The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 5. maj 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Collin, g. Lind
Sprog: dansk.

Brev nr. 5

Fra H.C. Andersen til Louise Collin den 5. maj 1833.51

Til Frken Louise Collin!

Coblenz ved Rhinen den 5 Mai 1833.52

[Trsnit: Frankfurt a/Main]

Nu er De ved Rhinen hos mig!53 mine Tanker har lyslevende kaldt Dem til mig! De er her, sidder her ved Vinduet og seer over Floden paa Viinbjergene og den store Fstning,54 thi jeg taler med Dem, tnker mig hvert Trk, hver Mine og Udtryk. O der er saa meget jeg maa fortlle Dem, saa meget jeg allerede har seet og oplevet i denne underlige Tid. Eduard har da ladet Dem lse det Brev jeg skrev til ham fra Hamborg?55 De lader ham igjen lse dette, jeg vil da tage Traaden fat hvor jeg slap hos ham, thi det er vel fornuftigst at jeg holder mig til Fortllingen, det Lyriske, som ellers hre Digteren til, hnger saa meget fast ved Hjertet og det tr jeg ikke rre ved, thi det har slet intet Humeur naar det tnker ret paa Dem og alle der hjemme. O Gud! mon vi nogensinde skal samles mere? O der vil saa meget have forandret sig om vi sees igjen! troe-mig! aldrig vil jeg glemme det ssterlige Sindelag hvormed De sagde mig lev vel! altid vil jeg se Dem som i det sidste ieblik. Vr ikke vred paa mig, for mit Spg imellem! mit underlige Drillerie! Glem mig ikke ganske om vi end aldrig sees mere; som en kjr Sster betragter jeg Dem, det tr jeg jo nok? O jeg bliver saa bedrvet ved at tnke paa den store Afstand mellem her og Danmark, den lange Tid, maaskee Levetid fr jeg atter seer Dem. O glem mig ikke! men til Reisen! Til Reisen! Det var jo det jeg vilde fortlle. Fra Hamburg tog jeg Lverdagmorgen56 over til Haarburg Hvor jeg i 13 Timer ventede paa Posten. Tnk Dem i den kjedeligste By under Solen, i 13 Timer. I Regn og Kulde foer jeg Nat og Dag over Lyneborghede, vi mdte hele Familier, Koner med Brn paa Ryggen, der vandrede ud til Amerika, det var et srgeligt Syn paa den ngne Hede.57 Vi kom i gjennem en By der nsten var beboet af bare Jdefamlier; her kjrte nogle bort, der sad to smukke unge Jdinder, der loe og grd i det de sagde en gammel Jde Lev vel! I Hannover var jeg kun en Nat og Aftenen, det ste Vand ned, dog gjorte jeg en Promenade til Leibnitess Monument og foer saa nste Dag til Cassel. Intet var endnu Grnt! jeg begyndte at fortvivle over Sommeren Componisten Spohr58 aflagte jeg Vesit, han skrev en lille Canon til mig. Jeg besgte Wilhelmshhe, var i Herkulessttten og klavrede om paa Kaskaderne, thi Vandet sprang endnu ikke og saae en daarlig Forestillingen af "Amerikaneren".59 Efter 2 Dags Ophold gik jeg med Eilwagen til Frankfurt. Der hang ladte Pistoler i Vognen hos os, thi man kunde aldrig vide hvad der kunne mde, sagde man. Imidlertid var der nu ganske roeligt i Frankfurt, vi kom her til om Morgenen; her var fuldkommen Sommer. Skovene grnne. Alt i Blomster og Solen brndte som den vilde smelte mig. Det er en smuk By, den behagede mig ret. Jeg besgte Aron-Davids Sster60 og traf hos hende Broderen61 fra Kjbenhavn, en ubehagelig Pjes der bestandig talede om hvad han vilde vise mig, men tillige i etvk snakkede om sin kostbare Tid, saa jeg gav strax Slip paa ham og holdt mig til Bernhard Courlnder,62 med hvem jeg ret travede om. Vi vare i den bekjendte Jdegade, der kun beboes af Jder, den var mrk, men ikke smudsig; rundt om stak Jdehoveder frem. Her boer den bekjendte Baron Rottschilds Moder,63 der af from Overtroe ikke vil forlade det Huus hvor hendes Brn har samlet den uhyre Rigdom, da hun ellers troer at Lykken vilde forlade dem.64 Rottschild boer selv i en stor Gaard, men har udenfor Byen et deiligt Lyststed65 opfrt i sterlandsk Stiil; jeg var derude, da Baronen tillod mig det som Fremmed. Alt var kongeligt og smagfuldt. Jeg har gjort Alois Schmidts66 Bekjendtskab, han kjendte mig alt noget som Digter, da enkelte af mine Digte skal have staaet i et Frankfurter Blad. Han bad mig tilsidst at skrive sig en Operatext, han nskede sig just een "af et ungt flammende Gemyt!" jeg undskyldte mig med min Ukyndighed i Sproget, han sagde da han vilde vente et halv Aarstid, og idet mindste da give ham en Plan, som en anden da kunde udfylde. Jeg har naturligviis lovet at tnke derpaa. I Grunden var det vist klogt af mig om jeg fra Paris gik til Tydskland og lagde mig ganske efter dette Sprog, der falder mig saa let, men tager mig her alt an for Nordtydsker, men jeg lnges efter Italien, der maa jeg hen! hvem veed hvad det kan vre godt for! hvilke Bekjendtskaber jeg der kan gjre! Jeg maa imidlertid, paa Hjemreisen see til, at jeg kan blive en 3 a 4 Maaneder i Tydskland, det vil have gode Frugter. Alois Schmidt skrev en Romanze af sine nye Opera "Valeria" i min Stambog.67 Courlnder componerede eet af mine Digte (Slutningen af Juli Maaned)68 Schmidt roste det srdeles og Theatrets frste Sanger: Schmedtser69 sang det for mig, han kommer til Kjbenhavn. Dagen efter tog jeg med Pakkeposten til Mayens hvorfra jeg nu har gjort Rhintouren her til Coblens. Egnen fraperede mig slet ikke; Bjergene ere saa smaae, men Floden bred og stolt, vi havde Strmmen med og nu foer Dampskibet som en Piil nedad til Coblens, i 5 Timer 10 Miil. Paa begge Sider Viinbjerge, Ruin ved Ruin! det er et levende Eventyr det Hele. O havde jeg Dem og Deres med! saa havde det vret langt smukkere. I Rhinen laae grnne er, de saae ud som de vare revne fra Sjlland og satte her for ret at minde mig om Hjemmet. Paa Dampskibet gjorte jeg her Bekjendtskab med en gammel Apotheker70 der svrmede for Holberg og da vi skildtes ad forsikkrede mig at man snart maatte holde af mig, thi jeg havde noget hos mig der strax indtog for mig. Kan De see! Da han hrte jeg hedte Andersen citerede han det frste Vers af det dende Barn, som han havde lst i et Frankfurter Blad og holdt meget af, saa han havde lrt det; "Den som kunde skrive Sligt maatte have et uskyldigt Hjerte", sagde han. Se, saaledes flatere Tydskerne mig, det havde jeg ikke troet! I Frankfurt patroulerede der Nat og Dag Soldater for Rolighedens Skyld.71 Hele Veien til Mayens var besat med Ridende og der var opreist Fyr, som kunde tndes, ved den mindste Bevgelse. Mit Pas har jeg maattet lade visere baade i Frankfurt, Mains og her i Coblenz. Der er en underlig Spnding overalt, dog kan jeg forsikkre, jeg veed ikke selv, jeg er slet ikke bange! jeg har nu den underlige Troe, at jeg vist der i Udlandet; er det Tilfldet, da gjr det jo intet om det skeer tidlig eller sildig. Det er det som gjr mig kold nu mod al Fare. Men jeg vilde dog saa gjerne leve, see Dem Eduard, og dem alle der hjemme, ret vise hvormeget jeg holder af Dem. O, jeg vil vre langt bedre end fr, ret strbe at vinde Dem, saaledes som De har vundet mig. Lad for Guds Skyld Tid og Afstand ikke svkke Deres Venskab og Godhed for mig. Ingen Broder kan mere hjerteligt og trofast holde af Dem, end jeg. Hils Deres eiegode Sster, hun maae heller ikke glemme mig!

Paris den 11. mai 1833.

Her er jeg da! jeg kom igaar! fra Mayens havde jeg ladet mig indskrive med Posten, for i een Tour at tage lige til Paris! det var nsten for meget, men Frygt for Pengemangel drev mig afsted! der var paa Veien saa mange Plager med Pas, med Visitation, Lben til Poletiet, passet paa af Soldater, saa at jeg tabte reent Taalmodigheden, ja var nsten kjed af den hele Reise. Det er en urolig Tid. Alle Gemytter ere spndte; Vor Herre veed hvorledes Tingene i Tydskland egentlig staae, og hvad der vil udvikle sig. Mandagaften tog jeg med "Eilwagen" fra Mayens, her fik jeg to franske Kjbmnd til Selskab, vi vare 15 inde i Vognen og der sad 4re ovenpaa, foruden alt vort Reisegods! tnk Dem hvilken Maskine! I en lille fransk By paa Grndsen bleve Hestene sky! Damerne skrege: "hellige Maria beed for os!" jeg sagde ved mig selv! "Herre Gud lad mig brkke Halsen, dersom nogen Ulykke skal mde! En Krbling er alt for skrkkeligt! " Det gik imidlertid godt. Hestene standsede snart, men begyndte at vrinske og slaae saadan ud at Folk sprang til Side for dem, nu bleve de da pryglede fra alle Sider og det hjalp. Det var ellers en meget trttende Reise fra Mandag til Fredag Middag indesluttet i den hede Vogn, nsten qvalt af Stv, thi den meste Vei gik over Kridt og Leer! Vi vare alle halvkogte og endnu i Dag, banker mit Hjerte saa forunderligt strkt og Blodets Bevgelse faaer mine Hnder til at ryste. I Mets maatte jeg lade mig bese af Poletiet og beskrive fra Top til Taae i et fransk Pas. I Champagne drak vi alle Champagne. Vinen voxte op i det hvide Kridt; pyndtelige Piger bandt Rankerne op, der her bleve grnne. Det var brndende Sommer; Skovene ganske grnne, og Kirsebrrene satte Br. En Flaske Champagne koster omtrent 1 Rdlr i danske Penge. I Verdun gik det igjen ogsaa ivrigt lst paa Passene. Der blev sgt i Vognen efter Een; Gud veed hvem? Fredag Middag, i Stv og Hede naaede vi da Paris! Vi kunde ikke se den for Stv, fr vi vare inde i selve Forstaden. Nei! Nei! hvor den var mig styk! Utaalelig! den gjorte et hsligt Indtryk paa mig. Jeg var i to Hoteller, men overalt var der optaget, jeg maatte da hen i Htel de Lille, hvor der var uforskammet dyrt. I Dag opsgte jeg Lieutenant Dinesen,72 hvem jeg kjender fra Wulffs. Der traf jeg en 7 a 8 Landsmnd, der strax toge sig broderligt af mig; jeg flyttede fra mit dyre Hotel hen til et billigere, hvor Sager73 og Feddersen74 boe: Hotel Vivienne, Rue Vivienne; Feddersen75 reiser just imorgen, imidlertid har jeg faaet et Vrelse ved Siden af ham (i 7 Etage), det har vret beboet af Seoficeer Hansen,76 som var gift med Frken Olsen, hans Navn staaer endnu skrevet med Kridt paa Dren; imorgen flytter jeg ind paa Feddersens Vrelse og er da nu i Rolighed er virkelig en Pariser. Troels Lund,77 von Dockum78 og Bjelke79 har besgt mig, og mellem mine Landsmnd, fik Paris et ganske andet Udseende end igaar. Jeg har alt dygtigt travet om, skjndt jeg er saa trt af Reisen og havde en daarlig Nat i Nat; tnk! jeg gik til Ro Klokken 8 om Aftenen, da det omtrent var henimod 11, vaagner jeg ved et frygteligt Spectakkel. Alt er Lue og Ild, hvor jeg seer! Folk raabte og skreeg paa Gaden; jeg sprang til Vinduet og nu var det et af de frygteligste Uveir jeg har oplevet. Lynild og Torden, der satte hele Byen i Bevgelse; ligefor mig laae desuden Theater Vaudeville, her kom just Folk ud fra, og da Regnen skyllede ned skrege de om Vogne. Det var et Spectakkel jeg endnu ikke kjendte. - Byen behager mig i Dag ganske anderledes end igaar. Man kan intet Begreb gjre sig om den! Kjbenhavn er som en Vaagestue i mod Paris. Alt er Bevgelse! det er noget andet end Hamborg! Men Vognene krydse og fare saadanne forbi, at man maae ret have ine og re med. Her er den strste Frihed! Palais Royal er blndende deiligt. Her er80 omtrent 38 Theatre. - Mit Vrelse er omtrent saa stort som Deres Spisestue, Gulvet belagt med rde Steenfliser. En stor Kamin med et Spejl over. Et Fag Vinduer, der gaae ind i Stuen. Jeg har i Dag kjbt for 2 Sous Roser, de staae i et Glas udenfor Vinduet. Lange hvide Gardiner flagrer om min Seng og 2 Chatols staae paa hver Side. Jeg har 3 Stole og en lille bitte Sopha. Udsigten er et Dusin Skorstene og saa en Qvadrat blaae Himmel! Men nu maa jeg sige Lev vel! Hils Lind81 fra mig! Tal tidt til Viggo82 og de andre Brn om mig, ellers glemme de mig! Siig til Deres Moder at jeg vil skrive hende et lille Brev til! Jeg maa dog tale med dem allesammen! O glem mig ikke! Jeg lnges saa uendeligt efter Brev fra Eduard; det er det samme om der ikke er en eneste Nyhed deri, kun at jeg faaer et trofast, broderligt Brev! Nu Lev vel

Deres hengivne Andersen.

Hils Gottlieb, Theodor, Gusta, Mimi! Wanscher, Hanne Wegner. (Intet Nyt?)83

Tekst fra: Ejnar Askgaard