The Hans Christian Andersen Center

Dato: 19. juli 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

62. Til E. Collin.

Paris den 19 Juli 1833.

(Overleveres i hans egne Hnder)

Min egen kjre Eduard!

De faaer nsten alfor mange Breve fra mig, saa De ikke kan skjnne der paa, men naar jeg sidder ene paa mit Vrelse, flyver min Tanke altid til Dem og da maa jeg pluddre lidt; skriver jeg nogen Anden til, saa synes jeg at der var saa meget at sige Dem, og da begynder jeg paa et Brev til Dem, fr jeg selv veed af det. Klokken er over Eet i Nat, jeg kommer lige fra Gymnase dramatique hvor jeg blev halvkogt af Hede. Jeg kan ikke sove, og imorgen sender jeg Brevet til Deres Fader afsted, jeg maa da putte dette par Ord ind til Dem. Frst tak for Deres to sidste Breve, jeg fik dem begge paa eengang, (i forgaars). Vexelen var ogsaa meget velkommen, thi De kan troe, her er ubegribeligt dyrt! Tak for Arangementet med Pengene! jeg haaber, at sende hjem103 med Stage den frste Deel af Agnete, (De veed den bliver i tre) jeg reenskriver paa den. Deres Fader meente at det ikke var vrd at sende noget om Paris hjem, men lade Agnete selv gjre Begyndelsen. De kan ikke tro hvilket Barn jeg er, tidt om Aftenen lser jeg noget af Agnete for mig selv, og bilder mig ind De hre det, kommer der saa et Sted jeg holder af, synes jeg ordenligt at see Deres Glde. O Gud give De ret maa fornie Dem over Agnete! det er bestemt ogsaa godt, og

jeg haaber man nu vil indrmme mig Opfindelses Evne, ikke som altid sige at jeg mangler Stof, De veed, det reed Critikken altid paa. De er et rart Menneske, med den Subskriptions Plan! ja har jeg ikke altid sagt hjemme: Eduard har dog de bedste Indfald ! Tak de kjre Subscribenter! men jeg savnede Gottlieb og Gusta Petsholdt. De ere dog ikke vrede paa mig? Jonna og Waldemar have jo holdt ganske fornuftigt paa Pennen, de kjre, store Brn, men min lille Viggo har gjort Knuder i hvert Trk! jeg faaer vel tage hans Underskrift for Svar paa mit Brev. Kunde han forstaae det? Hvor jeg dog lnges efter Dem Eduard! jeg troer Adskillelsen har gjort mit Venskab til Kjrlighed, jeg bliver saa underlig veemodig naar jeg tnker paa at jeg nu snart gaaer lngere bort fra Dem, jeg har en bitter Anelse om, at jeg aldrig faaer Dem eller de Kjre der hjemme at see, og jeg troer paa den, thi i Grunden var det vist dog det Bedste for mig! Misforstaae mig ikke! Jeg troer, at Livet ikke vil bringe mig megen Ro og Glde og at det derfor var lykkeligst at de medens man havde sit Lykkes-Solskin. Jeg vilde dog saa gjerne see dem allesammen endnu engang, ret ie mod ie tale med Dem min tro faste, kjre Ven! Kan De ogsaa ret fle hvor kjr De er mig? Men jeg bliver ganske veemodig! til noget andet! I disse Dage skal jeg vandre paa Boulevarden og Quaierne for at faae Fingre paa Bger og Kobbere til Dem. Det vil vel falde lidt vanskeligt at faae dem hjem, men jeg skal fordele dem mellem Landsmnd, saa godt jeg kan og frst og fremmest sende Dem Fortegnelsen, saa kan De see hvad De har faaet og hvad De endnu mangler. Imorgenaften104 skal jeg see en nye Opera: Fngselet i Edinburg jeg glder mig ret dertil. Det falder mig ellers ind, da jeg i Dag havde Time hos Sproglreren kom jeg til at nvne Tegnrs Frithiof og Ingeborg og han rettede mig da til Frithiof og Edimburg, thi sagde han, Edimburg var en Stad i Engeland. Paa Mandag faae vi en ny Opera i Academie royal de musique, som kaldes Ali Baba ou les 40 Voleurs. Det kommer vel neppe paa vort Theater da der skal vre saa mange Hovedpersoner deri. Musikken er af Cherubini! (seer De Weyse vil De da bringe ham en ret venlig Hilsen fra denne Componist, samt fra mig). Hvorledes lever Deres Jette? Hun skriver jo Vers seer jeg paa Subskriptionsplanen; det er ellers ikke smukt af hende, at hun vil gaae ind i mine Fortjenester, for ogsaa heri at udfylde min Plads i Deres Hjerte. En lille Krog maa hun dog unde mig! jeg trnger desuden til meget mere Plads end hun, da jeg er saa stor! Med de hjemvandrende Landsmnd flger Brev til hende og Ssteren, hvem De imidlertid, tillige med Familien i Tvergaden maa bringe min hjertelige Hilsen. Hrer De ikke noget fra Emil? Hils hans Fader og Sdskende. Laan Jette Wulff mit Portrt at copiere, hun har bedet derom. Endnu engang kan jeg faae Brev fra Dem her i Paris, dersom De vil skrive Postdagen efter at De faaer dette. Gjr det kjre Ven, thi naar jeg reiser herfra kan jeg ikke hre hjem[me] fra fr jeg er i Florents eller Rom og det er da saalnge. Lad mig faae et kjrligt, trofast Brev til min Afreise, jeg vil lse det tusinde Gange paa min Flugt over Bjergene, have Dem med mig min kjre, kjre Eduard! Tak for Haandtrykket til Forsoning, vi stdes tidt har jeg lagt Mrke til, men det er naturligt, fordi Hjerterne ligge saa nr! Nu lev vel! Gud velsigne Dem i Alt! ingen er Dem en trofastere Broder end

H. C. Andersen.

[I Margen: ] Otto Mller har skrevet mig til fra Milano, at arangere for ham til hans Ankomst her den 26. Juli. Hils Ludvig! NB De har vel faaet en lille Pakke fra van Dockum, giv den til Ssteren paa hendes Fdselsdag med min bedste Hilsen!

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter