The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. august 1849
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 187. Fra Henriette Wulff.

Kh: d 8 August 49.

Efter lnge at have nsket og haabet at hre Noget fra Dem, kjre Andersen, havde jeg den store Glde at faae et lille Brev fra Dem i Gaar fra Wennersborg af 3d August, og jeg iler nu for om muligt ved at sende disse Linier afsted, de kunne trffe Dem endnu i Sverrigs Land, og sige Dem hvor umaadelig glad jeg er over Alt hvad De skriver, over som De er holdt af hos de gode kjre Svenskere, skjndt jeg vidste det jo forud, hvorledes det vilde gaae!! Og det er jo alt saa naturligt og i sin Orden! men det rrer mig at De altid er saa taknemlig for den Hyldest der med Ret tilkommer Dem; dog det ligger jo i den dle barnlige, i Sandhed saa beskedne og ydmyge Sjl, der gjr Dem saa elskelig for hver der til Bunds kjender Dem. Hvor De dog er uhyre god og kjrligt stemt mod Alle Mennesker; ja De er rigtignok gandske ualmindelig fortreffelig, tilgiv at jeg egentlig saaledes siger Dem det lige ud, men for det frste er det ikke frste Gang, jeg har jo Lov at tale ssterligt og aabent, og undertiden naar jeg ret tnker mig ind i Deres Characteer bliver jeg lidt, eller rettere, meget begjejstret for Dem; Det gjr mig selv saa godt at turde udtale mig, naar jeg ret beundre og holder af, og derfor er der Enkelte, rigtignok kun meget Enkelte, der maae have lidt Taalmodighed med mig i den Retning! - At jeg ikke har skrevet Dem til siden Fredericia Slaget, kjre Ven, ligger jo i, at jeg ikke vidste, hvorhen sende Brevet, De er jo bleven bortfrt fra den eene gamle Ridderborg til den Anden, saa De ikke var mulig at udfinde for en stakkels indesluttet forkjedet Kjbenhavner; ja her er utaaleligere end sdvanlig, Folk ere mere philistrse, materielle, smaabitte end nogensinde, enfin - de kjede mig, entre nous!

De frste Dage efter Sejren ved Frederits vare Folk lidt gemytlige, men det gik strax over, saa foer den critiske Aand i dem som altid. - At De flte den strste Glde ved de Tappres Sejer er jeg vis paa, jeg tnkte idelig paa Dem, og havde ret Trang til at tale med Dem derom, men hvorledes? saa blev det ved de stadige daglige Tanker, og at De Gudskelov nu hellere vilde vende hjem naar her var fredeligt og stille. Ja nu er Forstaaelsen mellem Danske og Preusere isr, intimt, maa det blodt vre rlig meent og vare ved. Blokaden2135 er hvet for de tydske Havne, kun de Holstenske paa stkysten ere endnu bloquerede. I disse Dage vente vi nu Broder Peter hjem med sin Geiser,2136 han laae ved Elben. Christian den kjre Sjl, har dygtig tumlet sig med sin gir i Sommer, og er bestandig paa Farten, enkelte korte Besg har han gjordt her, sidst for at reparere lidt paa sit Maskineri,2137 han omfavner Dem altid kjrligt broderligt! Han er i et Perle-humeur, som Han selv kalder det. Syster Ida og Brnene mindes Dem som altid med det hjerteligste Sindelag, og Alle Alle glde vi os usigeligt til atter at gjensee Dem. De to store Drenge2138 ere i Ferien paa Fodrejser og more dem kosteligt. Har De ellers hrt noget af det Nye her passerer i Kjbh:? Den nys udvalgde Theaterdirecteur Heiberg,2139 er De fornjet med det? Man siger Arnesen2140 skal vre hans Assistent, eller Gud veed hvad Tittel det er han skal fre. Fra Hr Bournonville skal jeg meget hilse, han var her just i Gaar, og spurgde meget ivrigen om Deres Komme her til Byen, da han tillige med nogle Andre, have foranstaltet et Marked i det store, til Fordeel for de ndlidende Jyder.2141 Det skal holdes i Rosenborg Have og vare i tre Dage, jeg troer d 16, 17 og 18, det var meget heldigt at De er her til den Fest, jeg mener da for Markedes Skyld, og det meente Bournonville - for at forevige det ved engang at beskrive det, det skal blive noget: never seen before! - Brev fra Dickens har De faaet, hvor dejligt, maae jeg ikke nok see det og glde mig som sdvanlig over det! Skulde De see den kjre gode Frederike Bremer, da kys hende fra mig, jeg holder uendelig meget af hende, og jeg troer ogsaa hun er mig lidt god, men det er hun da Alle, kan jeg troe. De kan slet ikke forestille Dem, hvor jeg glder mig til at see Dem og tale med Dem, hre Dem fortlle, og komme til at holde endnu meer af de Svendske end jeg gjr! Otto M, der i Gaar bogstavelig var i syvende Himmel af Glde og Smigrelse over at De havde skrevet og over Deres Komme hertil, trder just nu ind ad Dren og beder mig sige Hr Andersen: At Deres Vrelser2142 er til Deres disposition og skulle vre i fuldkommen Orden for at modtage Dem, den bestemte Dag, og O: M: vre paa Toldboden for at modtage Dem. -

Og nu Levvel kjreste Andersen! Nok engang Tak for hvert venligt Ord De har skrevet, og vr ret hjertelig velkommen saa nr Hjemmet; snart have vi Dem igjen, og blandt de gladeste Venner ved at see Dem, veed De er Deres uforandrede ssterlige Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost