The Hans Christian Andersen Center

Dato: 1. oktober 1850
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 221. Fra Henriette Wulff.

Briggen Mercur[i]us. I Sigte af Madera d 1d October 1850.

Min kjre troe Ven, min broderlige Andersen!

Her hvor vi for frste Gang jne Madera modtog jeg nogle Linier fra Dem tak for Deres kjrlige Tanke, der flger Ssteren over Havet til fjerne Kyster. Det var den tredie Hilsen jeg her paa Rejsen har modtaget fra Dem, den frste ved Englands kolde Kyster, den anden et Kort d 24 September midt i Biskajabugten, hvor min Fdselsdag blev fejret med Munterhed og i al Gemytlighed inden Borde, medens vi rullede paa de mgtige Blger. Nu jne vi Madera, Kl 6 i Morges saaes Land, det var den lille golde Porto Santo, den saae gandske mrkelig ud med sine Basalt Formationer, nu flyve vi videre, og haabe i Eftermiddag at vre ved Madera, som vi alt jne oppe i Skyerne, det vil sige Toppen. Min kjre gode Andersen, hvor har jeg det dog dejligt, hvor er jeg rask og glad! Ls Idas Brev og see lidt i details om de 3 Uger siden vi forlod Hjemmet; for lidt Papir vil jeg gjemme til jeg har seet Madera. Siden Cap Finistere har vi hver Dag flt Forskjellen paa Climaet, og nu er Varmen steget til 20 Gr i Skyggen, jeg fler mig saa vel ved denne dejlige Varme; men jeg forlader Dem et jeblik for at gaae op paa Dkket og see lidt paa Porto Santo, og det fjerne Madera, medens Hajerne flge Skibet, og venter paa Bytte, og den sorte Se-Svale gynger sig i Skibets Kjlvand.

Madera d 4 Sept. [c: Oktober] 1850.

Hvor finder jeg Ord til at kunde beskrive al denne Herlighed!? Madera forekommer mig en gte Perle Gud har ladet falde ned fra sin allerbedste Herlighed og svmme paa Vandet. For Guds Skyld rejs til Madera, min kjre Andersen, De vil blive rask og vel tilmode her! Nu har jeg vret 4 Dage her, er bestandig paa Farten, bliver baaret op af Bjergene i en Palanquin2280 mellem lutter Oranger, Banana, Palmer, Figentrer, ikke at tale om Vinen. Magnolier, Oleander, en Masse dejlige Buske og Blomster jeg ikke veed Navnene paa blomstre langs Vejene, og hnge udover Murene i den strste Rigdom. I Gaar gjorde vi en tour paa 8 Timer, Herrene til Hest og jeg i en Hnge-Kje med Tag over, og op gik det, til en 4000 Fod over Havet til en vild vild Egn, hvor Klipperne ere revne fra hinanden i de vildeste Former, de danne i Midten af sig en lille dyb Dal, hvor der ligger en lille Kirke, saa stille, saa fredeligt, som naaede aldrig Verdens Larm did; det er ventelig et udbrndt Krater, der [h]vor nu den lille grnne Dal har dannet sig, vi vare ofte langt over Skyerne; thi Maderas hjere Punkter ere aldrig ude af Skyerne; medens vi paa et Fjelstykke i lidt Skygge nde Frokost af vore medbragte Kurve, med den herligste videste, vildeste Udsigt for vore jne, flj Sefuglene nede i Afgrundene mellem Skyerne. Jeg troer nsten jeg var saa lykkelig, som jeg nogensinde har vret her paa Jorden. Luften er saa himmelsk let, men i Gaar meget varm; i min Kje faldt jeg i Svn paa Nedfarten, dysset af mine Breres monotone Sang. Nu i Aften er jeg kommet ned fra Bjergene, fra et andet Sted paa en, hvor vi spiste til Middag hos en engelsk Dame i hendes Quinta,2281 men der var koldt deroppe, og nu i Aften, alt som jeg kom ned af Bjergene blev det varmere og varmere, og sidder nu og skriver Dem til her i Funchal med begge Balcon Drene aabne. Her er varmere end baade i Italien og Portugal om Sommeren, De veed hvor jeg elsker Varmen og hvor den gjr mig godt, dm da hvor godt jeg har det! Og hvilken Luft, saa let og duftende! Ja det er rimeligt at den kan give Mennesker deres Helbred tilbage, jeg synes den maatte kunde opvkke Dde! Men det er seent, fr jeg forlader denne velsignede e, endnu et Par Ord!

d. 6 Octb:

Jeg har kun Tid at sige Dem et venligt hjerteligt Lev vel! Jeg lever i een Tummel af Nydelser og Fornjelse, og har aldrig befundet mig saa vel! Gud give jeg vidste det Samme om Dem!

Fra Land, fra Himmel, fra det skjnne blaa Hav en Hilsen til den danske Digter, fra Ssteren et kjrligt Haandtryk!

Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost