The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 15. juli 1849
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl B Lorck
Sprog: dansk.

Sby ved Lindkjpping 15 Juli 1849

Kjre Ven!

Paa Grev Saltzas smukke Eiendom nr Roxens Bredder skriver jeg dette lille Brev, De skulde allerede forlnge siden have hrt fra mig; i Stockholm modtog jeg Deres sidste Brev og gav derfra Eduard Collin Besked, saa jeg vil troe at han har modtaget Pengene, som jeg herved forelbig takker for; jeg vilde strax have skrevet, ogsaa givet Dem nogle Notitser til Telegraphen, men jeg har ikke for Indbydelser, Feste og Udflugter, faaet et iebliks Hvile. Leo har vel jevnlig skrevet og da bragt min Hilsen; han sagde en Dag at han vilde give Dem en lille Opsats om Festen for mig her i Stockholm, jeg vil tro e at De i det mindste privat har faaet den. Ja, man har ogsaa her i Sverrig modtaget mig med uendelig Godhed og Interesse; jeg var egenlig ganske forlegen ved en saadan nsten offenlig Hyldest; i Aftonbladet stod et Par Digte, der oplstes ved Festen. Leo har jeg i Stockholm vret mere sammen med end i Kjbenhavn, hans Personlighed behager mig, han er vist et godt og begavet Menneske. Hils ham hjerteligt naar De sees. - Han har viist stor Omhue for Telegraphen og jeg vil troe De seer Frugter deraf. - Fra Stockholm gjorde jeg en Reise til Dalerne, Landshofdingen i Upsala laante mig sin Vogn, thi De veed en Vogn hrer til Livsndvendighederne i Sverrig, vil man lidt omkring. Et prgtigt Folk, i maleriske Kldninger, en egen Natur og meget characteristisk, jeg tnker det samler sig hos mig til en hed Bog "Fra Trollhatta til Siljan", det bliver enten en Roman eller en Bog liig Bazaren; jeg har et heelt Galleri af Billeder daguerreotyperet paa denne Reise. Folk kjende saa lidt til Sverrigs Natur; jeg har, uagtet det slette Veir, Regn og Kulde, faaet en saadan Interesse for Naturen her at jeg - vil Gud - et andet Aar, gaaer heelt op i Finland og derfra ind i Norge. Denne Gang har jeg kun vret Nord for Siljan, i Dalerne, den ligger en to Miil fra Lapmarken. - Jeg var tilbage i Stockholm den 4. Juli, Kong Oscars Fdselsdag, han havde vret saa naadig selv at indbyde mig til Festen, han og Dronningen vare saa uendelig elskelige mod mig, ja i een Uge var jeg to Gange til Taffels. Kronprindsen og Prinz Gustavere hist velsignede Mennesker; Beskov levede jeg meget med, og blandt nye Bekjendtskaber stter jeg isr Fryxells, Lindblads og Atterboms. Om et Par Dage forlader jeg det gamle Slot jeg nu er paa og drager til Motala for at gjre Udflugter omkring den mrkelige Se Vettern, derfra gaaer det til Kinnekulle og igjen over Trollhatta hjem, da skal De hre mere fra mig, i Dag er det kun til Dem og ikke til Telegraphen jeg skriver. Fra Ingen i Tydskland faaer jeg Brev og til Ingen skriver jeg; Hertugen af Weimar har jo vret med mod os, jeg kan derfor ikke skrive, fr efter Freden; vel veed jeg han strax er vendt tilbage igjen, jeg kjender ogsaa hans Hjerte og kan gaae ind paa de Baand en lille Frste er under i disse bevgelige Tider, men skrive kan jeg dog ikke til ham fr vi have Fred! Jeg tog mig det nr at see qans Navn mellem Fjenders. Den frste Seir for os Danske, en ordenlig stor Seier, lyder i Dag over til mig i min Eensomhed her, men Blod har den kostet! - Naa, Guds Villie er den bedste med os, jeg haaber paa ham og lyse Dage. - Gud vre Danmark god!

Hils Deres Kone og hendes Forldre; tnk venligt paa mig og lad mig ved Leilighed, i Kjbenhavn, faae to Exemplarer af den nye Udgave af Eventyrene, den hvori de alle findes og som ikke er illustreret, jeg saae denne frste Gang i Stockholm; derhen tro er jeg De godt kan sende flere Exemplarer af den illustrerede Udgave og af Biographien, den sidste er der lidt bekjendt. Jeg har talt med flere dygtige Folk om Telegraphen, Mnd som Leo har henvendt sig til og som senere spurgte mig om Bladet, dets danske Medvirkere og om Forlggeren, at jeg har kunnet sige det Bedste var mig selv en Glde. - De sidste Nummere jeg saae i Stockholm maa jeg dog, da De selv har bedet mig sige rlig min Mening, give et Par Ord om, der stod i eet, et Stykke af Lobedanz over dansk Musik, det synes mig uhldigt, han kjender aldeles ikke dertil, seer man og selv de dramatiske Texter giver han feilagtige Forfattere; ligesaa har jeg seet Anmldelser af Bger, der neppe vilde blive anmldte uden af srdeles intime Venner af Forfatterne, lg Mrke til dette, men husk, dette er sagt mellem os. Og nu hjertelig Lev vel.

Deres Ven

H. C. Andersen.

[I Marginen paa 3die Side:] Josephson er her paa Sby, arbeider paa lidt til Telegraphen og hilser meget!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus