The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. maj 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Paris den 14 Mai 1833.198

Deres Brev er det frste jeg har modtaget fra Danmark! O, hvor glad blev jeg ikke; vr mig altid, som nu, en trofast Sster! ved Gud i Himlen, Deres Brdre kan nppe fle varmere for Dem end jeg! Vr ikke vred paa mig, at jeg der hjemme saa tidt har plaget Dem, formeget vret Hr Ego, jeg vil og skal forbedre mig. Tre Uger har jeg vret fra Hjemmet, det er som tre Maaneder af mit sdvanlige Liv. - Flg mig nu paa min Flugt, den gik gesvindt men jeg har havt inene med mig. - I Hamborg var jeg tre Dage og hrte Mozarts Titus ; om Lverdagmorgen199 gik jeg med Dampskibet over til Haarburg hvor jeg i 13 Timer, siger og skriver 13 Timer maatte vente paa Posten. Der var ikke uden en Slave paa Gaden der sang mens han trillede sin Br, som satte Liv i denne skrkkelige Stad. Jeg sov fem Gange til Middag den Dag. - I Regn og Kulde joge vi over Heden,200 gjennem Celle til Hanover201, hvor den halve By laae af La Grippe; skjndt det regnede Skomagerdrenge ned, som man siger, gjorte jeg dog en Promenade til Obelisken202 og Leibnitz's Monument, det er af cararisk Marmor og meget smukt. - I Cassel203 var endnu ikke et Tr sprunget ud. Jeg lb omkring med min Frer paa Wilhemshhe,204 men det Hele saae ud, som et Vinterpartie, hvor Sneen er feiet bort; endnu sprang Fontainerne ikke, men jeg kunde dog nok slutte mig til den brillante Efekt, Vandet maa her som en oplrt Hund gjre Kunster for Publicum, springe og dandse. - Folket selv i Hessen synes ogsaa ret lystigt at dandse ud af Riget, vi mdte en uhyre Mngde Udvandrende.205 Koner med Brn paa Ryggen, hele Familier, som gik til Amerika. Det saae bedrveligt ud i den de Hede-Egn. - Vi kom gjennem en Landsby, hvor der boede nsten kun Jder; her kjrte et Ls unge Piger bort, der sad to Jdinder imellem, som loe og grd, i det de sagde Lev vel til en kel gammel Een. - Spohr206 talede meget om Weyse og Kuhlau, skrev en lille Canon i min Stambog207 og viiste mig megen Venlighed. Endnu var det Vinter, men ved Frankfurt208 blev det pludseligt Sommer. Trerne stode grnne, Serinerne blomstrede, jeg flte mig saa livsfrisk, nskede ret at De havde vret her! ja De troer det ikke, men Frankfurt er den herligste By jeg kjender, i sin Slags ligesaa interesant, eller hvad skal jeg kalde det, som Paris. Den har mig noget, som tiltaler et poetisk Hjerte. Jdegaden209 allene er meget interessant. Jeg var i Rottschilds210 Have, der er ganske manifique og Sommerboligen opfrt i sterlandsk Stiil. Aloys Schmidts211 Bekjendtskab gjorte jeg, han gav mig en Romanze af sin Waleria og da han kjendte nogle af mine Digte paa Tydsk bad han mig skrive sig en Opera-Text; jeg undskyldte mig, naturligviis med min Mangel paa velse i Sproget, men han sagde at han vilde vente 1/2 Aar og vre tilfreds, selv med en Plan til et Stykke, han nskede just en saadan af et ungt flammende Gemyt. - Der var ellers en underlig Spnding212 i Byen. Patroullier droge Dag og Nat gjennem Gaderne, og paa hele Veien til Mayens rede Uhlaner. Blus stode paa Hiene for at tndes ved den mindste Bevgelse i Frankfurt. - Sndagen den femte Mai begyndte jeg min Rhintour213 ned til Koblens, Dampskibet foer lystigt paa den stolte brede Strm, mellem Viinbjergene, Ruin laae ved Ruin; det Hele syntes et levende Eventyr, men imponerede mig slet ikke. Jeg havde ventet noget mere. Det er slet ikke store Bjerge! Viinrankerne vare ogsaa ngne, men - ja det troer De neppe - Luften var langt mere sydlig blaae end jeg har seet den hjemme. Den var ganske Ultramarin. Ved Tabel d'hte talede jeg den frste franske Tirade, der ld saa: Donnez moi la viande! siden - jo! jo! der skulde De hre en Fransk! jeg kan sommetider slet ikke forstaae mig selv, men de Franske sige de forstaae det godt. De har nu ogsaa mere velse i Sproget. Reisen fra Mains til Paris gjorte jeg i een Tour,214 fra Mandagaften til Fredag Middag. Det var meget trttende og Solen brndte, som under Linien.215 - Med Vesitation og Undersgelser fik det aldrig Ende. Jeg blev tilsidst kjed af den hele Reise, det er en urolig Tid til at flyve fra et Land til et andet. - Frankerige har ellers paa Veien her megen Liighed med Danmark, kun er Jordbunden saa fuld af Kridt isr i Champagne, her drak jeg da Vinen paa Stedet (en Flaske koster 3 Frank); pyntelige Piger bandt Rankerne op og i Skovene sang Nattergalerne saa lystigt, at de gjorte alle elegiske Poeter til Lgnere, naar de sige at Natergalen har daarligt Humeur - Men afsted til Paris! Mets og Verdun saae ud som Kjbenhavn, jeg kunne ganske godt lide dem i Flugten, men Paris? - - Ja her kom jeg Fredagmiddag den 10 Mai. Paris - ! den behagede mig slet ikke. Den gjorte formeligt et hsligt Indtryk paa mig. Man saae den ikke for Stv, fr man var inde i den. Husene laae kastede mellem hinanden, snevre Gader og strax en Vesit af 8 a 12 Poletiekarle, der sgte efter Een i vor Vogn, men fandt ham ikke. Jeg var i to Hoteller fr jeg fik et Vrelse og dette var lige for Theater Vaudeville i rue St. Thomas, Hotel de Lille. Jeg gik tidlig til Sengs, thi jeg var halv kogt, knuust og syltet i Stv (NB jeg fik da Stvet af fr jeg gik til Sengs). Klokken 11, vaagnede jeg ved det frygteligste Spectakkel, alt stod i Lue rundt om. Jeg foer op! det var et Tordenveir, som jeg endnu aldrig har oplevet, Alt til re for min Ankomst! Folk skreeg, Vognene larmede, - men jeg - jeg lagde mig igjen, saa trt var jeg. - Nste Dag da jeg fik Svnen af inene, og kom ud i Byen, - Pardonnez sancta Paris! Det er en By! en herlig, stolt By! en Verden for sig. Den behager mig! behager mig srdeles! Vi maa ret tale om den! O var De her! kom! kom! Ja, det maa De! det skal De! Kjbenhavn tager sig ud som en Vaagestue mod Paris, der staaer ved siden som en stolt Parlaments Sal. - Jeg fler alt Blodet rulle lettere i mit Hjerte. Palais royal er ganske deilig! Det er som en aandelig hiere Potens af Brsen og Kongenshave hos os! men manifique, den elegante Verden i Sndagsklder. Jeg har vret der hver Dag og seer stedse noget nyt. Enhver Gade ligner vor stergade med Hensyn til Vrimlen. Boutik ved Boutik og deilige kjlige Gange der om Aftenen paa det prgtigste er oplyst. Med mine Landsmnd var jeg iforgaars i Tivoli;216 der skulde De see en Ilumination! der var ogsaa et Theater, hvor der blev spillet ganske elendigt. Pariserne loe og raabte bis hver Gang det var altfor slet, og saa klappede de, men alt ret godmodigt. Der vrimlede af Mennesker, og dog var der, uden Politie, en Orden, som nskeligt mueligt. Vi fik ogsaa Fyrvrkerie, og Damerne dandsede i det Grnne. Dinesen, van Dockum217 og jeg spillede de Uadskillelige,218 Arm i Arm snoede vi os gjennem den blgende Vrimmel. Vi saae en levende Tyrk i sin national Dragt, jeg troede i Begyndelsen at det var en udkldt Mand. Jeg har kjbt mig Victor Hugos Portrt for to Sous, er det ikke magelst Kjb. Cherubini219 besgte jeg med Feddersen,220 han bad os bringe Weyse mange Hilsener, men det lod ikke til at han kjendte andre danske Componister end - Professor Schall.221 - Igaar var jeg i Notre Dame Kirken. Den ligger inde imellem Huse, men er dog imponerende. Indvendig er den meget lys, skjndt Dagen falder gjennem brogede Ruder. Der var ingen Messe, Franskmndene vil ikke betale derfor, den stod mig som en Reliquie der ved gamle Sagn har strre Interesse end om den endnu var Hjemmet for sin frste Bestemmelse. Oppe i Choret sad en Prst og lste Religion for nogle fattige Drenge, Een sad i Skammekrogen og saae meget snderknuust ud, medens de andre skar Ansigter og loe. Paa modsatte Side sad Pigerne, her var Prsten mere lystig! Jeg hilsede virkelig Kirken fra Dem og en gammel Marmorbisp, syntes jeg, nikkede med Hovedet. Men apropos! da vi tale om at nikke, jeg nikkede virkelig igjen til Deres Moder og Fader paa Langelinie, det undrer og bedrver mig, de ikke saae det. - Af alle de Danske her i Byen synes jeg bedst om van Dockum, Officier de la Marine Danoise. I Aftes var jeg i Opera comique - og saae Le podesta Opera af Vogel,222 en Ubetydelighed med smuk Musik, derefter Herolds sidste Vrk Le Pr aux clercs,223 der er ganske ypperligt! Elskerinden deri udfrtes af en Mdmois: Clara;224 hun lignede ganske forunderligt Deres Sster Fru Kock, jeg troede tilsidst det var hende, som gav Gjsterolle. Her er ellers en ny Vaudeville Le camerade de Lit,225 der har det sregne at Hovedpersonen er den afsatte Konge af Sverrig.226 - Men der var endnu saameget at fortlle! hils Deres gode Fader og Moder, Koks og vore flles Venner, isr Ingeborg! jeg skal skrive til Eduard at Familien maa han dog lade lse mine Breve. Gld mig snart, ret snart, med et Brev, et ret langt Brev! O det gjr mig saa lykkelig! Jeg har i Morges lst et nyt Arbeide af Heyne ,227 der er meget interessant: Zur Geschichte der neueren schnen Literatur in Deutschland.228 - Han ender med at Dden vilde have taget den spanske Konge forrige Aar, men tog Gthe ,229 Les dieux s'en vont; aber die Knige behalten wir! Den Bog maa De faae Dem! Jeg boer nu i Hotel Vivienne,230 Rue Vivienne No 14, paa det selvsamme Vrelse Seoficeren Hansen, der dde i Toulon,231 boede; hans Navn staaer endnu, skrevet med Kridt paa Dren. Jeg har i Dag kjbt mig Roser der dufte i mit Vindue. Det er brndende Sommer. - Jeg drikker ingen Thevand om Morgen eller Aften, trnger ikke til Aftensmad, den franske Natur begynder at gaae over i mig. Reisen her til i 3 Uger har kostet mig, med Alt hvad jeg har seet, omtrent 70 Species. Mine Landsmnd sige det er godt reist. Ikke et Stykke har jeg forglemt paa den hele Reise, men jeg har ogsaa maatte have Tankerne med mig. Jeg er bestemt et fornuftigt Menneske! Har De faaet mine nye Digte?232 Hvad sige Folk? Ondt! ondt. O, de kjedelige Mennesker! men jeg vil slet ikke rgre mig! Verden og Livet er saa herligt! kan jeg frst komme til Klarhed med mig selv og mit aandelige Jeg, saa skal der nok blive en ordenlig Poet af mig, nu flyver jeg mellem Vendome og Peer-Madsens Gang233 og kan ikke ret finde Stade. Vil De sende indlagte Brev til sin Bestemmelse! Lev nu vel! bliv frisk og glad og kom snart til Paris, til Deres broderlige Digter!

Hils Weyse meget!

[I Margeinen paa 3. Side:] Jeg har vret i Operaen og seet Gustav III.234 Nu veed jeg hvad Decorationer er! nei det var Virkelighed, den store, skjnne Virkelighed, nste Gang derom! O gid, at alle Mennesker havde seet det!

[Udskrift]

Mademoiselle

Mademoiselle Henriette Wulff

(Scadetacademiet)

Copenhague

Tekst fra: H.C. Andersens Hus