The Hans Christian Andersen Center

61. Fra E. Collin.

Kjbenhavn eller rettere: Nygaard d. 8de Junii [c: Juli] 1833.

Nr. 4. Naa, saa Gud skee Lov da, at mit Brev kom til Dem. Jeg har lnge med Lngsel ventet at hre fra Dem, at De havde modtaget det. Jeg har siden den Tid skrevet eet, hvormed fulgte Anviisningen paa de 83 Specier, som De nskede. Naar jeg saaledes regner mit Travemnde-Brev med, saa er dette Brev No 4., med hvilket Nummer jeg derfor betegner det.

De havde allerede halvt opgivet mig? Det er nu sagtens en poetisk Talemaade, men licentia poetica O: den Frihed, som Poeter have til at sige Folk Ubehageligheder, gaaer ikke saa vidt, at man maa sige, at man har Opgivet sin bedste Ven, fordi han i en Maaned lader vre at skrive. Dog: Eulalia! ich verzeihe dir!

Det har dog gldet mig at see Dem skrive, at De holder meer af mig, end af Ludvig. Oprigtig talt: jeg vidste det, jeg var overbeviist derom; hiint Venskab er, som De selv bemrker, for meget ieblikkets Barn, De var et modent Menneske, da De lrte ham at kjende; jeg derimod har kjendt Dem, som den poetiske Carricatur101, som vi kaldte: Clamatoren, der kom og lste sit Skovkapel etc. hit for os, jeg har kjendt Dem, som Skoledrengen, der gjennemgik en haard Prve, jeg har kjendt Dem som ung Student, jeg har fulgt Dem paa Deres Dannelses-Bane; jeg har endelig lrt at kjende i Dem det sande Digteranlg, det ufordrvede, naturlige Hjrte, jeg har lrt at agte hiint og at elske dette; paa Deres Digterbane har jeg troligen deelt Deres Glder og Deres Sorger, skjndt jeg maaskee ofte ikke har vret saa aldeles tydelig for Dem, naar jeg, med min mindre Ildfuldhed, ikke altid kunde dele Deres Anskuelser af Andres Adfrd imod Dem. Her er min Haand, Andersen, vi ere de gamle Venner.

Jeg kan vel stte mig ind i, at den danske Omgang der ei er Omgang for Dem. Det er jo vel behageligt paa et fremmed Sted at trffe Danske; men skal man nyde rigtig godt af Udlandet, og i Srdeleshed lre dets Sprog, maa man rive sig ls fra alt Dansk saavidt muligt. Dette er vel ogsaa Grunden, hvorfor det for Dem ei vil gaae med Sproget; og det gjr mig meget ondt. Ved at lse det Sted i Deres Brev, som handler herom, siger min Familie: Bare han dog ikke bliver fordrvet; skriv noget til ham derom! Hvad skulde jeg skrive derom? Holde moralske Forelsninger for Dem kan jeg ikke; det vilde desuden vre latterligt, og vre til ingen Nytte. Havde De en Fader, som kunde skrive Dem et kjrligt Brev til i en saadan Anledning, da var det en anden Sag. Da Gottlieb og jeg vare i Berlin i vort Rus-Aar, skrev Fader os et Brev til, hvori omtrent flgende Udtryk forekom, som rrte mig ubeskriveligt: Kjre Brn, jeg vil ikke give Eder Formaninger, men blot lgge Eder paa Hjertet, at eet eneste Feiltrin kan vre nok til at forbittre hele Livet.

Nok herom!

Naa det var ret, at De vil have en Villie. Det er min Sjl ogsaa paa Tiden, selv om den udarter til lidt Trods. Jeg har forresten allerede mrket her hjemme i den sidste Tid, at De var paa gode Veie ....

Hvis De skulde have nogle originale Bemrkninger at gjre om Paris, da synes mig, at det kunde vre ganske bravt at faae dem, inden De sender Agnete hjem; men det forstaaer sig, de maatte udarbeides med Flid.

Det er mig umuligt at love Dem bestemt at faae den italienske Grammatik og Deres Digte med en Reitzelsk Bogpakke; thi Reitzel siger, at han ikke for Tiden har noget at sende.

De siger, at det, efter hvad De hrer, var at nske, at Hertzes Nytaarsgave var borte. Det er formodentlig en forfeilet Idee af en af vore Landsmnd i Paris, maaskee Hr. Schram, som har troet at sige Dem noget behageligt ved at rive et Product af Hertz ned. De feiler aldeles: Nytaarsgaven er ganske fortrffelig; den er sin Forfatter vrdig. . .

For denne Gang vil jeg slutte hermed. Lev vel kjre Ven.

Deres

E. Collin.

Subscriptionsplan

Herved indbydes Lysthavende til at subscribere Deres Navne, som en Hilsen til Andersen. Det koster ikke noget. Subscribentsamlere tilstaaes de sdvanlige Fordele.

Motto:

Henriette Collin: Tak for Brevet!

Ingeborg Drewsen: Flg for Gudsskyld ikke Baggers Anskuelser102

Louise Collin: Skriv mig snart igjen til, og glem os ikke ganske! Forstaaer De Ingeborg?

W. Lind: Paris er en farlig Bye; soyez ferme.

Jette Thyberg: Jeg kan ei finde noget Motto, Men jeg skal hilse fra Doctor Otto. rbdigst Drewsen.

NB Flere vare ikke tilstede; men de Fravrende antages at samtykke i hvad de Mdende beslutte.

Th. Collin.

Jonna Drewsen: medpaaholden Pen.

ligeledes Viggo .

ligeledes

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter