The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 30. september 1850
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 30te September 1850.

Saa mange gamle uforglemmelige Strnge klang igjen i mit Hjerte, da jeg lste Deres Brev, saa jeg blev siddende stille med Taarerne i inene og hele Dagen vedblev at tale med Dem i mit Hjertel det er lnge, lnge siden jeg har faaet saa velsignet et Brev fra Dem. et saa hjertelig og poetisk, jeg troer, Fuglene igjen sang herude, saa ganske eiendommelig var Stemningen De satte mig i. De har ikke vret glemt af os i Sommer om end vi have tiet stille dermed, De bliver aldrig glemt af Henrik og mig, kjre velsignede Andersen! De har prget Dem saaledes ind i vort Liv, at frst vore Erindringer maatte de, og Kjrligheden til dem, for at Mindet om og Kjrligheden til vores Digter/Ven kunde de. Og kjendte De mig ret og Deres Forhold til mig, hvordan De stundom har vret haard og ubielig imod et Hjerte, der meente Dem det saa godt, hvordan dette Hjerte tidt har talt forsonende Ord til sig selv for de Saar, De gav det, saa vilde De see, at troer De paa mig, saa fortjener jeg det ogsaa, thi jeg er Dem tro og hengiven i Tanke, Tale og Handling! Hvor kunde dog Andersen kjre vor Dr forbi og ikke titte ind til os? Behvede vi at have Familien hos os for at friste Dem? saa var det jo ikke for vor Skyid De kom, og dog - jeg troer De vilde ret inderlig fornie Dem ved at see ind i vort lille Hjem og de nrmeste ydre Omgivelser, her er Fred, Stilhed og Ro ude som inde og her et hjerteligt Haandtryk for enhver Ven. Til Foraaret har Henrik lovet mig at lgge et Hjul op paa Taget til Storken, og naar nu Digterstorken begynder sin Flugt omkring i det kjre Danmark, vil han saa troe at i vore Hjerter have vi lagt et lignende Redehjul til ham og at vi tidt og mange Gange ville speide efter om han vil tage Bo der? Der var saameget der forniede mig i Deres Brev, ja saa grumme meget. En rigtig stor Glde var Deres Par Ord om Viggo, thi jeg har altid haabet at engang maatte De faae inene op og see at han vel var vrd den Barnesang De skrev ved hans Vugge, kan De see, De lagde en aandelig Rose i hans Vugge, nu brer den igjen friske Blade for ham! Han har staaet i en skjv Stilling og har vre i en vanskelig Alder; Moder og jeg have forstaaet ham og sgt at vrne om ham, jeg veed at hun oftere har talt til Dem om ham, men De har ikke kunnet eller villet forstaae hende! Og dog har jeg flt, at naar frst han havde rendt lidt af Hornene af sig, maatte De med Deres uhildede Dom vre en af de Frste til at erkjende at han har mange Fortrin og at Feilene der vise sig, meget have deres Udspring i skjve Forhold. Han er mig saa kjr, forstaaer De mig naar jeg siger saa smertelig kjr, jeg fler at han er af dem, der tidt vil blive saarede af Livet, jeg kan kun haabe at Gud vil bevare ham god og from! Gid hans Examen maatte gaae godt, det vil have saa stor en Indflydelse ja Gud vre med ham nu som altid. Min anden Broder ligger mig ogsaa saadan paa Hjertet, han der saa tidlig blev reven ud af vores Kreds og som gik bort fra de begyndende Ungdomsglder til saa alvorlig en Egn og saa alvorlige Forretninger

men naar De og jeg sidde sammen her i min lille Stne eller gaar i Bgeskovene herude, saa skal vi tale meer om disse To, saa vil De vist forstaae en Ssters Bekymringer.

Hvor har jeg flt ganske som De, ved i Bladene at lse om de store Summer, der strmme ind til Jenny Lind og hvor det har sagt i mig: "Gud vre lovet Du ikke er hende," thi at vrne sig mod saamegen Foryndelse og saamegen Rigdom, at huske paa at det Alt, Alt er en Gave fra Gud, der kun er god naar den modtages med Ydmyghed og T aknemlighed - hvormange kunne vel det? jeg tr ikke troe jeg havde Kraft dertil, hvem veed om hun har den? hvad der forhiede hendes Stemmes Ynde, synes jeg var hendes Naturlighed og Hjertensgodhed, men mon Nattergalens simple graa trofaste Farve kan skinne igjennem Guldets Glands? jeg synes hun maae have glemt sit Fdeland og sin oprindelige Natur i al den Omflakken. - Hvorfor skjrer det mig altid saadan i Hjertet, naar jeg hrer tale om Jette Wulfs pludselige Reiser og deslige? jeg er mig dog ingen uvenlig Tanke eller Flelse bevidst med Hensyn til hende, tvertimod mit Hjerte har tilgivet den haarde Dom hun fldede og mdtes vi hos Gud, vilde jeg tage hendes Haand og kysse den - hos Ham vilde hun forstaae at min Flelse for hende altid har vret saaledes. - Naar jeg hrer Dem sige "jeg holder af Andreas Buntzen," tnker jeg paa om De ikke misbruger Ordet "holde aPs, eller om De ikke ogsaa lader Dem bedaare af ham, som af Kammerherreinden. Henrik sender tusinde kjrlige Hilsener, han skriver aldrig til sine Venner, det er to aar siden han skrev til Peter Vedel, men han bevarer Enhver af sine Venner i kjrlig Erindring. Gid De kunde forstaae hvor forniet Deres Brev gjorde mig, hvor varmt og trofast jeg tnker paa Dem. kom til mit Hjem, saa skal De see hvor kjr De er mig! Gud vre med alle mine i Amaliegaden, jeg indeslutter Dem i denne Bn, vidste De hvor jeg kan lnges efter Bedstefader!

Deres Jonna.

Tak, Andersen! at De tog Moder i Theatret, jeg blev saa glad da hun skrev det, saa jeg troede jeg havde selv havt den Glde! Vil De hilse Sophie og Fru Hartmann saa kjrligt, de faae snart Brev fra mig; hils ogsaa Ernst Weis

Tekst fra: H.C. Andersens Hus