The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Det +Kongelige +Bibliotek

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 24. juni 1833
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 22. Fra Henriette Wulff. Traventhal d 24de Juni 1833.

Endskjndt det ikke er lnge siden jeg skrev Dem til min kjre gode Andersen! maae jeg dog atter nu tale lidt med Dem for at tilfredsstille mit Hjertets Trang, ved at fortlle Dem hvor ret meget jeg lnges efter Dem og nsker bestandig at kunde vide hvorledes den fortreffelige Mr Ego har det, hvad han tager sig for; men frem for Alt gad jeg vide i hvad Tilstand egentlig hans Gemyt nu befinder sig, om han lnges efter de ideer han lod blive tilbage i Danmark; jeg mener dem i den vestre Ende af Bredgade,284 om de ere vegne for nogle tricolore eller Tiden har adspredt dem? skulde De min kjre A vide noget om alt dette og vilde sige mig det? - Naar jeg saaledes som i Dag sidder mig ned for at skrive Dem til, og har ret meget at tale med Dem om, da er altid min Tanke: det var dog langt bedre, blodt at tale muntlig 5 Minutter med ham! men naturligt er det, da det er Dem jeg vilde hre og ikke selv passiare uden at faae Svar. Her paa det stille Traventhal lever jeg et dejligt roligt Landliv, plejer min legemlige Sundhed og lever i Haabet at see snart mine elskede Brdre, og naar jeg har Taalmodighed vel engang de tre andre hjerte Brdre fra Paris, Lisabon og Stockholm.285 - Gjennem Fader der har det fra den gamle Collin, har jeg hrt den nedrige Streg, som et Afskum har gjordt, ved at sende Dem parodien paa det Digt til Dem, efter De var rejst. Saa ondskabsfuld havde jeg neppe tnkt mig Nogen; men jeg haaber da gandske vidst at De ikke har brudt Dem derom; men kun beklaget den Stakkel, der jo maae vre bervet al Godhed, al fiin Flelse. Jeg kan ikke ngte min frste Flelse var Vrede og rgrelse, men det fortjner jo virkelig kun Ynk og Medlidenhed.

Har De hrt noget om Promtheus? de sidste Hefter jeg saae fr jeg tog hjemme fra vare elendige, de nyere286 skal vre ligesaa barnagtige, er det dog ikke meget tungt? Men siden den Soel daler, saa lad os see til den Nye der staaer op. Bliver der noget af Agnete287 eller har De andre Jern i Ilden? Agnete har jeg dog et stort Haab til at den vilde lykkes og udfrt efter Deres frste Plan blive elskelig, siig mig endelig noget derom; samt i det Heele om Deres hele Leben und Treiben; at jeg er begjerlig derefter begriber De og hvor glad jeg vil vre ved den mindste detail, veed De! Hvordan gaaer det med det Frandske? De taler vel allerede saa flydende som var De Indfdt; og siger aldrig meer: trs beaucoup! Jeg har dog for en 8te Dage siden vret Dem lidt nrmere end nu, da jeg nemlig var i Hamburg i 3 Dage og morede mig gandske godt; men destovrre istdet for at gjre det store Skridt over Elben vendte vi om igjen og sidder nu her i Holsten. Iblandt andet morer jeg mig her meget med at gjre en Digterinde, der baade skriver paa Tydsk og Engelsk bekjendt med Dem. Hun er virkelig hjst elskvrdig og har megen Sands for Poesie og svrmer da som Alle for - - Det dende Barn, som jeg havde med mig paa Engelsk. Hun hedder Mathilde Becher,288 er fdt i England og vret der og i Irland til sit 20e Aar, siden i Tydskland. Et beskedent fortreffeligt Menneske, som jeg ofte taler med om Dem!

Men for i Aften maae jeg sige Dem Farvel, det begynder at blive mrkt, jeg vil derfor sge den fr omtalte Mathilde op, hun og jeg ere de Eeneste levende Vsner i Eftermiddag paa denne store Gaar[d], Alle uden Undtagelse ere i Oldesloh289 hvor Kongen er i Dag, der er stort Bal og Lystighed. Hvor der forefalder mange comiske Ting, naar Kongen saaledes rejser gjennem Provinserne. Jeg kan imidlertid ikke see at fortlle nogle Scener.

Den 27e . Tak, hjertelig Tak kjre Andersen for Deres Brev af 11 Juni. De kan ikke troe hvor glad jeg blev; men da jeg havde lst det, tildeels bedrvet. De har vret syg og vist temmelig haardt angrebet, vr bare forsigtig indtil De atter er fuldkommen vel, og da haaber jeg De vil tiltage i Sundhed. Skal jeg dog rlig tilstaae hvad der endnu mere bedrvede mig end Deres Upasselighed? De forekommer mig forstemt og det maae De endelig ikke vre. Vel haaber jeg at det kun var jeblikkeligt ved i saa lang Tid ikke at have hrt fra Deres to kjre Venner; men nu er jeg vis paa De har haft Brev og er altsaa glad igjen; ikke sandt? Deres Fortlling om hvad De har seet, har i hjeste Grad interesseret mig og vagt endnu mere end nogensinde nsket hos mig at see Paris og alle dens Herligheder. I Tankerne har jeg levende fulgt Dem overalt og med Dem knlet paa Trindene af den Stores

Seng; jeg holder ret meget af Dem hvor De taler om Ham , De er da virkelig begejstret! - Er De i Paris den 29 Julj og seer Statuen sttes paa Vandme Silen, da tnk et jeblik paa mig; paa den Maade er jeg jo ogsaa med!

Derimod har det slet ikke behaget mig hvad De siger om Victor Hugo, De gjr jo ordentlig Nar af ham, og det finder jeg Blasphemie! Troe mig kjere Ven naar De frst til fulde kan Frandsk, selv lse ham, og selv med Deres egen sunde Dmmekraft bedmme ham, da er jeg overbeviist De vil deele min Anskuelse af denne prgtige Digter. At han har Fjender, og i Hobetal er jo naturligt og maae saa vre, jo Strre, desto flere Misundere, og isr maae han der saa vldigt trder frem med noget Nyt gjre mange Hoveder reent confuse, saa de ikke i Begyndelsen kan finde dem.

Hvad de lumpne Vers angaaer, man har sendt Dem, har jeg allerede yttret mig, dog kan jeg ikke ngte jeg blev atter ret bedrvet ved at lse Deres egen Fortlling derom. Jeg kan tnke mig saa levende, hvorledes De blev tilmode da De aabnede Brevet og fandt -- det. Endog i fremmed Land at forflge Dem er saa meget under al menneskelig Godhed, at jeg er bleven hjst frapperet over sligt var muligt; dog nu er De jo ikke mere bedrvet, og kan ogsaa godt trste Dem derover ved saa Mange dles Kjerlighed. Versene til Dem da De var rejst, fandt jeg meget nette og velmeente men uden synderlig poetisk Vrd. - Hvad der meest vilde more Dem, kan jeg desvrre ikke opvarte med: Nyheder fra gamle Axelstad. Jeg maae selv lade mig nje med Aarhuus Avis og deraf se Nyheder der just ikke altid ere sande eller synderlig moersomme; men De har vist ogsaa mange ypperlige correspondenter der rigelig forsyner Dem. Omqvdet paa hvad jeg kan have at sige Dem er, at jeg lnges efter Dem, tnker tidt paa Dem, nsker at De maae vre ret munter og glad ude i den store frie Verden, glemme alle gamle Sorger og ingen Nye faae og egoistisk talt, skrive mig ret ofte til, da det gjr mig stor Glde, og jeg gjerne gider vret glad. - At De har truffet den gode Wilhelm van Dockum i Paris er fortreffeligt, det er et net skikkeligt Menneske, jeg skal ret fornje mig ved at tale med ham naar han kommer hjem, han kan da omstndeligen fortlle os hvorledes De har det. [Hi]ls ham fra mig, dersom han endnu er i Paris, og endnu erindrer mig, jeg hudsker ham godt; da Christian holder meget af ham og har [o]fte talt om ham. Efter Deres Anviisning fik jeg mig i Hamburg Heines nye Bog, har nu lst den og takker Dem at De gjorde mig opmrksom derpaa, den har uendelig gldet mig at lse. Hvad jeg finder ypperligt er Sammenligningen mellem Goethes Skabninger og de grske antique Statuer;290 det er guddommeligt treffende. - Heines Portrait fik jeg ogsaa, han skal hnge hjemme i Malerstuen, naar jeg saa blodt havde Deres lille, der egentlig var mig tiltnkt;291 [Adam August Mllers blyantstegning] men det har jeg vrken hrt eller seet noget til; mais brisons, finissons.

Medens De gaaer i Paris, betragtende de prgtigste Kunstvrker, lever Deres gamle Syster og Veninde her det fuldkomneste idylliske Liv, hvori Afvexlingerne er Naturscener; som prgtige Uvejre, stille MaaneskindsAftner, Kornmod paa mrke Skyer, Nattergale, Storke, Harer og Egern der ere saa tamme at de gaae om i Blomster-Bedene - nej Herre-je! det er altfor rrende hold heller strax op med denne Beskrivelse, fr mit arme Brev, flyver lige ud i Seinen! Og dog efter al denne passiar har jeg gjemt det der mest laae mig paa Hjertet tilsidst. Jeg vil nemlig paa det bestemteste sige Dem, at De ikke kan tale mig nu

for meget om Hr Ego, det var en anden Sag, da jeg saae ham hver Dag; og dog maae det dengang ogsaa have fornjet mig, ellers havde jeg vel ikke saa taalmodig hrt derpaa; men nu veed jeg gandske bestemt med mig selv at det er det thema De helst maae variere, ret en mngde Variationer, jo Fleer jo bedre, hrer De Hr. Componist?, og opfylder De min Begjring?

Nu Farvel, Levvel, ret vel! og tnk ofte paa Deres trofaste

ssterlige Jette .

Moder hilser paa det Kjerligste og venligste.

[I Marginen paa 1. Side] Hils Castenschjold og Ftter Dinesen.

[Udskrift ]

ST Hrr Cand: phil: H: C: Andersen

Paris.

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling (94)