The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. juli 1850
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 209. Fra Henriette Wulff.

Skovsborg d. 8d July 1850.

Min kjre gode fortreffelige Andersen!

De er dog altid den Samme, troe Broder! De har rrt mig saa inderligt med Deres Brev jeg modtog i dette jeblik; der gaaer en saa yndig vemodig Tone igjennem det Hele, det lille Digt i Slutningen bevgede mig saa dybt, jeg fler ret Trang til at sige Dem hvad jeg jo har gjordt mit hele Liv, hvor hjt jeg skatter Dem, beundrer Dem, holder af Dem, og fler en saa alvorlig Lyst til at vre saa lykkelig at kunde gjre Noget for Dem, at De ret skulde vre glad og tilfreds - men jeg fler i samme jeblik dybt min Fattigdom og jeg kan ikke engang ret beskrive Dem den!

Tusind Tak for det kjre Brev; for hvrt Ord deri, Tak for Deres store Godhed strax at opfylde min Begjring om Breve til min lille skotske Ven; han vil blive straalende af Glde ved at see dem, og ved at De har vildet anbefale ham, thi han holder besynderligt meget af Dem, og siger gandske naivt: Det var dog Skade at Andersen slet ikke vilde give sig af med mig, men stdte mig fra sig, for jeg troer just vi vare komne godt ud af det sammen, naar han kjendte mig lidt!2230 Og jeg troer i Grunden han havde Ret. Nu boer han her ude i Nrheden indtil han tager til Sverrig paa Fredag,2231 og vil opholde sig en otte Dage i Gothenborg, tage til Marstrand, og der omkring. De opmuntrer mig endnu til Trolhtten, det samme gjr min kjre anden Broder Chr:, saa jeg troer nsten jeg tager Mod til mig, isr da jeg nu ved at vre en otte Dage herude paa Landet, og skjndt det hele Tiden har vret et elendigt Vejer, er jeg dog kommet mig meget, og fler mig styrket og flink. Ogsaa opmuntrer det mig, at dersom jeg paa Onsdag otte Dage d 17

gaaer med Dampskibet til Gothenborg vil Hamilton vre der, tage imod mig, og rejse med til Trolhtten,2232 naar han da har seet mig vel etableret der, gaaer han videre paa sin Rejse til Stokholm; jeg kommer da ikke allene til Trolhtten, som var mig lidt kjdeligt og i Gothenborg har jeg Een at modtage mig uden at gire en gandske Fremmed Ulejlighed, det er jo altsammen Fordeele, jeg troer jeg vil benytte, men saa har jeg dog endnu en Bn til Deres aldrig trttede Godhed, bliver De vel kjed af mig? At skrive et lille Brev til den samme gode Hr Warberg, og sige ham jeg kommer, om han vilde have talt paa Vertshuset om et godt Vrelse til mig, eller ethvrt andet Sted han finder passende; De sagde om jeg selv vilde skrive dersom jeg besluttede mig til den tour, men - et lille Brev fra Dem

vil jo vre tusinde Gange kraftigere. Vil De sende det i et Brev til mig, saa besrger jeg det strax videre. Jeg er nsten bange jeg misbruger Deres Godhed, men paa den anden Side kjender jeg igjen saa vel Deres broderlige Sindelag for mig, at jeg troer De gjerne hjelper mig og beskytter mig lidt.

Siden jeg har taget den Beslutning, og i Gaar faaet Sster Ida og Svoger Koch's sention2233 paa den, glder jeg mig ret af Hjertet, og naar jeg om Natten hrer Sen skylle op mod Kysten, kan jeg ikke falde i Svn for at tnke paa, at saaledes skal jeg snart hre Vandfaldet bruse, og see al den Herlighed! Her er jo meget smukt, jeg lever mellem Skov og Hav, som jeg glder mig over, naar

jeg kan see det for Skylregn, thi den er evindelig siden jeg kom herud. Og De der har vret plaget af Tandpine, med Guds Hjelp er det nu godt igjen, siig mig omstndeligt derom. De blomstrende Hyldebuske have just i denne Tid tiltrukket sig min Opmrksomhed, nu vil jeg staae dobbelt lnge ved dem, og see ind i dem, siden jeg veed, at der udaf, vil snart springe en skjnnere Blomst end nogensinde! Skoven er ogsaa her, skjndt ved Stranden, dejlig frisk og ung, - De er det ikke ret - nu Andersen bliver De det, nu svinder jo den Krudt-Damp der laae trykkende paa Deres fredelige kjrlige Sind - Danmark har jo nu Fred med Tydskland! - Oehlenschlgers Erindringer har jeg kun kikket i, men hvor jeg slog op, stod den gamle saa levende for mig, som hrte jeg ham fortlle det Alt. rsteds anden Deel af Aanden i Naturen2234 fik jeg i Gaar, jeg glder mig ret til at lse den. Ja Andersen, min kjre Ven, kan De tilgive mig, jeg har glemt at sige til William om den antique Lampe, men solgt er den ikke , saa det kan blive godt endnu, jeg skriver den Dag i Dag til Johannes derom. Jeg har en uhyre Samvittighed ved at have [Resten mangler ] .

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter