The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. juli 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Glorup den 11 Juli 1850.

Kjreste Ingemann!

tak for Deres velsignede Brev, tak for hvert kjrligt Ord deri; jeg veed at De og Deres Kone hrer til mine oprigtige Venner og det er deiligt at kunne tro derpaa; nu lnges jeg meget efter Deres nye Bog; De var saa venlig at love mig at De vilde sende den til mig, naar De vidste Adressen og denne er da: Glorup ved Nyborg. - Jeg lever her stille og godt, mellem venlige Mennesker hvor jeg veed jeg er velkommen og dog har i den sidste Tid mit Humeur vret tungt; jeg vil ikke skjule det, Bghs Parodie paa Ole Lukie har for en Deel saaret mig; det bedrver mig at altid jeg skal vre Maalet for at latterliggjres; man veed man tr det! - Dertil kommer at jeg virkelig synes at der er saa meget af en Poet i hans Bog, at jeg ikke kan forstaae hvorledes han, der jo dog forstaaer at der er en Deel Godt i Ole Lukie, kan vilde behandle mig saaledes. - Naa, der er jo intet at sige, man maa tage Serne som de komme, eller reent opgive Seiladsen. Endelig klinger det da Fred, Freden er sluttet med Tydskland, men hvor meget Blod vil endnu ikke komme til at flyde? Jeg er forvisset om, jeg kjender jo vor Herre, der kommer nok noget Godt ud heraf, men Mange, Mange, prve frst de tunge Dage.

Jeg arbeider paa mine Billeder fra Sverrig; i den sidste Tid, hvor jeg som sagt ikke fler stort mere til Solskin indvendig, end vi have det udenfor komme mange ungdommelige lyriske Stemninger. Een af disse har De her i en lille Romanse:

Hvil sdt

#

Hvil sdt!

Som var Du lagt i Ddens Skriin

Du min Erindrings Rose faur og fiin,

Du er ei Verdens meer, Du er kun min;

For Dig jeg synger, mine Taarer trille,

Natten er smuk, Natten er stille;-

Ddt! - Alt er ddt!

#

Hvil sdt!

Hvert Barn i Ly af Fader vor,

Du Lidende, i Svnen Sundhed groer,

Og Du som elsker, haaber, barnligt troer,

Gid ingen Drm Dig ved Din Lykke skille;

Natten er smuk, Natten er stille;

Ddt! - Alt er Ddt!

Naar De sender mig Deres Bog, da faaer jeg jo ogsaa et lille Brev. Ikke sandt? Fra den gamle Excellense mange hjertelige Hilsen [er]. - De og Deres Kone glemmer ikke

Deres tro hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Glorup den 11 Juli 1850.

Kjreste Ingemann!

tak for Deres velsignede Brev, tak for hvert kjrligt Ord deri; jeg veed at De og Deres Kone hrer til mine oprigtige Venner og det er deiligt at kunne tro derpaa; nu lnges jeg meget efter Deres nye Bog; De var saa venlig at love mig at De vilde sende den til mig, naar De vidste Adressen og denne er da: Glorup ved Nyborg. - Jeg lever her stille og godt, mellem venlige Mennesker hvor jeg veed jeg er velkommen og dog har i den sidste Tid mit Humeur vret tungt; jeg vil ikke skjule det, Bghs Parodie paa Ole Lukie har for en Deel saaret mig; det bedrver mig at altid jeg skal vre Maalet for at latterliggjres; man veed man tr det! - Dertil kommer at jeg virkelig synes at der er saa meget af en Poet / i hans Bog, at jeg ikke kan forstaae hvorledes han, der jo dog forstaaer at der er en Deel Godt i Ole Lukie, kan vilde behandle mig saaledes. - Naa, der er jo intet at sige, man maa tage Serne som de komme, eller reent opgive Seiladsen. Endelig klinger det da "Fred", Freden er sluttet med Tydskland, men hvor meget Blod vil endnu ikke komme til at flyde? Jeg er forvisset om, jeg kjender jo vor Herre, der kommer nok noget Godt ud heraf, men Mange, Mange, prve frst de tunge Dage. -

Jeg arbeider paa mine Billeder fra Sverrig; i den sidste Tid, hvor jeg som sagt ikke fler stort mere til Solskin indvendig, end vi have det udenfor komme mange ungdommelige lyriske Stemninger. Een af disse har De her i en lille Romanse:

Hvil sdt

#

Hvil sdt!

Som var Du lagt i Ddens Skriin

Du min Erindrings Rose faur og fiin,

Du er ei Verdens meer, Du er kun min;

For Dig jeg synger, mine Taarer trille,

Natten er smuk, Natten er stille;-

Ddt! - Alt er ddt!

#

Hvil sdt!

Hvert Barn i Ly af "Fader vor",

Du Lidende, i Svnen Sundhed groer,

Og Du som elsker, haaber, barnligt troer,

Gid ingen Drm Dig ved Din Lykke skille;

Natten er smuk, Natten er stille;

Ddt! - Alt er Ddt! -

---

Naar De sender mig Deres Bog, da faaer jeg jo ogsaa et lille Brev. Ikke sandt? Fra den gamle Excellense mange hjertelige Hilsen. - De og Deres Kone glemmer ikke

Deres tro hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 281-83)