The Hans Christian Andersen Center

Dato: 29. juni 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

60. Til E. Collin.

Paris den 29 Juni 1833.

Brevet er kommet, Gud skee Lov! igaar fik jeg da endeligt et fra Dem og Ludvig Mller. Min Vrede paa Dem, min strke Bedrvelse, maa just lre Dem, hvor uendeligt meget jeg holder af Dem! Jeg har ikke sovet nogle Ntter for Deres Skyld, men nu er Alt glemt, min frste Tanke er igjen et Brev til Dem96! Hvor ofte har jeg ikke allerede lst Deres! men det var saa lidt! det er skrevet i hast, und mig snart en ordenlig Time for Deres Tanke, jeg giver Dem halve Dage. Eet Udtryk i Brevet har bedrvet mig, men jeg er vis paa, De ikke har meent det saa haardt, jeg er ogsaa slem til at lgge hundredfold Tyngde i ethvert tungt Ord der kommer fra hvem jeg elsker; det er nu nsten glemt, thi jeg er usigelig glad for Deres Brev! lykkelig over at jeg ikke har tabt Dem, thi De var mig alt halvt opgivet. Tnk Dem om De var i Udlandet og alt paa tredie Maaned, efter at have selv skrevet mange Breve, endnu intet hrte, De var vist blevet langt anderledes hftig end jeg. Skriv nu snart igjen, men skriv ikke i Galop, skriv naar De lidt venlig tnker paa mig, og send ikke Brevet bort 8 Dage frst efter at det er frdigt, det synes at have vret Tilfldet med dette jeg fik, skrevet den 12 og frst her den 28. Jeg holder dog meget mere af Dem end af Ludvig, thi jeg har vret mest vred paa Dem; jeg turde ikke stole saa ganske paa ham, derimod var min Tillid til Dem urokkelig jeg var saa vis paa Deres Breve; men vort Venskab er ogsaa langsomt og grundfast opvoxet i forskjelligt Veirligt, Ludvigs derimod skjd op paa een smuk Sommerdag. Naa giv mig nu Haanden, min egen kjre Eduard, vi ere de gamle Venner! ikke sandt? Og De vil heller aldrig bruge hftige Udtryk i Deres Breve, ikke mere bedrve mig saa langt borte fra Dem, hvor der gaaer Uger fr vore Tanker mdes og forstaaes. Vr mig altid god, mit Vsen er for fast voxet til Dem, at jeg kan taale at stdes bort. Men nu vil vi sladdre, faae en glad Passiar. O, jeg seer Dem saa tydelig i den hvide Habit med Piben i Munden, see venligt og trofast paa mig, Beauty ligger i Stolen og strber efter at danne en Cirkel, Theodor staaer lidt fortvivlet med sin Bog og nsker os borte for ei at gribe forstyrrende ind i hans lrde Virksomhed og udenfor synger himmelblaae Drenge, min Moster hun er syg, hun er daarlig!ja, jeg er ganske hjemme! O hvor jeg har meget at fortlle! men nu kommer vel Deres Jette og saa har De kun Tanke for hende, jeg troer jeg bliver jaloux! Det gode, lille Menneske! hils hende grumme meget! Tilfldet har frt mig sammen med Heyne, men han behager mig ikke, der er vist intet godt ved ham som Menneske. Jeg har, efter Anmodning, leveret til det franske Blad: L'Europa litteraire: en Afhandling over Danmarks Litteratur og Theatervsen, som Schram har oversat, men det er ikke hvad det skulde vre. Jeg mener, at hvad man kan tnke paa Dansk, kan ogsaa tnkes paa Fransk, og hvad man klart tnker, kan ogsaa udtrykkes. Til min Sproglrer har jeg selv begyndt at skrive Stiil, men det duer ikke. Her har De en Oversttelse af mig selv af eet af mine - Digte: Voici un conte, une fable: L'animal qui dans la coquille, batti dans la profonde mer sale ayant produit sa perle, meurt. O amour, mon cur l'a cr, et cette perle d'amour me ravira la vie! Her ere ellers altfor mange Landsmnd, jeg taler mere Dansk end Fransk97 og saa bliver det ikke til noget! Sproget er heller ikke saa let som man troer og Udtalen meget forskjellig fra hjemme. Jeg kan gjre mig tydelig, forstaae Hovedsagen i Skuespillene, men slet ikke pluddre Alt hvad jeg vil. Mine Landsmnd, hvad der paa een Side er smigrende og behagelig, komme oftest98 til mig; af dem alle behager Artellerie Lieutenant Dinesen mig mest det er et aandrigt, godmodigt Menneske, hvis Kundskaber i sit Fag, vist vil gavne hjemme. Vi sladdre tidt til ud paa Natten. Kammerjunker Carstenskjold har No 2, han er [af] megen Godmodighed, og er aldeles fri for den Raahed, som desvrre men lad os ikke tale ondt om Nogen. Jeg boer i Hotel med Schram, der jo ogsaa reiser paa offentlig Bekostning. Han er meget lystig, og med flere, driller mig daglig over min forunderlige Uskyldighed i Paris, han er ellers saare godmodig og bliver ikke vred, skjndt jeg sdvanlig gr tvertimod hvad han foreslaaer, han siger ogsaa at min bekjendte Godmodighed, er i Paris gaaet over til Trods, men jeg vil nu have en Villie, det er paa Tiden og jeg kan tnke ligesaa sundt som nogen Anden. Det er ellers en skrkkelig kort Tid Skuespillerne ere her, de kan umuelig have mindste Nytte deraf, dog det rager ikke mig! men saameget seer jeg, at mange som reise, kunde ligesaa godt blive hjemme, dog anvender jeg det ikke paa nogen bestemt i Srdeleshed. Enhver har godt af at komme ud i Verden, om ikke andet, saa for at luftes lidt i Tankekammeret. Vor Qva-Minister Koss hdrer mig ofte med sin hie Nrvrelse, i min endnu hiere Bopl. De Conninck gjr god Handel, men er en Gnavpose ved Middagsbordet, han hjlper mig ellers med Semands Udtryk til Agnete. Apropos! det er jo en forbausende Nyhed at Fru Viborg lgger sig efter Folkemngdens Formerelse: De Conninck har fortalt mig derom. Hvorledes er dog det gaaet til? Morphi er her i Paris som nydende Borger, han har besgt mig og bad mig hilse Dem og Viborgs. Beed Justitsraaden eller Fruen glde ham med Brev, han lnges meget derefter. Han har lagt sig et stort Skjg til og seer noget gammel ud. Hvad mig angaaer, skal jeg vre blevet noget mere bleg, men see meget mere bestemt ud, holde mig bedre end fr og gjre frre Sving med Armen. Jeg har ogsaa faaet mig et Par Sommer Buxer af simpelt graat Lrred, (der her er bragt i Mode), og dem har Skrderen skaaret saa ypperligt, at jeg med eet har faaet baade Laar og Lge! der seer man dog Formens evige Magie. Jeg har ordenlig Fornielse af at see paa mig selv, bare man kunde see de Been hjemme, men de ere ikke lange nok til at strkke til Danmark! Her ere ellers mange Ting man faaer for saare godt Kjb, siig mig i nste Brev om jeg intet skal besrge for Dem, det kan jo komme hjem med Skuespillerne, Schwartsen reiser alt om henved 4 Uger, for at gaae over Berliin. Man kan faae gode Veste for omtrent 14 U Dansk, jeg har een jeg kan stadse med; der ere endogsaa til 4 U Dansk, men de ere meget simple, men altid til at bruge og have Facon. Af bermte Forfattere og Componister kan jeg skaffe Dem Portraitter hver for 3 Skilling Dansk, det samme er Tilfldet med Prospecter af Kirker. Landkort, hvert for 3 Skilling Dansk komme ud i denne Tid og ere gode. Paa Boulevarden slges Vrker for Spotpriis. Giv mig nogle Comisioner! Husk ellers paa at jeg vil forlade Paris den 10 August99 for at gaae til Schweits; jeg blev gjerne lngere her i Paris, men jeg maa passe Aarstiden. De 3 Maaneder her er forlidt, nu den halve Tid er forbi, har jeg knap det Overfladige. Jeg maa see hvorledes det flasker sig med Veiret. Hjertelig Tak for Deres Arangement med de 83 Species; jeg haaber sidst paa Aaret at kunne sende Agnete hjem og da afgjre min Gjld; hvor jeg lnges efter at De skal lse den, jeg er snart frdig med frste Act, eller om De vil, frste Afdeling, De veed den bliver i tre. Dinesen er ganske henrykt i den, stter den langt over Maanederne. Siig mig nu om De raader mig, ikke fr at sende noget hjem, fr min Agnete kommer, eller jeg skal give mine Anskuelser af Paris. Disse kan man jo i Grunden ikke bedmme mig for, som Digter, men Folk gjre jo forunderlige Ting. Send mig strax i Reitzels Bogpakke, til hans Boghandler her, min italienske Grammatik og mine Digte, har De noget andet da er det velkomment, som f Ex nogle jydske Aviser eller en Dag! Lige i dette ieblik bringer min Garson mig et Brev fra Jette Wulff, hun er i Holsteen; nu har jeg med van Dockum sendt et Brev hjem, adresseret til hende, men der ligge flere Breve inden i, f Ex til min Moder. Vil De derfor ikke, dersom det endnu er Tid, lade Commandeuren vide det, at han kan aabne det og tage dem ud, fr Pakken sendes til Holsteen, dersom hun endnu er der. Hvad gaaer der af ehlenschlger der siger: en Jde kan ikke vre Digter! Herre Gud, hvor det store100 Menneske kan snakke. Hertz er jo nu borte, som jeg hrer var det jo at nske at man kunne sige det samme om hans Nytaarsgave. Nu er her ingen Plads mere; derfor lev vel min kjre, kjre Ven! hils dem alle, Lind og Louise, Drevsens Brn isr Viggo, der vel svarer paa mit Brev. Tak Deres Fader for det par Ord han gldede mig med i Deres Brev. Hils Moderen og Hr: og Fru Drevsen, Kjresterne osv fra

Deres trofaste

Andersen.

[I Margen:] Or. Lehmann kommer til Paris! Hils Gottlieb og Theodor!

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter