The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 27. maj 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: I. P. E. Hartmann
Sprog: dansk.

Paris den 27 Mai 1833

Kjre Ven!

Hvor uendeligt Meget har jeg ikke set og oplevet i lidt over en Maaned, hvad skal jeg fortlle af dette evigt vexlende Panorama. I Kassel besgte jeg da Spohr og han sagde at dersom du vilde, ved en Leilighed sende ham Musikken til Ravnen og han kunne faae en tydsk Oversttelse, da skulde han gjerne gjre den saa bekjendt han kunne, han skrev mig en lille Canon i min Bog og saae ret meget paa din Composition der. Aloys Schmidt i Frankfurt bad mig skrive sig en Opera Text og lovede at vente saa lnge til jeg blev det tydske Sprog saa mgtig. Rhinen med sine Ruiner paa Viinbjergene har noget blidt veemodigt ved sig, men det fraperer ikke, der er Intet som begeistrer. Paris ja, det er en By! her maa du komme til, her leve nsten alle vore, jeg mener Europas store Componister, her er Musik og Paris er en lille Verden selv. Det er en herlig opvakt Nation, Kirkerne staae rigtignok tomme, men det er fordi Nationen vmmes ved Catholicismens Theater Efekt og kdige Aands Undertrykkelse! Paa et saa frodigt Friheds Tr maa der jo komme Vanskud og det er der da ogsaa, men hvad er det, lidt letfrdigt, der yttrer sig i Billeder som her hnge offentligt paa Gaden, men som man hjemme kun vilde vise meget fortrolige Venner. Man seer tidt ldre Mandfolk stte sig ved Lys Dag paa de store Gader og udrette det Ndvendige, ligesom det var eet lille Barn, det fraperede mig srdeles. Der tales af Damer meget ligefrem om at barsle osv. Nylig saae jeg i Theatret en Vaudeville "Sous Clef" hvor et Fruentimmer spiller ganske ene. Hun har lukket sin Dr af og vil ingen denne Aften have ind, Kjresten, en Soldat, banker paa alle Dre forgjves, hun er lystig, drikker sin Viin og klder sig formelig af til Srken, i samme Moment springer Kjresten gjennem et lille Vindue ind, hun skriger, flyver i Seng, han bag efter og Teppet falder. / Det gjr meget Lykke, men er dog skrkkeligt, jeg flte mig virkelig ganske undseelig, men her maa man vnnes til meget. Dog hvorfor see til det Smaalige. Alt andet er stort, kom her til, ikke til Berlin eller Mnchen, Paris er Byernes By, den blnder og henriver. Hils din gode Kone, begge de kjre Brn, Zins og alle vore flles Venner og gld mig med et lille Brev, du kan i det mindste give mig saa meget som dette i et af Eduards. Hils Bredahl han skal faae Brev. Venskabeligst Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus