Dato: 12. juni 1833
Fra: Jonas Collin d.æ.   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

58. Fra E. Collin.

Kjøbenhavn. d. 12te Junii 1833.

De har havt Ret, kjære Ven, til at klage over, at De endnu ikke har faaet Brev fra mig, og det har gjort mig meget ondt; men jeg har ganske uventet gjort en Reise, som har forhindret det; jeg har været i Jylland, og kom først hjem igaar; Deres sidste Brev modtog jeg i Slagelse. Jeg har bemærket mig de Momenter af dette og de to foregaaende Breve, som jeg maa tale med Dem om.

Desværre ere Schwarzen og Seemann reiste, inden jeg fik Deres Brev, og inden jeg kom hjem. Jeg har altsaa ikke kunnet sende Dem den italien­ske Grammatik og et Exemplar af Deres Digte. Det vil jo ikke være muligt at sende dem, førend med en Leilighed, og det vil være vanskeligt at træffe en saadan.

Deres Penge-Affairer skal jeg see at arrangere paa det Bedste. I Slutningen af denne Maaned skal jeg see at sende Dem de 33 Species fra Reitzel og desuden 50 Species, tilsammen 83 Species i en Vexel paa Paris paa Mark Banco. Kunde De opnaae at faae det Lassenske Legat, var det fortræffeligt. Har De talt med Biskop Müller derom? Hvis jeg blot faaer Leilighed dertil, skal jeg engang indlede Sagen med ham. »Agnete« længes jeg forskrækkeligt efter. Jeg har store Forventninger derom.

Det infame Digt i Kjøbenhavnsposten, underskrevet Ingeborg, refe­rerer sig til et ikke videre fortræffeligt Afskedsqvad til Dem, underskrevet Frithiof; den sentimentale Tone deri mishagede Folk med Rette, men det sidste Digt har naturligviis mishaget endnu mere. I Anledning af det Skete har jeg i Kjøbenhavnsposten ladet indrykke følgende Annonce:

»Vor Landsmand, H. C. Andersen, som med Kongelig Understøt­telse reiser udenlands, er i Maii Maaned d. A. ankommen til Paris, hvor han for det Første agter at opholde sig. At han ved sin Ankomst der har modtaget et ufrankeret Brev, eller rettere en Convolut med det Nid­digt, som stod indført i Kjøbenhavnsposten N° 93, saadant maa, skjøndt paa heel forskjellig Maade, interessere Andersens Venner og Digtets Forfatter at erfare.«

Af den besindige Tone, hvori denne Annonce er skreven, vil De let kunne see, at det ikke er mig, men Fader, der har skrevet den. Jeg havde havt stor Lyst til at tage anderledes fat paa Karlen og at ende med det Lichtenbergske: »Kunde jeg skrive Prygl, da skulde Du faae et Brev, din Slyngel, som din Ryg skulde læse.« Lovise har sagt mig, at De meente, at hun havde læst Deres Brev til mig. Efter de Ting og Udtryk, som staae deri, kan De vel ikke ville, at hun skal læse det, og jeg tillader det heller ikke.

Det første Digt i Kjøbenhavnsposten, som De ønsker at see, kan jeg nu ikke faae fat paa, og det er sandelig heller ikke værd at sende den lange Vei.

Nu lev vel, kjære Ven! Jeg haaber snart at høre fra Dem igjen. Lad endelig ikke Sorgen for oekonomiske Anliggender influere for meget paa Deres Humeur; hold blot Aanden vedlige. Jeg kommer nu til at ende mit Brev til Dem med mange hjertelige Hilsener.

Lev vel og vær munter!

Deres Ven

E. Collin.

[Tilføjelse til Brevet af Faderen Jonas Collin: ] Edvard spørger, om jeg vil skrive et Par Ord? med Fornøielse; i Paris, gode Andersen, passer det sig slet ikke at sørge over literaire Avindsmænd! forresten lev vel!

Deres Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost