The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 29. maj 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 20. Fra H. C. Andersen.

Paris den 29 Mai 1833.

Jeg maa tale med Dem min trofaste, kjre Sster, det tr jeg jo nok kalde Dem? Hvor meget Herligt har jeg ikke at meddele Dem. Jeg har med van Dockum der er et meget fortrffeligt Menneske, vret i Wersailles;245) det er noget ganske imponerende. Terasserne er et Kjmpevrk med hvlvede Gange, Portene kunne pryde Kjbenhavn, herinde staae Orangerne om Vinteren, nu duftede de ude med gulgule Frugter; stive beskaarne Gange og en Mngde stolte Vandspring, der er dslede Summer derpaa, der vil bringe Deres, som De siger, ikke aritmetiske Hoved til at svimle. - Der er fortrffelige Malerier i de store Sale, saaledes greb mig isr Ligene af Hero og Leander, som en uhyre glasgrn Blge kaster op paa Strandbreden. De brustne ine som hun endnu seer paa ham ere naturlige. I een Sal var alle Malerierne med Napoleon, i hans forskellige livs Forhold. O havde De vret med! men De kommer her, De maa komme her! Flg mig nu i Phantasien, vi spadsere over til lille Trianon et yndigt Sommerslot, med kongeligt Legeti; her er et heelt Sveitseri, som Maria Antoinette har bestyret, her er hendes lille Melkestue. Her er Mllen hvor Ludvig XVI var Mller, det hele bliver interesant ved de Legendes srgelige Udgang. Jeg blev ordenlig veemodig ved den brogede Glde, som de lystige Brn vare jaget fra. Her har ogsaa Carl den X246) med sit Hof, kldt sig ud og spgt som Forfdrene. Nu besgte vi store Trianon hvor Napoleon saa ofte var, hvor han skrev sin Fraskillelse fra Josephine,247) jeg saae hendes Sovekammer, der var betrukket med hvidt Atlask og dekoreret med Guld. Jeg spurgte, Men er her dog Intet, slet Intet om Napoleon selv? Og jeg blev frt ind i hans Sovekammer, hvor Alt staar som da han sidst forlod det. Sengen og Betrk er guult, der hang Kobberstykker paa Vggen og et stort Speil. En lille Trappe frte op til Sengen, jeg lagde min Haand paa Trinene, stjal mig til at stryge med Haanden hen over hans Hovedpude, o jeg kunne gjerne have knlet ned, havde jeg bare vret ganske ene, men der blev propfuldt; Soldaterne trngte ind og stode tause og stirrede, og det var jo ogsaa smukt! O Gud hvor det er herligt at grde af Beundring for det Store i Verden! - Jeg speilede mig i Napoleons Speil, og har aldrig fundet mig saa ubetydelig som da! men de Andre speilede dem ogsaa. - Her paa dette Sted tnkte jeg ret hjertelig paa Dem, nskede at De havde vret her, det havde vret ligesaa godt som en Kirkegang. - Men nu tilbage til Paris! Jeg har senere vret i Hotel des Invalides248) her, Bygningen selv kjender De vist af Kobbere? Jeg saae dem spise; der sad de i deres blaae Frakker med Ordener paa Brystet, vel manglede en Arm eller et Been, men dog var det, som man kalder det, hele Karle; i den store Gaard holdtes Parade og i den stolte, lyse Kirke249) frtes vi om af een af disse gode Gamle, hvem jeg ved at nvne le grand Napoleon fik i en levende Samtale. Nsten alle Nationers Faner hnge her som Seierstegn under Hvlvingen. I Loftet i den dristige Kuppel er et Maleri, med frapante Forkortninger. Turennes og Vaubans250) Monumenter staae tt her ved, en Marmor Urne gjemmer Vaubans Hjerte. Her er ogsaa et stort Bibliothek, jeg saae en gammel Karl som sagde han lste Las Casa251) (Jeg veed ikke hvorledes Navnet skrives). Alle Fanerne Napoleon havde vundet bleve brndte da de Allierede kom her.252) Broen selv over Seine skulde have vret sprngt men det forhindredes af Alexander;253) nu er Napoleons Statuen254) frdig, man siger at den iaar den 29 Juli skal sttes op paa Vendome-Pladsen, verst paa Sttten, det bliver jeg da, med Guds Hjlp Vidne til. Hvilken Fest! Bare, De var her! Nu vaier kun det trefarvede Flag paa Sttten; rnene holde en Krands af levende Evigheds Blomster i Munden og lange sorte Flor flagre fra Vingerne. - Overalt paa Gaderne sees Charicaturer af Luis Philip;255) snart staaer han som en Jongleur og gjr Kunster for Folk med en Pistol ; snart er han fremstillet som en stor Pre til Hest, eller som en Plakatbrer der klistrer Love op og river gamle Plakater ned; det som jeg ellers har mrket er, at han overalt sees fra Ryggen, aldrig det aabne Ansigt, dog er han meget kjendelig paa Figur og Frisure. Et Sted sidder han med Maske og holder Tale om Libert. - mes freres, kalder han Folket. - sdvanligviis hnger da ogsaa Billeder ved, med Scener af Bartholomus Natten,256) Kongen som skyder paa Folket. Igaar saae jeg et med en Mand, som i den ene Haand holdt et ble, i det andet en Pre, med Underskrift, blet forfrte Adam, Pren forfrte Lafayette.257) - Vigtor Hugo har jeg endnu ikke seet; han har et stort Partie imod sig, og i Bladene levne de ham ikke re for to Skilling, forleden fortalte de at han skrev et Stykke i 12 Acter, der varede 300 Aar og at der var i frste Act 20 Nonner, hvis spde Brn i anden Act alle dde af Alderdom. - Men det er dog en Digter! Apropos, siden vi tale om Digtere, tr jeg da komme med lidt om Hr Ego? Jeg havde reent glemt ham over de andre Ting. - Mirabile dictu,258) som vi Latinere sige. (Sprg Deres Hofmester.)259) Endnu har jeg ikke faaet et eneste Brev hjemme fra, det undtagen, der alt frste Dag ved min Ankomst kom fra Dem. De kan tnke hvor jeg lnges! I Mandags260) - da jeg kom hjem laae der endelig eet, jeg griber det med Glde, aabner og - finder ikke et Ord deri, men kun en trykt Kjbenhavns Post.261) Der maa i et Nummer have staaet et Digt til min Roes, en Anden er bleven vred og desuden af Misundelse for at jeg reiser, har skrevet et meget grovt Svar, der river mig ned i Snavset, da nu dette Menneske har frygtet, at jeg maaskee aldrig fik det at vide, har han slaaet en Convolut om sit grove Digt, frankeret det til Hambourg og saaledes med Posten lade mig faae dette til Lsning. Det er da en magels Ondskab, saaledes at forflge mig i et fremmed Land; det gjorte et dybt Indtryk paa mig, thi det var en strre Lumpenhed, end jeg tiltroede Nogen. - Tnk Dem ogsaa, at faae Sligt naar man venter Brev fra Vennerne; men lad gaae! nu er det glemt! var der ikke noget ved mig, misundte man mig ikke. Jeg skal tvinge dem til at erkjende det! Vor Herre tager sig nok af det! - Jeg har ellers vret meget syg.262) De fleste Fremmede lide af Seinevandet; desuden raser La Grippe meget strkt, saa jeg forleden, medens jeg bedst sad paa mit Vrelse, ganske ene, med et besvimede; siden gik jeg til Sengs hvor jeg fik den voldsomste Sesyge (De fatter mig?) den vedvarede hele Natten til nste Formiddag, jeg troede til sidst det var Cholera og gav mig Gud i Vold. Jeg maatte da tage Piller og Djvelskab, som jeg endnu bruger, for at komme i Ligevgt. Det er lidt ngsteligt saa langt fra Hjemmet, men nsten alle lide, Brndsted263) ligger De Coninck264) o f a, men det er slet ikke farligt. Jeg gaaer om bleg som et Liig og noget medtaget; nu tr jeg kun drikke Viin. Vil De forklare Faderen at det ikke er af Lyst til Drik, som han maaskee nu beskylder mig for. Siig, han maae ikke blamere mig mit ikke ganske tabte gode Rygte. - (Jeg lnges i Grunden efter at hre ham gnave paa mig? det klang saa hjemligt, dog har jeg endnu ikke flt Hjemvee, kun en utrolig Kjrlighed for mine Kjre der hjemme).

Paris den 11 Juni 1833.

Nu har jeg alt vret her en Maaned, men endnu ikke et eneste Brev fra Hjemmet. Eduard og Ludvig synes ganske at have glemt mig; De Frken lovede mig flere Breve, men intet kommer. O, jeg er vred og inderlig bedrvet. Tnk Dem i mit Sted, saa langt hjemme fra, uden at hre et eneste Ord, det undtagen De skjnkede mig lige ved min Ankomst. I forrige Uge blev jeg atter hftig syg igjen,265) samme voldsomme sesyge. Jeg bruger endnu Medicin men fler mig ellers fuldkommen bedre. Veiret er ogsaa meget forunderligt, een Dag blser den iiskolde Vind, en anden Dag smlter man af Hede. Skriv mig endelig snart til, jeg venter paa min Reise, i det mindste engang om Maaneden at hre fra Dem, De seer at jeg er meget trofast med at skrive. Nste Gang skal jeg forsge at give Dem en klar Skildring af Paris, vi vil spadsere lidt sammen og jeg skal vre Cicerone, her er nu i Dag ikke Plads paa Papiret, nste Brev skal nok blive noget interessant. Af Nyheder har jeg den, at Cassimir Delavigne har skrevet en ny, ganske mesterlig Tragedie: Les fils d'Edouard,266) som spilles paa Theatre-Franais og trkker det halve Paris der hen. Madm:Mars267) har Elisabets Rolle. - Det maatte gjre Lykke hjemme hos os,268) og er riigt paa Charakterer og sand Poesie. - Ideen er, at Glocester som er Formynder for de to unge Prindser, vil have disse drbt, for selv at bestige Thronen, han yttrer sin Plan for een af sine Venner, just Dagen fr Prindsernes Kroning, og tilfier at han ieblikkelig lader enhver drbe der synes forud at have fattet hans Hensigt; Vennen raader ham derfra, da han som Formynder fuldkommen har Kongemagt. Nu er Vennen ene, tnker paa den andens Ord og det falder ham da ind om Glocester mueligt vil lade ham selv drbe, fordi han ikke billigede hans Plan, han beslutter da at aabenbare Alt, til Enkedronningen, neppe har han gjort dette fr han ogsaa bliver drbt ved Glocesters Folk. - Nu trder en ganske ypperlig Rver op, som Glocester har leiet til at drbe de unge Prindser, hvis Kroning forestaaer. I en Scene med disse og Dronning[en] viser Glocester sin hele Stolthed, og nu springer den ldste Prinds, som kun er 18 Aar, op. siger at han er Konge, at han er den Befalende. Ja men frst imorgen, svarer Glocester og indtil den Tid har De for Deres opfrsel Stuearest. - Nu seer man begge Prindserne i deres Fngsel, den yngste er et halv Barn, leger og morer sig, den ldre aner tydeligt at de vil blive drbt. Rveren er ansat som Kastelan over dem; han rres ved deres Uskyld, kan ikke drbe dem og tillader endogsaa Moderen at komme til dem; hun fortller dem nu deres Skjbne, men tillige, at deres Partie er underret[tet] derom og at de denne Nat, vil blive befriede; naar de hre Nationalsangen udenfor skal de stille dem i Vinduet og begeistre Folket. Glocester som mrker at Rveren ikke vil drbe dem, faaer denne beruset og overvlder ham med Guld, han bliver som et vildt Dyr. - Nu hrer man Sangen udenfor, Prindserne springe op: vi ere frelste! raabe de, men i samme Moment falde de begge drbt af Rveren og Teppet falder medens Folket jubler udenfor over de frelste. - Fru Heiberg og Jomfru Heger vilde ypperligt kunne spille Prindserne. Men nu lev vel! Hils Deres Fader og Moder, Kocks og Fru Drevsen, som De maa meddele lidt af mine Breve, siden hun intet hrer af Eduard.

Lev ret vel,

Deres trofaste Digter.

[I Marginen paa 2. Side ] Mange Hilsener til Deres Fader fra Schram,269) han boer i samme Hotel som jeg.

[Udskrift]

Veldle Frken Henriette Wulff

Ad: Hivelbaarne Hr Comandeur & Wulff

Secadetacademiet i Kjbenhavn a Dannemarch.

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling