The Hans Christian Andersen Center

Dato: 10. marts 1850
Fra: Henrik Hertz   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nrrevold den 10. Marts 1850.

Jeg takker Dem ret meget, kjre Ven, for Tilsendelsen af Deres Ole Lukie og skal med Fornielse opfylde Deres nske at meddele Dem, hvad Indtryk den ved Gjennemlsningen har gjort paa mig. Men jeg beklager meget, at jeg endnu ikke har seet den opfrtes. I et saadant Skuespil er naturligviis Meget beregnet paa Maskineri og Theatervirkning. Allerede for nogle Aar siden gldede jeg mig over et Par Trsnit (jeg troer til en af Gersons Brnebger), hvor Ole Lukie paa en sindrig Maade var fremstillet som en til vore Folkesagns Mytherkke hrende, egen Person, ligesom Nissen, Ellefolk og Desl. Det var en ganske ny Idee; jeg veed ikke, hvem den oprindelig skyldes, men det er en virkelig Acqvisition i vore Folkesagns Mythologi, lige kjrkommen for Digteren som for de bildende Kunstnere. I Deres Eventyr har De (og meget muligt har jeg her primus motor) udviklet Ideen om ham videre, og blandt Andet ved at gjre ham til en Broder af Dden givet denne fortrffelige, lille Patron, saaledes som Folketroen og Brneverdenen hidtil har kunnet tnke sig ham, mere Indhold og Dybde. Pedersen har i sine Trsnits-Tegninger ogsaa vidst at give ham et meget characteristiske Physiognomi. At De endelig nu har gjort ham til en Person i et Drama, er en lykkelig Tanke, der endnu oftere maa kunne benyttes.

Ndvendigheden af Ole Lukies Nrvrelse i dette Stykke er, troer jeg, etsteds bleven betvivlet. Men det er dog en saadan luftig og lystig lille Personage, der her maatte tnkes til, for at motivere det Springende i Indholdet. Skulde jeg indvende Noget mod Stykkets Personer, da maatte det vre den "afdde Dagdriver". Allerede denne Benvnelse og hans hvide Cigar og Stok, der tnkes afdde og gaaende igjen som han selv, betegne ham absolut som en comisk Person, og Ingen troer ham, naar han er alvorlig og sentimental. Jeg idetmindste tnkte hele Tiden, at han dog tilsidst havde en lystig Streg i Baggrunden. Tag nu tiltakke, kjre Ven, med disse faa, i al Hast nedskrevne Bemrkninger over Deres Skuespil, hvori der findes saamegen sand og dyb Flelse, men hvori Et og Andet, isr hist og her i Dialogen, kunde nskes noget renere udarbeidet.

Deres venskabeligt hengivne Henr. Hertz.

Til

Hr. H. C. Andersen

Tekst fra: H. C. Andersens Album