The Hans Christian Andersen Center

Dato: 16. juni 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 205. Fra H. C. Andersen.

Glorup den 16 Juni 1850.

Min kjre, ssterlige Veninde!

De er syg, har vret meget syg, hrer jeg af et Brev fra Deres Broder, 1 nu frst forstaaer jeg hvorfor jeg ikke har faaet et Ord fra Dem; dog nu er De bedre, De har vret i Haven, De har kjrt ud, skriv dog et lille Brev til mig naar De fler Dem strk nok, jeg lever i Uro efter at vide hvorledes De har det. Jeg blev ellers glad overrasket ved at see Brev fra Deres Broder, vi have vrigt vret hinanden ganske nr uden at mdes, tnk, hvor kjedeligt, da jeg forrige Uge, om Fredag-Aften kom til Fredericia, fortalte Pigen i Vertshuset at Engelnderen Hodges1 havde vret der og var netop for en Time siden taget bort, ad Kolding til; der var en Capitain Wulff med, de spiiste fire Retter Mad og Tjeneren betalte; saaledes ld Raporten. Havde jeg dog anet at jeg var Deres Broder saa nr jeg havde kjrt et Par Timer tidligere fra Veile, ja havde jeg vidst at han nu blev ved Hovedqvarteret, jeg var gaaet til Kolding, nu opgav jeg det, da der Intet er at see og jeg kjender Egnen fra tidligere Tid. Opholdet i Jylland har interesseret mig meget; man kalder Fyen Danmarks Spisekammer, men er Fyen Spisekammeret saa er sandelig Jylland Storstuen; Silkeborg Egnen mindede mig om Skotland, just om rde Robins Land sed Katherine-Sen; og i de jydske Moser saae jeg sorte Storke, dem kjendte jeg ikke fr; i Silkeborg-Skove bygge rne, de slaae tidt ned i Aaen og fange Fisk; ifjor tog man med Garn en Gjede og paa den levende Fisk, sad med Kloerne borede fast hele Skroget af en rn, som Gjeden havde trukket med sig under Vandet og vandret om med Gud veed hvorlnge. 1 Dog dette har jeg maaskee fortalt Dem eengang fr, i mit sidste Brev. Undskyld! - (De fik da Oberstlieutenant Varbergs svenske Brev?) Jeg har med Doctor Ryge, (Skuespillerens Sn) 1 besgt Himmelbjerg, det er ikke stort i Udstrkning og egentlig en Fortsttelse af Aasen, men Udsigten over Skove, Ser, Lyngbanker og Marker er hist malerisk; en deilig Regnbue var spndt over Bjerget da jeg var deroppe, mindre kunde det ikke vre. - I Horsens1 traf jeg mange militaire Bekjendter, i Veile var jeg en heel Dag hos Orla Lehmann, De veed, han og jeg er fra gamle Dage Duus. 1 I Fredericia hvor jeg Ingen kjendte, gav jeg mig i Kommandantens Beskyttelse, 1 fik da en Tilladelse til at see mig omkring og fandt selv saa ypperlig om, at jeg senere paa Dagen optraadte som Guide for en jydsk Herredsfoged, der ikke vidste Vei. 1 - Den store Grav hvor de Faldne ligge Side ved Side havde en egen Interesse for mig, jeg vendte altid hertilbage; paa smaa Kors staae Navnene over en Deel af de Dde, jeg kjendte Flere og en Veemod opfyldte mig, saa Taarerne kom i mine ine og dog just her, flte jeg frste Gang i mit Liv Lyst til at vre med i Krig, 1 det maa vre aandeligt oplftende i god Bevidsthed, i Begeistring for en Idee, at flyve fra Jorden til Gud; men det, at lemlstes, legemlig lide lange Uger og Dage, gjr mig Krigen rdsom. Jeg er nu paa det venlige stille Glorup1 i dansk Skovnatur; men det er daglig Regn og Blst, det er saa koldt, saa jeg meest maa vandre om i Bog-Verdenen; frste Hefte af ehlenschlgers Levnet1 har jeg lst, nu sidder jeg med Niels Juul; 1 blandt andre historiske Smaatrk jeg i disse Dage har lst, har eet isr grebet mig, Historien om Damp-Kraftens Opfinder, den ulykkelige Salomon de Caus, 1 han som frst saae i Tanken hvad nu ligger materielt for vort ie, Dampskibe og Jernbaner; det er Arago, der i vor Tid har givet denne miskjendte Mand sin Hders Plads; han bragte Richelieu sin Opdagelse og denne betragtede ham som gal og da han idelig kom tilbage dermed blev han indesprret i Galehuset hvor han blev til sin Dd; et Brev fra Marion de Lorme til Cinq Mars har bevaret os Efterretningen, hun besgte med Marquis af Worchester Galehuset, og fortller om denne Salomon de Caus, der raabte til dem: jeg er ikke vanvittig, men jeg har gjort en Opdagelse der vil gjre store herlige Virkninger i Verden! og Marquisen fik hans Papirer, Marquien af Worchester stod lnge i Verden, som Meddeler af vigtige Opfindelser for Videnskaben, medens de Caus, sad mellem de Gale i Bietre; kan noget vre mere tragisk! - Endnu har jeg ikke begyndt paa noget Arbeide, men det vil skee haaber jeg. Bring Deres Sster min hjertelige Hilsen, hendes Mand og Snnerne, ligesom Svigerinden og de Smaa der. - Medflgende lille Epistel1 bliver jo nok besrget. De husker, Breve til mig gaae: Glorup ved Nyborg.

Deres broderlige Ven H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost