The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. juni 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Glorup den 12 Juni 1850.

Kjre Ingemann!

nu frst er jeg paa Glorup, jeg kom i forgaars, nu frst er jeg i Ro og mit Brev her skal fortlle Dem min Jyllands Reise; dog lad mig begynde med Taksigelser for de smukke Solskins Dage i Sor, inde i Deres Stue har jeg altid havdt dem, men udenfor - ja, det var Pindseveir! og jeg har dog endelig engang seet Sor-Egnen vise et forniet Ansigt. - Paa Veien til Rrby tog jeg en Soldat op at kjre, han var med sine Kammerater paa Marschen til Fyen, men havde faaet Lov at gjre et Side-Spring paa to Miil for at besge sine gamle Forldre; det var en Lyst at hre hvor tilfreds han var med Caserne Livet: vi faae hver Uge rene Lagner og Haandklde! sagde han, og nu Marschen gjennem Landet, det er reen Fornielse saadan at komme ud i Skoven! I Rrby, hvor Familien talte venligt og deeltagende om Dem og Deres Kone, havde jeg det livlig og godt, den flgende Nat derimod i Kallundborg blev ikke undt mig megen Svn; jeg havde hele to Vrelser og smukke Vrelser, men hvad hjalp det! op til mit Sovekammer, sov et gtepar, der talte saa hit og ufortrden, at jeg kom ind i hele deres Historie, jeg ringede, bad Pigen sige de Folk derinde, at jeg laae og hrte Alt hvad de sagde og lidt efter hrte jeg Manden udbryde: man maa gjerne hre Alt hvad vi sige, for vi have ikke noget hemmeligt! jeg maatte altsaa holde ud! endeligt blev der stille, men nu begyndte Manden at snorke, som var det Drn fra den hemmelige Ret, og allerede Klokken 5 om Morgenen stod de op for at see hvorledes Veiret var til Overfarten Klokken ni, og saa gik Conversationen igjen, saa at den fik mig paa Benene. - Man kalder Fyen Danmarks Spisekammer, men er Fyen Spisekammeret, da er Jylland Storstuen; det er jo et prgtig Land! - Hele Egnen om Silkeborg er noget af det meest maleriske jeg har seet i Danmark; det var mig ogsaa af stor Interesse at see en opvoxende By, og en saadan er Silkeborg, jeg er vis paa at om 20 Aar er den een af Jyllands betydelige Kjbstder; Gudenaa, der fra Skanderborgkanten til Udlbet hiin Side Randers, vist over 30 Miil er seilbar, lber her under Himmelbjerg og Aasen, gjennem prgtige Skove tt forbi Silkeborg hvor Brdrene Drevsen have bygget deres store Papir- Fabrik, over 200 Mennesker ere Nat og Dat her i Arbeide; 36 Huse er i en Tid af 2 a 3 Aar voxet op uden om Fabriken;jeg har gjort smukke Udflugter, Birkeskoven duftede saa deilig, store Ser strakte sig i Bgeskovene og bjergagtige Banker med hi Lyng gjorte det saa gte skotsk at jeg troede mig igjen oppe i rde Robins Land. Her er store rne, der tidt slaae ned i Aaen og tage Gjeder, ere disse strkere, end Fuglen da begynder en Kamp og man hrer Fuglens grsselige Skriig. Forrige Aar blev fanget med Garn en Gjede der bar paa sin Ryg Skellettet af en rn. Fuglen havde slaaet sine Fdder saa fast i Fiskens Ryg, - den maa de sig ls igjen - at den maatte med under Vandet, hvor Fiskene havde plukket den Kjdet af Skroget. - I Moserne under Aasen saae jeg for frste Gang sorte Storke; - en smuk Hide paa Aasen, den hieste der, blev opkaldt efter mig og kaldes nu: Andersens Hiland. Elleve Dage blev jeg i denne Natur og gik saa til Horsens, Veile og Fredericia, overalt i Byer og paa Landeveie vrimlede det med Soldater, jeg traf mange Officerer jeg kjendte; interessantest var mig Opholdet i Fredericia, at see de magelse storartede Forskandsninger, see Valdpladsen og besge Gravene hvor vore Kjmpere hvile. Det er en stor aflang Grav. Menige i sex Lag oven paa hinanden ere lagte her, og 21 Officerer i Kiste ved Siden, paa smaa Kors stode deres Navne, jeg kjendte flere af disse; saaledes en Hr Eichmller, han var Chorist ved det kongelige Theater, et brav afholdt Menneske, jeg husker ham paa Scenen, og en Aften en Officeer, der har faaet sin Afsked for ikke at vre tapper, bramarbasere og lee op mod ham, og nu laae Choristen her, som Officeer, som een af Heltene for Danmark; jeg flte mig forunderlig greben ved disse Grave og kunde ikke rive mig ls; Danske, Norske og Svenske hvile her broderligt, og faae Skridt derfra staaer et andet Monument fra 1657 reist over nogle Danske der ikke vilde overgive sig til de seirende Svenske og derfor af disse, paa dette Sted, bleve nedsablede. - Fr jeg forlod Fredericia fik jeg et venligt lille Digt af Capitain From-Mller, en Hilsen paa Skansen. - Nu er jeg da i det fede, grnne Fyen, der ikke har Jyllands Skjnhed, men derimod for mig Barndoms Erindringer og et hyggeligt Sted i det gamle Glorup. Excellensen beder mig hilse Dem mange Gange og gjentage: at De endelig maa komme herover! - Vr nu ogsaa saa venlig og god at glde mig med et lille Brev, det er da allerede, som et halvt Besg og det lnges jeg grueligt efter. Jeg lser nu ehlenschlgers Erindringer; meget i frste Hefte, synes mig - for Verden - lidt for ubetydeligt, men Tonen, og mangt et Trk har rrt mig til Taarer; han var dog en barnlig Natur, en gte Digter-Sjl, - hvor mon han nu flyver! - Hils kjrligt Deres Kone, bring de unge Brudefolk min Hilsen, og ligesaa Ingerslevs, Zeuthens &.

Deres trofast hengivne H.C. Andersen

E.S

Breve til Glorup gaae ad Nyborg.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Glorup den 12 Juni 1850.

Kjre Ingemann!

nu frst er jeg paa Glorup, jeg kom i forgaars, nu frst er jeg i Ro og mit Brev her skal fortlle Dem min Jyllands Reise; dog lad mig begynde med Taksigelser for de smukke Solskins Dage i Sor, inde i Deres Stue har jeg altid havdt dem, men udenfor - ja, det var Pindseveir! og jeg har dog endelig engang seet Sor-Egnen vise et forniet Ansigt. - Paa Veien til Rrby tog jeg en Soldat op at kjre, han var med sine Kammerater paa Marschen til Fyen, men havde faaet Lov at gjre et Side-Spring paa to Miil for at besge sine gamle Forldre; det var en Lyst at hre hvor tilfreds han var med Caserne Livet: vi faae hver Uge rene Lagner og Haandklde! sagde han, "og nu Marschen gjennem Landet, det er reen Fornielse saadan at komme ud i Skoven!" I Rrby, hvor Familien talte venligt og deeltagende om Dem og Deres Kone, havde jeg det livlig og godt, den flgende Nat derimod i Kallundborg blev ikke undt mig megen Svn; jeg havde hele to Vrelser og smukke Vrelser, men hvad hjalp det! op til mit Sovekammer, sov et gtepar, der talte saa hit og ufortrden, at jeg kom ind i hele deres Historie, jeg ringede, bad Pigen sige de Folk derinde, at jeg laae og hrte Alt hvad de sagde og lidt efter hrte jeg Manden udbryde: "man maa gjerne hre Alt hvad vi sige, for vi have ikke noget hemmeligt!" jeg maatte altsaa holde ud! endeligt blev der stille, men nu begyndte Manden at snorke, som var det Drn fra "den hemmelige Ret", og allerede Klokken 5 om Morgenen stod de op for at see hvorledes Veiret var til Overfarten Klokken ni, og saa gik Conversationen igjen, saa at den fik mig / paa Benene. - Man kalder Fyen Danmarks Spisekammer, men er Fyen Spisekammeret, da er Jylland Storstuen; det er jo et prgtig Land! - Hele Egnen om Silkeborg er noget af det meest maleriske jeg har seet i Danmark; det var mig ogsaa af stor Interesse at see en opvoxende By, og en saadan er Silkeborg, jeg er vis paa at om 20 Aar er den een af Jyllands betydelige Kjbstder; Gudenaa, der fra Skanderborgkanten til Udlbet hiin Side Randers, vist over 30 Miil er seilbar, lber her under Himmelbjerg og Aasen, gjennem prgtige Skove tt forbi Silkeborg hvor Brdrene Drevsen have bygget deres store Papir-Fabrik, over 200 Mennesker ere Nat og Dat her i Arbeide; 36 Huse er i en Tid af 2 a 3 Aar voxet op uden om Fabriken; jeg har gjort smukke Udflugter, Birkeskoven duftede saa deilig, store Ser strakte sig i Bgeskovene og bjergagtige Banker med hi Lyng gjorte det saa gte skotsk at jeg troede mig igjen oppe i rde Robins Land. Her er store rne, der tidt slaae ned i Aaen og tage Gjeder, ere disse strkere, end [overstr: Fisken] Fuglen da begynder en Kamp og man hrer Fuglens grsselige Skriig. Forrige Aar blev fanget med Garn en Gjede der bar paa sin Ryg Skellettet af en rn. Fuglen havde slaaet sine Fdder saa fast i Fiskens Ryg, - den maa de sig ls igjen - at den maatte med under Vandet, hvor Fiskene havde plukket den Kjdet af Skroget. - I Moserne under Aasen saae jeg for frste Gang [overstr: stor] sorte Storke; - en smuk Hide paa Aasen, den hieste der, blev opkaldt efter mig og kaldes nu: "Andersens Hiland". Elleve Dage blev jeg i denne Natur og gik saa til Horsens, Veile og Fredericia, overalt i Byer og paa Landeveie vrimlede det med Soldater, jeg traf mange Officerer jeg kjendte; interessantest var mig Opholdet i Fredericia, at see de magelse storartede Forskandsninger, see Valdpladsen og besge Gravene hvor vore Kjmpere hvile. Det er en stor aflang Grav. Menige i sex Lag oven paa hinanden ere lagte her, og 21 Officerer i Kiste ved Siden, / paa smaa Kors stode deres Navne, jeg kjendte flere af disse; saaledes en Hr Eichmller, han var Chorist ved det kongelige Theater, et brav afholdt Menneske, jeg husker ham paa Scenen, og en Aften en Officeer, der har faaet sin Afsked for ikke at vre tapper, bramarbasere og lee op mod ham, og nu laae Choristen her, som Officeer, som een af Heltene for Danmark; jeg flte mig forunderlig greben ved disse Grave og kunde ikke rive mig ls; Danske, Norske og Svenske hvile her broderligt, og faae Skridt derfra staaer et andet Monument fra 1659 [skal vre 1657] reist over nogle Danske der ikke vilde overgive sig til de seirende Svenske og derfor af disse, paa dette Sted, bleve nedsablede. - Fr jeg forlod Fredericia fik jeg et venligt lille Digt af Capitain From-Mller, en Hilsen paa Skansen. - Nu er jeg da i det fede, grnne Fyen, der ikke har Jyllands Skjnhed, men derimod for mig Barndoms Erindringer og et hyggeligt Sted i det gamle Glorup. Excellensen beder mig hilse Dem mange Gange og gjentage: at De endelig maa komme herover! - Vr nu ogsaa saa venlig og god at glde mig med et lille Brev, det er da allerede, som et halvt Besg og det lnges jeg grueligt efter. Jeg lser nu ehlenschlgers Erindringer; meget i frste Hefte, synes mig - for Verden - lidt for ubetydeligt, men Tonen, og mangt et Trk har rrt mig til Taarer; han var dog en barnlig Natur, en gte Digter-Sjl, - hvor mon han nu flyver! - Hils kjrligt Deres Kone, bring de unge Brudefolk min Hilsen, og ligesaa Ingerslevs, Zeuthens &.

Deres trofast hengivne H.C. Andersen

E.S

Breve til Glorup gaae ad Nyborg. /

[udskr:] Hivelbaarne Hr Etatsraad, Professor, B. S. Ingemann Ridder af flere Ordener. Sor

betalt.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 277-80)