove at udsige i skrevne Ord, der altid staae kolde og sjllse og ikke har det som den levende varme Tale, vilde jeg sige at Kadaver-Marthe og hvad der er beslgtet med hende, som i een af de tidligere Fortllinger, hvor Liget kaages, har gjort et for uhyggeligt Indtryk paa mig, om det er noget nerveust af mig maa De afgjre, men disse Skikkelser staae for mig som Padehatte mellem de friske duftende Skovmrker, men i den stumme Frken er der intet af dette uhyggelige - jeg taler kun om Indtrykket paa mig - jeg gaaer med hende paa Skovstien, skotter til Elemosen med sine Dampe og hrer [overstr. langt] den brave Landsoldat synge om Seier og re! - De har Humor, De har det evigt unge Hjerte syng lnge for os om "Danmark, deiligst Vang og Vnge", som De kan, fortl fra Kjmpehien og fra Borgerstuen, Folkets Hjerte forstaaer Dem; og Folket er [sundt rettet til] sandt og godt! jeg er igjennem vor Landsoldat kommet ret til at skatte det! Landsoldat er magels; hvad dier og udholder han ikke; hvor tapper staaer han dog derovre. [Overstr: Deres] Soldaternes Udholdenhed ved Frederiksstad har isr grebet og opfyldt mig, jeg maatte, idetmindste med Tanken derover og derfor sendte jeg et lille Digt, et Hjerte-Udbrud, De har seet det i "Fdrelandet". - Nu maa dog snart Krigen endes, jeg haaber derpaa! - Siden jeg forlod Fyen har jeg ikke skrevet Dem til, jeg har i denne Mellemtid endt min Bog "I Sverrig"; den oversttes nu paa engelsk og kommer frst ud i London. - Jeg har fra Fyen gjort en Udflugt til Falster, tilbragte et Par Uger paa Corzelitze ved den aabne Strand, hvor jeg dagligt badede og havde det godt; jeg slap netop hjem for Sprringen mod Cholera! jeg troer nu ikke / paa Afsprringens Nytte, og de Andre komme vel engang til samme Tro; nu er der jo Cholera i Korsr, hrer jeg i dette ieblik.- Maleren Dahl, som har tilbragt Sommeren i Norge er her paa sin Hjemreise til Dresden, han sender Dem og Deres Kone en venlig Hilsen; hans Landsmand Ole Bull er i vente, han vil her give et Par Concerter. Har De nu lst: Aanden i Naturen? Hvad siger De om den! - Fra den unge Baronesse Stampe har jeg srdeles mange venlige Hilsener til Dem, hun lever med sin Mand saa idyllisk lykkelig derude i den store Skovnatur. - Sophie Hartmann synger saa hjerteligt og simpelt Deres smukke Sange, som hendes Fader har givet Melodier; de elskelige Mennesker derinde skatte og holde saa meget af Dem. Og nu lev hjertelig vel, hils Deres kjre Kone og tilgiv mig om det er Uret af mig at jeg kom med min lille Udtalelse om Kadaver-Marthe! - Gud glde og velsigne Dem.

Deres inderlig hengivne H.C. Andersen

[Udskrift:] Til Hr Etatsraad og Professor B. S. Ingemann Sor frit

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 291-94)