The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. august 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Glorup den 2 den August 1850.

Kjreste Ingemann!

hjertelig Tak for det sidste Brev og al Deres venlige Deeltagelse for mig; Bogen har jeg nu ogsaa faaet, jeg skrev til Kjbenhavn om den og fik fra Collins, det Exemplar De har vret saa god at forre mig! - Nsten troer jeg at den af Fortllingerne, De ikke lste for mig, tiltaler mig meest: Christen Bloks Ungdomsstreger; meget lystelig er Festmaaltidet med Skaalerne og siden den levende givne Scene hvor Borgemesteren staaer i Gabestokken. Christen Blok selv er saa frisk tegnet at jeg nok skulde kjende ham om vi mdtes. - Kadaver-Marthe i Skolekammeraterne er mig derimod for uhyggelig, den hele Fortlling afficerede mig igjen ligesaa strkt, som De husker Tilfldet var da De lste den for mig. Der er meget jeg vilde sige endnu, men jeg har ikke den rette Sindsstemning, al min Tanke har i den sidste Tid vret fyldt af Begivenhederne i Slesvig. Det er jo en deilig Seier, kunde man kun rolig tnke paa den, men det kan jeg ikke, altid vender Tankerne hen til de mange der have offret Liv og Lemmer. Jeg kjendte flere af de Faldne, den som var mig kjrest af dem er Lsse, hans Dd har dybt bedrvet mig; hans stakkels gamle Moder lider tungt; jeg har faaet Brev fra Familien og hrer at hun ved Efterretningen frst tog det meget lidenskabeligt, men nu siden gaaer bleeg og stille om, passer sit Huus og taler til Ingen om sin Sorg. - Det var i en lille By nr ved Idstedt han faldt, Beboerne der havde taget venligt mod de frste af vore indmarscherende Tropper ja endogsaa bragt dem Mlk at drikke, da derpaa Sleppegrel, Trepka og Lsse trygge drog ind og vare midt i Byen, aabnedes alle Porte der og 1000 Insurgenter med Byens Folk, Mnd og Qvinder, styrtede over dem. De faldt, tre af de dygtigste Mnd med Mange af deres; fjenden blev nsten nedsablet og Byen selv afbrndt, men vore kjre Dde komme derved ikke tilbage. Det er magelst hvor kjk og udholdende den danske Soldat har vret; gjennem Moser og over hie Knolde, gik han mens Kardetscher skjd ned for Fode; i heel Oppakning udholdt han i de mange Timer den svre Kamp og blev den Seirende, uagtet Fjenden selv antog sin Position for den heldigste der kunde vre.

Gjerne tog jeg derover nu, at see det Liv og den Virksomhed; det skal vre smukt at see de hele Soldaterbyer af Grnt og Grstrv, pyntet med Hjelme og Flag, reist op af Soldaterne, jeg veed jeg vilde see Alt med Hjertet, men jeg har dog ikke Mod dertil, jeg troer det Hele vilde ryste mig for dybt, al den Nd og Elendighed der sees, kunde jeg ikke bre, og dajegjo ikke kan vre til Nytte, saa bliver jeg derfra.

Imorgen siger jeg Farvel paa Glorup og gaaer med Vesper til Cortselitze paa Falster, her bliver jeg en otte Dags Tid og reiser saa til Kjbenhavn; hvor jeg haaber at hre fra Dem og Deres kjre Kone. Excellensen sender Dem mange hjertelige Hilsener. Jeg har i den sidste Tid slet ikke bestilt noget, jeg har ikke kunnet det; - her til Glorup hrte vi under Kampen, den strke Kanonade, jeg gik i Skoven, lagde mig tiljorden og lyttede, tnkte paa Alle de jeg kjendte og ikke kjendte, om de ikke maaskee da lukkede deres ine for mig.

Gud give os snart en varig Fred!

Lev hjertelig vel!

Deres inderlig hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Glorup den 2 den August 1850.

Kjreste Ingemann!

hjertelig Tak for det sidste Brev og al Deres venlige Deeltagelse for mig; Bogen har jeg nu ogsaa faaet, jeg skrev til Kjbenhavn om den og fik fra Collins, det Exemplar De har vret saa god at forre mig! - Nsten troer jeg at den af Fortllingerne, De ikke lste for mig, tiltaler mig meest: Christen Bloks Ungdomsstreger; meget lystelig er Festmaaltidet med Skaalerne og siden den levende givne Scene hvor Borgemesteren staaer i Gabestokken. Christen Blok selv er saa frisk tegnet at jeg nok skulde kjende ham om vi mdtes. - Kadaver-Marthe i Skolekammeraterne er mig derimod for uhyggelig, den hele Fortlling afficerede mig igjen ligesaa strkt, som De husker Tilfldet var da De lste den for mig. Der er meget jeg vilde sige endnu, men jeg har ikke den rette Sindsstemning, al min Tanke har i den sidste Tid vret fyldt af Begivenhederne i Slesvig. Det er jo en deilig Seier, kunde man kun rolig tnke paa den, men det kan jeg ikke, altid vender Tankerne hen til de mange der have offret Liv og Lemmer. Jeg kjendte flere af de Faldne, den som var mig kjrest af dem er Lsse, hans Dd har dybt bedrvet mig; hans stakkels gamle Moder lider tungt; jeg har faaet Brev fra Familien og hrer at hun ved Efterretningen frst tog det meget lidenskabeligt, / men nu siden gaaer bleeg og stille om, passer sit Huus og taler til Ingen om sin Sorg. - Det var i en lille By nr ved Idstedt han faldt, Beboerne der havde taget venligt mod de frste af vore indmarscherende Tropper ja endogsaa bragt dem Mlk at drikke, da derpaa Sleppegrel, Trepka og Lsse trygge drog ind og vare midt i Byen, aabnedes alle Porte der og 1000 Insurgenter med Byens Folk, Mnd og Qvinder, styrtede over dem. De faldt, tre af de dygtigste Mnd med Mange af deres; Fjenden blev nsten nedsablet og Byen selv afbrndt, men vore kjre Dde komme derved ikke tilbage. Det er magelst hvor kjk og udholdende den danske Soldat har vret; gjennem Moser og over hie Knolde, gik han mens Kardetscher skjd ned for Fode; i heel Oppakning udholdt han i de mange Timer den svre Kamp og blev den Seirende, uagtet Fjenden selv antog sin Position for den heldigste der kunde vre.

Gjerne tog jeg derover nu, at see det Liv og den Virksomhed; det skal vre smukt at see de hele Soldaterbyer af Grnt og Grstrv, pyntet med Hjelme og Flag, reist op af Soldaterne, jeg veed jeg vilde see Alt med Hjertet, men jeg har dog ikke Mod dertil, jeg troer det Hele vilde ryste mig for dybt, al den Nd og Elendighed der sees, kunde jeg ikke bre, og dajegjo ikke kan vre til Nytte, saa bliver jeg derfra. /

Imorgen siger jeg Farvel paa Glorup og gaaer med Vesper til Cortselitze paa Falster, her bliver jeg en otte Dags Tid og reiser saa til Kjbenhavn; hvor jeg haaber at hre fra Dem og Deres kjre Kone. Excellensen sender Dem mange hjertelige Hilsener. Jeg har i den sidste Tid slet ikke bestilt noget, jeg har ikke kunnet det; - her til Glorup hrte vi under Kampen, den strke Kanonade, jeg gik i Skoven, lagde mig tiljorden og lyttede, tnkte paa Alle de jeg kjendte og ikke kjendte, om de ikke maaskee da lukkede deres ine for mig.

Gud give os snart en varig Fred!

Lev hjertelig vel!

Deres inderlig hengivne

H.C. Andersen /

[udskr:] Til Hr Etatsraad og Professor B. S. Ingemann Ridder af flere Ordener i Sor

betalt.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 284-87)