Dato: 19. august 1849
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Glorup den 19 August 1849

Kjære Jonna

Tak for dit Brev - det kom som en ventet kjær Ven, det var venligt og nydeligt af Dig, ja jeg ved det, jeg troer saa fast der paa, at "Du" er mig god og det for alle Tider. Du skriver om Folkefesten ved Soldaternes Ankomst til Kjøbenhavn, at du af et Brev fra Sophie, formodentligt Hartmann, saae, at ogsaa jeg var bevæget, ligesom det var noget mærkeligt! Du som troer at kjende mig saa godt - ja jeg er Dig ikke dansk nok, det vil sige efter din Maalestok. Da jeg var i Paris sammen med Lehmann, Krieger, Schiern, Læssøe & blev der en Dag afhandlet og afjgort at jeg aldeles ikke var national dansk Digter, det eneste Digt af mig der vilde leve var: "jeg er en Skandinav!", og underligt, næsten hele Europa siger nu at jeg er saa ægte dansk, saa national, at jeg derved bliver vanskelig at oversætte; jeg troer det ogsaa; og veed, der, vil komme en Tid at mine Landsmænd ville forstaae det samme og sige det. Frøken Bræmer sagde en Dag / til mig: "Andersen. De er ganske Typen for en ægte Dansk!", og det var ikke i Skrift men i Personlighed; de Fremmede see og forstaae hvad mine Nærmeste ikke begribe, det er - sælsomt! Jeg er Dig ikke glødende nok i Danskhed, kjære Jonna; det kommer vel af at jeg er saa "retfærdig" mod Alle, men denne Retfærdighed, skulde den ikke være just Blomsten af hvad jeg kalder ægte dansk og skatter hos min Nation, nemlig "Ærlighed"; det er denne som kommer frem hos mig i at være retfærdig. I øvrigt, om dette er noget godt hos mig, regner jeg det ikke til Fortjenste, thi om jeg gjør noget godt eller smukt, saa er det fordi jeg ikke kan anderledes, det er min Natur og den er givet; derimod det Gale, det Keitede og Daarlige, ja det lader jeg selv køre op uden at forsøge paa at kaste Kudsken af - Men nok om det! Gid du havde væreti nde i Kjøbenhavn og seet indtoget første Dag, jeg undte dig det, og jeg tænkte paa Dig. Alle Husene vare pyntede med Guirlander og Krandse, Dannebrogs Flag vaiede fra alle Sider og hen over Gaderne, smukke / Skjolde af Georginer vare opstillede. "Velkommen" lød det fra de i Bogstaver sammenstillede Blomster og fra alle Læber, med Løv i Hatten og Blomsterkoste i Geværpiben kom Soldater med Kjæreste, Moder og Søster under Armen. Laugene gik med Faner, Snedkerne havde deres af Høvlspaaner, Sangforeningen fulgte med Flag og Sange, kun een Mand Isenkræmmer Jakopsen havde ikke det mindste paa sit Hus. Folk stode i Skarer ned ad Volden en Victoria flagrede oven over og der læstes paa Vesterport: "Sit Løfte har han holdt den tappre Landsoldat." Hos Gades hvor jeg stod, Hjørnet af gammel Torv og Frederiksberggade, var ogsaa Skuespillerinden Madam Nielsen, jeg viste hende en saaret Soldat, staae under os og hun kastede en Bouquet til ham, jeg gjorde det samme og han greb just min og stak den ind i Bindet ved sin knuste Haand, det rørte mig, og jeg bad Gade om Soldaten ikke matte faae min Plads deroppe og da Gade sagde ja, løb jeg ned og fik ham op. Det glædede mig egentlig meest, jeg havde dog derved lidt Virksomhed. Men da jeg saa kom om Aftenen ind til Gottlieb, sagde din Fader, som havde været lige over for paa Tribunen men opholdt sig hos os meget over at de fra Gades Vinduer kastede Blomster ned mellem Folk og fandt det flaut, "det er Andersen, som faaer dem der til!" blev der sagt. - Jeg blev lynende gal derover, saaledes dømtes jeg her igjen, i denne Baggatel, strax troede mine kjøbenhavnske Landsmænd jeg gjorde noget flaut. - Men nu lev vel, kjæreste Jonna, paa torsdag er jeg i Kjøbenhavn. Tænk lidt paa mig

din gamle trofaste

H. C. Andersen

[langs side 2:] skriv snart igjen bedste Jonna! Gud glæde og velsigne Dig! -

[langs side 3:] hils meget den kjære Fru Poulsen - Stampe ikke at glemme

[Udskrift:]

Til Frøken Jonna Drevsen

afleveres i Konferensraad Collins Gaard i Amaliegade.

Kjøbenhavn

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 6, 56-58)