The Hans Christian Andersen Center

Dato: 28. maj 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

56. Til E. Collin.

Paris den 28 Mai 1833.

Snart er denne Maaned ude og endnu intet Brev! ingen skrive mig til. Strax da jeg kom fik jeg et Par Ord fra Jette Wulff, det er Alt. Jeg kan ikke forklare mig det. Nei Eduard, saa snart kan De ikke have forandret Deres Sindelag imod mig! men hvad er dog Grunden? I Dag ventede jeg sikkert Brev, jeg tvivlede ikke og der laae ogsaa et fra Danmark til mig; med min hele Sjl greb jeg det. Mine Venner skrive mig ikke til men mine Fjender! At Enkelte misunde mig min Reise forudsaae jeg, men saa onde kunne jeg dog ikke tnke mig Menneskene. Der var intet Ord skrevet i det hele Brev jeg fik; det var en halv Kjbenhavns Post, sendt mig vist fra Forfatteren, for at glde mit Hjerte. Det var et uforskammet Digt, som man var bange for ikke skulde komme mig for ie og som man derfor uden Navn sendte mig ikke engang frankeret. Tnk Dem min Flelse i det ieblik, det er den frste Hilsen fra mit Fdreneland; Ingen kan jeg meddele min forunderlig Stemning, min hvad skal jeg kalde det Foragt der gaaer over i en uendelig Smerte over en saadan Behandling. Det Hele er gjort for at forbittre, om det var mueligt, de ieblikke af mit Liv der skulde vre de lykkeligste. Gjerne tilintetgjorte88 man enhver god Spire hos mig, men det skal ikke skee! selv i den korte Tid jeg har vret borte, tumlet mig mellem Fremmede, Over jeg at min Characteer vinder mere Fasthed, at jeg ikke lnger er det Barn, der biede sig for Andres Luner, der fik Taare i inene ved et barsk Ord af en Fremmed. Meget er der, jeg maa tale med Dem om, min Plan for Fremtiden, jeg har desvrre ikke fr ret havd nogen, hvad De maa gjre for mig og hvorledes Tingene her gaae. Eduard vr mig trofast, De skal faae re af mig, jeg har Krfter i min Sjl, der med Guds-Hjlp skal komme til Modenhed! De smaalige Sjle, med Dgn-Popularitet, skal ikke rive mig ned til sig. Det er et Trk i mit Vsen, at hvor man vil berve mig Alt, fler jeg just dets Besiddelse, gjennemgldes af Stolthed og udtaler den. Jeg har vret flittig; jeg har alt skrevet de frste Scener af Agnete og jeg er tilfreds med dem; Intet sender jeg hjem fr jeg har et stort Heelt, der eier mere Vrd end hvad jeg endnu har skrevet. Jeg vil tvinge mine Fjender i det mindste til Taushed, og ved mine Arbeider troer jeg dette gjres bedst. To Aar maa jeg blive ude, skal jeg have nogen Nytte af min Reise, et halv Aars Tid maa jeg blive i Tydskland paa min Hjemreise for at jeg kan lre at skrive Sproget, jeg vil da i Tiden kunne trkke Renter af den Capital det koster. Efter min Overregning, og den slog til omtrent her hid til Paris, vil det at reise O: kjre og fres om, koste mig 100 Species fra Kjbenhavn til Rom. Naar jeg nu faaer ved Dem fra Reitsel de 33 Species jeg har tilgode, da har jeg faaet i mine Hnder for det frste Aar 400 Species, hvor af 100 gaaer til at fare ned til Rom, hjemme fra. Jeg har altsaa 300 Species at leve og klde mig for, faae vadsket etc. etc. Det udregnede jeg hjemme blev 30 Species om Maaneden i 10 Maaneder, altsaa vilde mine Penge slippe for mig i Februar 1834, til hvilken Tid jeg i Rom maatte have de 300 for nste Aar. Nu har jeg vret her 3 Uger i Paris, kan altsaa bedre gjre min Overregning; alt er nu blevet mig oconoemiceret paa bedste Maade, istedet for 2 Frank til Middagsmad, bruger jeg nu kun 1 1/2 paa et meget billigt Sted, min Kaffe om Morgenen koster mig 14 Sous (der gaaer 20 paa en Frank). Dog med disse to Maaltider, en Kop Kaffe Klokken 8 og Middag Klokken 6 (Aften) kan jeg ikke nre mig, jeg har forsgt det et Par Gange, men flte mig meget ilde derved, jeg giver altsaa henved en Frank ud endnu daglig til Sukkervand, Brd eller Posteier, mit Logie koster mig daglig 1 Frank, det er billigt, Sproglreren har jeg faaet for 2 Frank Timen og det er ved et Slags Gunst, da han har alle mine Landsmnd, disse Timer gjr om Ugen 6 Frank. Det er nu bestemte Udgifter og jeg maatte kun give lidt over 5 Frank ud daglig (30 om Maaneden89) men saa kommer Vadsk, Comedie, som jeg dog maa 2 eller tre Gange paa om Ugen. (Forrige Uge var jeg af Oeconomie kun 1 Gang). Regn dette sammen og De vil see, eftersom der komme saamange S[m]aaeudgifter til, og ogsaa store naar jeg skal ud at see Noget der br sees, vil De finde at jeg umuelig kan komme ud af det med en 30 Species om Maaneden. Min Glde bliver derved forbittret, jeg har ikke den ndvendige Sjls Rolighed for ret aandelig at trives og kunne levere Noget hjem, der kan overtyde selv de Smaae om at jeg ikke er for ung til at reise eller uvrdig til at nyde den lille Understttelse Fondet har skjnket mig. Min ngstelighed for Udkommet vil tiltage altsom Pengene smlte, og jeg gaaer mere Syd paa. Det frste Aar af en Reise, er altid det dyreste, og for mig isr, da jeg har valgt Paris til det frste Sted; i Wien vil det halve Aar blive uendeligt billigt. Det Hele vil der ellers let kunne hjlpes paa og det er det jeg vil bede Dem gjre af for mig. Om en Maaneds Tid sender De mig de 33 Species fra Reitzel, helst i en Vexel paa Mark-Banko, men paa samme Tid nskede jeg at faae tillige 50 Species, saa er jeg rolig og veed sikkert at jeg kommer godt ud af det til Februars Udgang nste Aar; for at afbetale disse vil jeg, om jeg lever, inden Novembermaaned dette Aar sende Dem et Arbeide, hvorfor jeg i det mindste skal faae dette i Honorar, De vil da kunne afbetale denne lille Sum og sende mig det90 flgende Aar, de mig tildeelte 300 Species, disse er vel ikke da nok til et nyt, heelt Aar, men jeg gjr mig temmelig Haab om at faae det Lassenske Legat

150 Species og har da 450 til det Aar, som er saa meget, som jeg her nsker og maa have til det frste Aar, skal jeg ikke sulte eller kun halv nyde den Leilighed der tilbyder sig for at uddanne mit Talent.

Om 9 Dage faaer De dette Brev, jeg har i den Tid vidst hrt fra Dem, men alligevel beder jeg at De i samme Uge skriver mig til, svarer mig paa dette og som jeg haaber gldeligt. Agnete faaer jeg sikkert frdig ved min Ankomst til Italien, derfra sender jeg Dem den, det bliver et stort Arbeide, men ikke for Scenen, jeg har da afbetalt min Gjld og maaskee og saa gjort det af med mine Modstandere. Kjre Ven, det er en Samvittigheds Sag, jeg lgger Dem det ret paa Hjertet at jeg faaer disse 50 Species til (og saa sidst i Februar 1834 de 300 Species til Rom). Skriv derom i det frste Brev og send mig tillige det frste Stykke der har staaet til mig i Kjbenhavnsposten, hvortil det sigter jeg har faaet; med Hensyn til dette har jeg intet at sige Forfatteren, uden at naar han sender mig Sligt kun frankeret til Hamborg, da nskede jeg det helst paa noget bldere Papir at det i Alt kunne passe til sin Bestemmelse. Men nok hero[m ;] jeg trster mig ved at det ikke er de vrste Kirsebr, som Fuglene hakke i. Nu til noget andet. Det franske Folk behag[er] mig. Selv den ringeste Karl lser sin Avis, her er Liv og Bevgelse, Tanken tr hit udtale sig og ikke blot i private Personligheder, men i det store, offentlige Liv. At Friheden ogsaa har sine slemme Padehatte er naturlig; der ere Udvxter og disse bestaae i en synlig Letfrdighed; Alt gaaer her uden Gevandt. Uanstndige Billeder hnge i alle Boutikker, Udsvvelse betragtes som en naturlig Ndvendighed, og Damerne selv tale ganske uskyldigt om Ting, Mange vilde rdme ved hjemme. Saaledes ere ogsaa Stykkerne. Jeg saae nyelig i Palais royal en Vaudeville: Sous clef der spilles af een eneste Dame. Hun har lukket sig inde paa sit Vrelse om Aftenen og vil ikke see en Sjl; man banker paa, Elskeren lber ved alle Drene, forgjves, hun er meget anstndig; ingen komme ind; hun drikker og spiser, klder sig derpaa formelig af lige til det sidste Stykke og vil nu gaae i Seng, da aabner Elskeren et lille Vindue hit oppe over Dren og springer ind, hun udstder et Skrig, flyver i Seng, han lber hen efter hende og Tppet falder. Det var Pointet! Det gjorte meget Lykke, Damerne loe og Herrerne klappede, jeg flte mig derimod lidt underligt, vidste ikke ret hvad jeg skulde tnke. Paa Gaden bliver man overlsset med Adreskort for maladies secretes sans mercuriale; og Friheden gaaer saa vidt at jeg har seet voxne Mandfolk, naar de faae ondt i Maven stte sig ved lys Dag paa Gaden og bre sig ad, som det var smaae Brn. Dog vnnes man snart der til, iet bliver slvt for disse enkelte Svampvxter paa det smukke Friheds Tr og Forstanden beundrer det Herlige hos et Folk, som Hjertet dog maa holde af for sine mange gode Egenskaber. Kongen synes ikke elsket, overalt sees han i Carricatur, nu som en Pre til Hest, nu som Jongleur der gjr Kunster med en Pistol. Den gamle Heiberg yttrede at det ikke saae ganske roligt ud. Men lad komme hvad vil, jeg vil sge at arbeide paa min aandelige Ro, faae Klarhed i mine Anskuelser og trods alle Hindringer bringe91 de Krfter til Modenhed vor Herre har givet mig, skal jeg de, da vil De og Deres, maaskee nogle Enkelte endnu have kjendt mit sande Vsen og rligt dmme mig! Hils Deres Fader ret hjerteligt og alle de Andre. Louise glder mig maaskee med et Par Ord. Lev vel!

i Liv og Dd Deres broderlige

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter