The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: *opmuntr*

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 23. juli 1850
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 211. Fra Henriette Wulff.

Wennersborg d. 23 July 1850.

Her, kjre, gode Broder Andersen, skriver jeg Dem et Par Ord til fra det yndige Wennersborg, thi Deres venlige Opmuntring har gjordt saa meget til min Beslutning at see dette herlige Land, at mit Hjerte fler gandske taknemlig mod Dem, for dette nye Bevis paa Deres broderlige Sind. Hvor her er yndigt! De kjender denne besynderlige Bye der paa en forunderlig Maade minder mig om Syden, hvor, veed jeg ej ret at gjre mig klart. Men lad mig i al Fart give Dem en lille cronologisk. Beretning om de sidste Dage. Til Gothenborg var Rejsen behagelig i Stille og Soelskin, nette Mennesker paa Dampbaaden. Ankommen i Gothenborg gik vi strax ombord i et lille Dampskib der rigtignok ikke skulde lnger end til lille Edet men Professor Forkhammer2239 der skulde samme Vej, lovede at faae en god idee og skaffe os videre. Men op af Floden gik det meget langsomt, da vi havde en stor Jagt paa Slbetoug, dog der var saa meget Dejligt og Nyt at see paa, saa Tiden ikke faldt lang, skjndt vi frst kom til lilla Edet Kl 4 istdet for Kl 1, som de pleje. Her var vi i to Timer, og lb om overalt, og vores gode Prof: fik den gode idee som lovet var, at vi skulde samlede leje en Baad, og roe

til Trolhtten. Og see os nu i en lille Baad, roede af to Poiker i den stille Aften og Maanskin glide saa sagte langs den eene Kyst op af Floden. Vi vare 5 Rejsekammerater, foruden Jrgen og mig, Prof:sor Forkhammer og Sn, en Candidat Forkhammer2240 med en dejlig Stemme, og Portraitmaleren Lehmann,2241 disse to Sidste sang danske og svenske Viser, medens vi glede sagte frem, det var gandske yndigt og romantisk, og jeg forsikrer den gamle Prof: var ikke den minst henrykte; men med Alt dette kom vi frst mod Midnat til Sluserne, og vandrede derfra til Vertshuset, nste Morgen saae jeg Fossen, blev ikke overrasket, men jo mere, jo ofters jeg seer den, jo hjere er jeg kommet til at elske den. Ved Trolhtten traf vi Hr Hamilton, med hvem jeg vandrede omkring, da han havde vret der et Par Dage kjendte han de dejligste Stier og stille Steder langs Floden, ikke de anlagte og befrdede men de yndigste stille Steder, og jeg finder Trolhtten noget af det Skjnneste man kan see, og glder mig til den igjen som til en god Ven. Formedelst Kongen og den kongelige Families Ankomst der d 26 var det umuligt at beholde sine Vrelser paa Vertshuset, vi kjrte da i tre Kerrer hertil, besaae i Gaar Halle og Munerbjerget og tilbringer nu en dejlig stille Dag her. Dog vil vi nu kjre en tour, og i Aften i Maanskin roe paa Wennern i en Baad. Det er Hamiltons gode Paafund. I Morgen gaae vi med Dampskibet til Motala, og der forlader efter nogle Dages Ophold mig mine to Herre, Jrgen gjr en lille Flyve-Fart til Stokholm, Hr Hamilton skal til et Herresde ved Wettern, og jeg tager da lige tilbage med ngbten til Trolhtten, hvor jeg nu har bestilt Vrelse og kan faae det efter Kongen er borte, der oppebier jeg Jrgen. Hr Warberg har jeg ikke seet Noget til, Jrgen har vret hos ham og talt med hans Fru, og jeg veed ogsaa at Hr Warberg har vret flere Gange i Vertshuset, men da han ikke har spurgt efter mig, holder jeg mig jo gandske rolig. Nu er jeg desuden som hjemme der, og fler mig slet ikke forladt paa denne Maade det er arrangeret; Deres Ole Lukje skal jeg sende ham, naar jeg kommer tilbage til Trolhtten. Nu Farvel, kjreste Andersen, naar jeg atter er i Roe skriver jeg Dem omstndeligen til.

Altid og uforanderligen Deres Sster Jette.

Hr Hamilton og Jrgen, bede Dem hilse paa det hjerteligste.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost