The Hans Christian Andersen Center

Dato: 10. juli 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 23. Fra H. C. Andersen.

Paris den 10 Juli 1833.

Nu begynder jeg at blive saa hjemme i Paris, at Intet har mere Nyhedens Interesse! jeg fler mig alt halv fdt her og meget glider mit ieforbi, der vist kunne more Dem at hre om, men som nu forekommer mig lidet interessant! Jeg kan nu tidt sidde hele Dagen, paa Middags stunden nr, ganske ene hjemme og arbeide, og jeg gjr det gjerne, thi det lykkes mig. Ja, min kjre, trofaste Sster Jette (bliver De vred?) Jeg har skrevet noget ret heldigt! jeg er frdig nu med frste Deel af Agnete , (De veed den bliver i 3 Dele?) De kan ikke troe hvorledes jeg i Tanken har gldet mig over det Gode deri og tnk[te] paa Dem, naar De lste det naar De hjemme blev glad med mig over at der var noget rigtigt godt deri. - Jeg tnker tidt, hvad mon hun nu synes derom? Dette vil dog glde hende! O gid jeg kunne meddele Dem noget deraf, men det lader sig ikke gjre. Naar Stage292 reiser til Danmark faaer han frste Deel med hjem, ikke for at trykkes, men for at De og Collins kan lse det; skulde jeg saa de paa Reisen til Italien, (De leer ad mig!) saa har jeg dog sendt noget hjem af et strre Heelt. - I Slutningen af December, haaber jeg med Guds Hjlp at det ganske er frdigt og da flge de to sidste Dele og saa kan det hele Drama komme ud ved Juletid. - Dinesen besger mig flittig og flger mig i mit Arbeide, han er meget indtaget deri og spaaer (let glimrende Lykke; han og Carstenskjold ere mine to kjreste Omgangs venner; vi spadsere, sladdre paa Vrelset og taler meget tidt om Dem; vi have ogsaa gjort Toure sammen i Omegnen af Paris, men den er ikke srdeles smuk. - Dinesen reiser nu snart over Stratsburg til Schweits hvor vi maaskee mdes, med Neergaard,293 Carstenskjold tager en Tour til Rom og Neapel, (lngere hen, paa nogle Maaneder) vi haabe at trffe sammen. - Den 10 August gaaer jeg til Geneve og gjennem Schweits til Mailand; der er temmelig uroeligt i Genua ,294 de frste Familier ere fngslede, dog har jeg strkt isinde at tage Veien der hen; hvad kan de gjre mig? Og skal jeg de, saa kan jeg ligge smukkere under et Penietre end under en sjllandsk Hyldebusk. - Hjemvee har jeg endnu slet ikke flt, kun en forunderlig strk Kjrlighed til dem jeg holder af hjemme, en Lyst til, blot en Time at have dem hos mig , dele mine Nydelser med dem, see de kjre, kjre trofaste Ansigter, O Gud, hvor jeg tnker tidt paa dem, den ene Dag gaaer ellers efter den anden, uden at jeg faaer noget Brev hjemme fra; jeg er meget bedre end dem alle! tnk, jeg har skrevet 28 Breve, men kun faaet 5 i det Hele igjen! tidt kan jeg blive saa veemodig derover, thi faaer jeg saa faae i Begyndelsen af min Reise, og ei lngere borte end i Paris, hvorledes skal det da gaae naar der staaer Aar og Alper imellem os?

Paris den 16 Juli 1833.

I Dag, har det vret en Velsignelsens Dag jeg har faaet fire Breve, Deres, Broder Christians, Moderens og et fra Fru Lesse;295 jeg kom til at grde af Glde! O, De kan ikke tnke Dem, hvad det er for mig, saalangt fra Dem allesammen at hre Dem tale til mig! - Jeg vilde i Aften have seet une faute,296 men det opgiver jeg for ret at kunne tale med Dem, for endnu imorgen tidlig at sende Brevet afsted med Posten. - O Gud skee Lov at De ikke glemmer mig, at De saa ssterlig tnker paa mig, jeg har vret meget bedrvet over de faae Breve jeg faaer, tnk dog endnu har jeg kun eet fra Eduard og Ludvig,297 og jeg trnger til det! jeg trnger til Kjrlighed fra Hjemmet for at bevare det samme Sindelag jeg frte med ud i denne vilde Verden. Nu ville vi ret sladdre! ja De skal ret see Deres Hr Ego, jeg er hos Dem, eller snarere jeg tnker mig Dem hos mig. Har jeg endnu frt Dem ind i mit Vrelse her i Paris? - Det er meget hit oppe, Trappen er bred med Fliser, mit Gulv ligedan; Vrelset er lidt mindre end Deres og Moderens Sovekammer; en lille Sopha, en Lnestol, et simpelt Bord, Komode etc. etc. og lange hvide Gardiner om Sengen! kan det ikke see ganske kjnt ud? Speil298 har jeg ogsaa, det kan De da nok hvide! Det hnger lige over Kaminen i Vggen og er meget stort, men jeg tager mig ikke godt ud deri, da Belysningen ikke falder godt, (men saa har jeg et lille Eet liggende paa Bordet, jeg fik, fra Fru Hartmann,299 paa Dampskibet). - Lige overfor mig boer en smuk, ung Polak og Tydsker, jeg har gjort et Slags Bekjendtskab med, han har i disse Dag[e] sendt mig en Bog der interesserer mig meget og vil vist gjre det samme med de Andre hjemme: Tittelen er: Struense ou La reine et le Favori (histoire danoise de 1769) par Fournier & August Arnould.300 Den er udkommen for 3 a 4 Dage siden, er i to Bind og koster 15 Frank. Forfatterne have gjort sig bekjendte med mange Lokaliteter hjemme. Guldberg,301 Abildgaard (Maleren)302 og flere bekjendte Folk trde op og den ender med at Frederik den 6te er Europas mildeste og viseste Konge. Ellers er det en meget almindelig Roman og der er i Grunden intet der ret har grebet mig endnu; (jeg har kun lst frste Deel) det der ved Lsningen frydede mig mest var, ja Dem kan jeg jo nok sige det, at dette var den frste franske Bog, der ikke generede mig at lse. Ellers er jeg ikke srlig stiv i Fransk endnu, det er ikke noget man lber til, fordi man er et Par Maaneder i Paris! desuden skader det meget at man lever saa meget med Landsmnd, jeg taler nsten altid Dansk, undtagen med Sproglreren og saa i Theatrene med mine Naboer. Det er ellers mrkeligt hvorledes man dog kommer til at kjende sine Landsmnd i et fremmed Land; der falde alle Slr og Former, man seer hinanden dybt i Kortene; jeg kan ellers ikke sige at disse Opdagelser har vret mig de kjreste; men husk paa, det er som til en Sster, Broderen her taler, ikke til Fremmede! min Omgivning er mig slet ikke kjr, jeg har nu ogsaa begyndt at trkke mig temmelig tilbage, holder mig til Carstenskjold og Dinesen; vi gjre bedst Compagnie. Vaagepetersen303 boer her i Hotellet med Stage, han kalder sig paa sit Kort Le chevalier Waagepetersen Agent de la cour de S. M. le roi de Dannemark, Carstenskjold har forret mig et saadant Agtstykke - men det skal De nu ikke tale om, det kan let komme ud hjemme, er jeg frst fra Paris skal Ssteren faae flere, bedre Nota, men - ikke nu. - Et Vrvl har vi ellers faaet her til i denne Tid, nemlig en Hr. Schou,304 Sn af Professoren hjemme Han reiste i April dette Aar fra Kjbenhavn, tog hele Tydskland, Schveitz, Tyrol, det halve Italien og kom nu aandels til Paris i Junimaaned, og fortalte at han slet ikke vidste hvad han skulde gjre med de Maaneder han havde at reise i endnu. - Efter 3 Dage troede han at have seet nok af Paris, som jeg endnu efter 2 Maaneder ikke kjender fjerde Parten af, og da jeg talte om Mrkelighederne, sagde han ja gid det nu var gjort! man skal jo see det! jeg er hjertelig kjed deraf! og saa taler han ligesom Else Skolemesters305 og fornuftig som en Grammatik, men uden Liv eller Flelse; vi har ogsaa skjndes, for ehlenschlgers Skyld, men han har bedet mig om Forladelse og saa er jeg god igjen, men kjedelig er Pjesen! Det er den gediegne kjbenhavnske Prosa! - I Dag efter at have faaet de kjre Breve, spadserede jeg paa Boulevarden saae paa lystige Charicaturer, et med en blodig Sol med Julidagene i, der staae op over Kongens Hoved, etc. etc. bankede det mig paa Skulderen og Een tog mig under Armen, det var Heine,306 vi spadserede lnge om, da jeg giver ham Notitzer om ehlenschlger og Baggesen, til et Vrk han har i Hovedet, jeg takkede ham da fra en aandrig dansk Dame for den Glde hans Vrker har skaffet hende, sagde jeg i Dag havde faaet Brev og at det var Grunden til min Glde, Damens Interesse syntes at fornie ham, vi talte mere om hende og Danmark. Maaskee vil De fortlle hende det, hun skal vre Veninde af Mathilde Becher, ellers i Familie med Otellos og Manfreds Overstter307 og kan ikke lide: Det dende Barn. - Forleden var jeg til Middagsgilde hos Marquise(?) de Bonnay308 hvor jeg sad imellem vor svenske Minister og hans Frue309 og talede - Dansk. Fru Bonnay er en elskvrdig Kone, der ret behager mig; jeg kommer nu ogsaa til Ministeren Burkes Enke310 hvor Frken Ferrall311 er, og forleden gik Neergaard, Carstenskjold og jeg hele 9 Lieu ud til en Comte,312 der har vret en stor Herre under Carles X, men nu lever ude paa en forfalden Gaard; den ldste Dreng kunde lidt Dansk! der vare deilige Brn og ordenlig Natur, en rigtig Skov med Gangestier hvor man ingen Mennesker mdte og det har jeg nu ikke seet lnge, thi flere Miil om Paris er Alt Gader og Skovene store Promenader. Det var ellers en ivrig Carlist,313 skade at han talede saa gesvindt, jeg kunde ikke rigtig forstaae ham. - Napoleons Sttten bliver alt om nogle Dage sat op, men omviklet med Linned, der frst anden Festdag (28) tages af, jeg sender Dem her et daarligt Trsnit,314 men hvoraf De dog kan faae et Slags Begreb om Stillingen; han skal staae verst oppe paa den hie Sttte; hver Dag arbeides der, man har forsgt at heise flere Centner op, for at sikkre sig, at Statuen ikke skal styrte for dem. I Sndags315 spadserede Carstenskiold og jeg over Pladsen, da kom der en gal Kone, hun loe og sa[g]de, Napoleon er faldet! han falder nok engang! he! he! - Mange ere ellers meget forventningsfulde paa disse Julidage, Gud veed hvorledes de gaae af, dog kan jeg ikke sige, at jeg fler den mindste Frygt. Pokker vre Konge her! - Der er alt bygget flere Theatre i de elysiske Marker og hver Dag arbeides der i Toulierie Haven paa at arangere Fyrvrkeriet, uden for paa Seinen skal der brnde Lamper paa een dertil bygget Tremast, som den 29 Juli springer i Luften. - I denne Uge faae vi to nye Operaer: Fngselet i Edinburg316 og - Ali Baba317 med Musik af Cherubini. - Nylig er der spillet en Tragedie Bergami,318 det er hele den afdde Dronning af Engelands Historie.319

Schwartsen holder ikke synderlig af Paris og det morer mig at see ham gnaven. - De siger i Deres Brev, at det er nyeligt De skrev mig til og jeg har jo dog kun faaet 3 Breve nu paa tredie Maaned. Skriv dog endelig snart, jeg venter idet mindste fr min Afreise i August, (men saa maa der ogsaa skrives snart! ikke sandt?) Hils Deres Moder, hun skal snart faae Brev, jeg takker hende ret af snligt Hjerte fordi hun skrev mig til,320 siig ogsaa Faderen at det har gldet mig saa meget at hre hans Deeltaaelse for mig;321 bare jeg var en Middag sammen med ham, han maatte da gjerne skjnde, den gode Mand. Jeg troer i Grunden jeg holder meget af ham! Deres Broder Christian skal ogsaa faae Brev, han havde skrevet det til mig, paa min Geburtsdag!322 Fru Lesse taler saa elskelig, saa begeistret om Dem,323 De har et trofast Hjerte i hende; De maa kjende hinanden! Med Hensyn til at jeg altid har sagt til hende, De havde brune ine skjnder hun paa mig og siger: Har De ikke den Overbeviisning at vor Herre har givet Dem legemlige ine, lige saa vel som aandelige? Hvorfor i al Verden bruger De Dem da ikke! - Finder De en Pige der interesserer Deres Hjerte, paastaaer De hun har blaae ine, men finder De een der interesserer Forstanden, ja saa skal hun have brune, og jo forstandigere hun er jo smukkere brune ere inene; - De veed nok hvem der skulde have blaae skjndt hun havde brune, og nu forleden traf jeg Frken - ? etc. etc., her flger en begeistret, elskelig Tale over Dem og Deres blaa ine jeg har kaldt brune; hun glder sig usigeligt til at lre at kjende Dem mere; jeg seer af Deres forrige Brev at De ogsaa holder af hende og det har ret forniet mig; troe mig kjre, De vil Begge faae Glde af hinanden! men reis mig ikke bort til Ostindien, jeg blev ganske veemodig derover! O Gud nei! da faae vi vist aldrig hinanden mere at see! gjr det ikke! O Gud gjr det ikke! see heller at komme til Paris, det er jo dog ikke saa srdeles dyrt! gaae dog ikke den lange Vei fra os allesammen; mig idet mindste vil De bedrve til Sjlen og det gjr De vist ogsaa dem hjemme! O forlad os dog ikke! kom her til! kom til Italien. Hvad De ellers lselig berrer om min Sjle-Tilstand, da vilde jeg nske jeg kunde, jeg turde, tale til et Menneske derom, men ikke selv Ssteren, engang tr ret kjende den, saa klog er jeg blevet, vr ikke vred paa mig, gid jeg turde< tale, maaskee trstede det mig noget! jeg bliver aldrig Iykkelig! Dette er ikke et Udbrud i et mismodig ieblik, jeg er glad nu, glad over Dem og mine Kjre hjemme; dog vilde jeg ikke for Alt hjem, var jeg blevet der havde mit skjulte Vsen vist gjort mig vanvittig; men ikke mere derom, jeg er ofte ret glad, man kan ikke faaet det Bedste i denne Verden; vr mig min trofaste Sster, gld mig saa tidt muelig med Brev, styrk mit Hjerte og min Digteraand; jeg skylder Dem mere end De troer! Hils Deres tydske Veninde fra mig, det fornier mig veed De nok, naar hun holder af mine Digte! - Hvad De ellers skriver om at jeg har ordenlig gjort Nar af Vigtor Hugo, da forstaaer jeg det ikke! Nu erindrer jeg ikke mine Udtryk i det Brev, men jeg kan umueligt have skrevet noget imod ham, da jeg har en srdeles Agtelse for ham, jeg har kun historisk fortalt hvorlidet man skjnnede paa hans Vrd, hvad hans Modstandere sagde om ham. Vi ere da nu enige? See nu er allerede Papiret fuldt og der er dog intet ret fortalt! Herre Gud, hvor det er kjedeligt! O skriv mig dog et rigtigt langt Brev til og jeg skal ret see at samle paa noget moersomt. Julidagene skal jeg trolig beskrive Dem, det Brev vil De da faae naar jeg er paa Veien til Schweits. - Nu lev vel! hils dem alle hjemme! Koks, Weyse; (er han flittig)? Hils ogsaa Thieles og flles Venner, men De selv er dog mest af dem alle i min Tanke

Deres broderlige Andersen .

[I Marginen :] Hvad siger De om Tscherning?324 Og hvad om Lotte Phister?325

[Udskrift]

Til Frken H. Wulff

afleveres hos Hivelbaarne Commandeur etc etc. Wulff

paa Scadetacademiet

i Kjbenhavn Dannemark!

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling